Lars von Triers første film, ’Forbrydelsens element’, gjorde det samme ved mig som punken. Den foregik i en mørk verden, hvor det altid regnede, hvor alle forestillinger om frigørelse gennem oplysning var afsløret som illusioner, og hvor volden mod civilisationen var stærkere end civilisationen selv. Den var noget af det mest uhyggelige, jeg havde set. Det måtte jeg forstå. Rune Lykkeberg går i dette uddrag fra sin nye bog ’Vesten mod Vesten’ på jagt efter det, han ikke forstår i sin ungdoms kultur