Emne

public service

Lasse Jensen

Den østrigske mediedebat ligner den danske – forskellen er, at østrigerne tænker sig om

I Østrig er et særligt udvalg i gang med omhyggeligt at undersøge, hvad det vil betyde at afskaffe landets licens. For alpelandet handler det om at beskytte forfatningen og at undgå at blive opslugt af tysk medieindhold

DF’s nye toner om Radio24syv er en taktisk fis i en hornlygte

DF’s nye signal om Radio24syv betyder ikke, at kanalen kan fortsætte uændret. Hvis den sprælske lille station skal blive en rigtig forretning, kræver det, at der slækkes voldsomt på public service-kravene, ikke mindst omfanget af national nyhedsdækning, og det kræver reklamer i massivt omfang og meget mere musik. Og så er det ikke længere hverken 24syv eller en taleradio

Luk Klaus Riskærs program på Radio24syv – en folketingskandidat skal ikke lave public service radio

Selv om Klaus Riskær Pedersen nu er opstillingsberettiget til Folketinget, lader 24syv ham beholde sit eget ugentlige radioprogram. Det strider med det demokratiske princip om at behandle alle kandidater ens

Meget reality-tv tilbyder mere indsigt end diverse æggehovedprogrammer

DR møder kritik for at lave reality-tv. Det er lamslående, at fjernsynsprogrammer, der fokuserer på enkeltindividers opførsel, refleksioner og sociale interaktioner, stadig affejes som lefleri for laveste fællesnævner
Portræt

DR’s nye kulturredaktør bliver kaldt en »charmerende fedtsyl« – og det er ment som en kompliment

Som dansk films førstemand parerede han en byge af personangreb. Nu træder Henrik Bo Nielsen atter ind i orkanens øje som kulturdirektør for DR. Vi har talt med branchefolk omkring ham, der beskriver ham som en dreven politisk spiller og en pragmatisk problemknuser

Hvis bare ’Doggystyle’ kunne holde op med at appellere så meget til ens bedrevidenhed

Hvem havde troet, at DR3’s allerførste dramaserie i den grad ville lokke sine seere til at moralisere over ungdommen nutildags og dens forkælede indstilling til tilværelsen?

Status over DR’s fremtid: Tilbage til årtusindskiftet – men med flere digitale kræfter

Det siger sig selv, at det bliver et ’nyt’ DR, når budgettet i 2023 vil være 776 millioner kroner mindre end nu. Seertallene vil falde, og det bliver ikke længere ambitionen at vinde, men at indtage en ærefuld andenplads. Organisationen vil ikke blive rystet i sin grundvold. Og en superdirektør har fået mere magt end nogensinde før. Lasse Jensen gør status over DR’s fremtid

Lukningen af P8 Jazz og P6 Beat fører til musikalsk ensretning

Man skulle tro, at det netop er public service at levere noget, som de kommercielle mainstreamkanaler ikke byder på, og gøre folk nysgerrige efter musik, de ikke ved, de kan lide

DR er blevet slagmark for kristen kulturkamp

Før skulle DR blot lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, men med den nye public service-kontrakt skal det nu også fremgå tydeligt af DR’s programflade, at vort samfund har sin rod i kristendommen. Det får en religionshistoriker til at advare mod at gøre statsradiofonien til et kristent propagandaapparat. Omvendt ser en kulturhistoriker intet odiøst i formuleringen: Vi er jo præget af kristendommen, lyder det

Mette Bock: Der er mere armslængde i den nye public service-kontrakt end tidligere

DR må gerne engagere sig i danskproducerede film på et andet sprog, og så er der kommet mindre – ikke mere – konkret indblanding i DR’s programindhold, skriver kulturminister Mette Bock (LA) som svar på en leder i Information

Sider

Mest læste

  1. Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
  2. DR møder kritik for at lave reality-tv. Det er lamslående, at fjernsynsprogrammer, der fokuserer på enkeltindividers opførsel, refleksioner og sociale interaktioner, stadig affejes som lefleri for laveste fællesnævner
  3. Statsministeren har erklæret flow-tv for dødt, Danmarks Radio vil lukke DR3 som fjernsynskanal, og forholdet mellem tv på fjernsynet og tv på nettet er en del af den politiske diskussion op til medieforliget i 2018. Men hvordan kan man overhovedet bedrive fællesskabsfordrende public service uden flow-tv?
  4. Selv om Klaus Riskær Pedersen nu er opstillingsberettiget til Folketinget, lader 24syv ham beholde sit eget ugentlige radioprogram. Det strider med det demokratiske princip om at behandle alle kandidater ens
  5. Lige siden Mette Bock (LA) tiltrådte posten som kulturminister, har opgaven været at samle danskerne. Og det kan måske nås. Men indtil videre er det blevet til besparelser og en smal medieaftale. Og det ligner en udvikling mod et offentligt kulturudbud for eliten, der vil efterlade de fleste til det private marked, der ikke er forpligtiget til at producere public service-indhold
  6. Som dansk films førstemand parerede han en byge af personangreb. Nu træder Henrik Bo Nielsen atter ind i orkanens øje som kulturdirektør for DR. Vi har talt med branchefolk omkring ham, der beskriver ham som en dreven politisk spiller og en pragmatisk problemknuser
  7. TV2's serie 'Skolen - verdensklasse på 100 dage' handler om læringsstile - et princip om, at den enkelte elev lærer bedst ved at se, høre, røre eller gøre. Det fremstilles som et videnskabeligt forsøg med en given sandhed
  8. Verdens bedste børne-tv Det er selvfølgelig ikke, fordi alting var bedre i gamle dage. Men ånden i det B&U, som Mogens Vemmer stod i spidsen for, og som handlede om kvalitet, underholdning og om at give de yngste seere noget med sig, er bestemt værd at holde fast i, nu hvor DR skal levere ekstra 14 timers tv for dem om dagen