Emne

punk

Anmeldelse
15. maj 2021

Iceage har kravlet, så gået, og nu styrer de løbende mod voksenhorisonten

Der er langt fra den berusede københavnske kvartet, der for ti år siden fornyede punken under international opmærksomhed, til det fuldt formulerede rockband uden grænser, vi hører på ’Seek Shelter’. Iceage har begået en af deres bedste plader til dato, og det siger en del
Der er langt fra den berusede københavnske kvartet, der for ti år siden fornyede punken under international opmærksomhed, til det fuldt formulerede rockband uden grænser, vi hører på ’Seek Shelter’. Iceage har begået en af deres bedste plader til dato, og det siger en del
Anmeldelse
12. februar 2021

Skødesløsheden bliver forudsigelig, ja, næsten frustrerende på punktrioen Palbertas nye album

De trestemmige harmonier er ikke uden humor på amerikanske Palbertas femte og mest melodiske album til dato. Men i længden bliver bandets genbrug af lemfældige temposkift og hyperaktivt guitarlirumlarum for meget af det gode
Palberta består af Lily Konigsberg, Anina Ivry-Block og Nina Ryser.
Anmeldelse
30. januar 2021

Norsk kvartet opfører et infernalsk parlament af ekstreme ideer

Fra Trondheim i Norge har kvartetten Pom Poko udforsket deres ekstremer yderligere, men uden at tabe samtalen på gulvet. I stedet bliver et nyt krasbørstigt, men også medgørligt bæst en realitet for ørerne af os
Allerede på debutalbummet ’Birthday’ fra 2019 stod det klart, at Pom Poko var et særegent bekendtskab med deres yndefulde amok, og denne gang er de blot vokset.
Anmeldelse
20. januar 2021

Hvis du kun skal høre én rockplade i år: Når krisen kradser, kradser postpunkbandet Shame

Den sydlondonske kvintet Shame har krisehåndteret sig til en vitalistisk og polyfonisk postpunkperle af et album. Dermed har de forædlet den rasende energikilde, som de finder i den friktion, som tidens neoliberalisme, gentrificering, narcissisme og materialisme tilbyder
Shame er i øjenhøjde med den menneskelige dårskab og hybris, som bandet uddriver i en euforisk koncentreret kraftanstrengelse kaldet ’Drunk Tank Pink’.
Anmeldelse
26. oktober 2020

Peter Peters elguitar er også et sejrstrofæ

Dansk punkrocks fortid og fremtid glitrede sammen i mørket, da Iceages forsanger, Elias Bender Rønnenfelt, gæstede scenen til Bleeders sølvbryllupsfejring i København fredag aften
Peter Peter har som komponist og guitarist været med til at definere dansk punk. I 1995 dannede han Bleeder for med sit nye band at dyrke en glamrockglinsende og til tider hård metallisk lyd. Her ses han spille koncert med Lars H.U.G. på Vega i 2015.
Anmeldelse
25. september 2020

Idles byder på punk med ømhed og tough love

Bristol-bandet Idles har både lyden, sangene og desperationen, der skal til for at gøre punken relevant i dag. Men deres tredje album er bedst, når de ikke har for travlt med at prædike for koret
Idles ved godt, at formen må fyldes af et indhold, for at musikken ikke bare stivner til punkpastiche. Den må fyldes af nødvendighed, desperation – og gode sange. Heldigvis har Idles hele pakken.
Anmeldelse
13. marts 2020

Punktrioen Slim0 synger skarpt, så man må misse med ørerne

Den københavnske trio Slim0 skifter lunefuldt fra vokalharmonier og guitarraslen til primale skrig om søstersolidaritet på deres blændende debut ’Sol i øjet’
Trioen Slimo spiller – ud over en mere traditionel og støjende rockbesætning med trommer og guitar – også på hjemmelavede lerinstrumenter.
Anmeldelse
28. marts 2019

Martin Krasnik: Rune Lykkeberg er vores generations mest originale analytiker af politik og kultur, men hvad finder han selv rigtigt?

Med sin nye bog, ’Vesten mod Vesten’, bekræfter Rune Lykkeberg, at han er vores generations mest originale analytiker. Men hvor befinder han sig selv i sin egen analyse?
Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, roser Rune Lykkebergs nye bog for at vise, at det ikke gør os spor klogere at se på verden som et udtryk for simple modsætninger. Men han savner, at forfatteren forklarer, hvad han selv finder rigtigt.
Interview
23. marts 2019

Rune Lykkeberg: »Vi opfattede valget af Trump som en katastrofe. I dag ser jeg det som en kæmpe åbning af det politiske mulighedsrum«

De vestlige samfund har skabt ekstraordinære fremskridt, konstaterer Rune Lykkeberg i sin nye bog, ’Vesten mod Vesten’. Ikke desto mindre reagerer stadig flere med vrede og skuffelse over det politiske system. Det politiske opbrud er ikke bare en trussel mod det liberale demokrati. Det er en konsekvens af det
Vi er blevet sundere, friere, rigere, bedre uddannede og mere fredelige. Vi behandler hinanden bedre end nogensinde før. Hvordan kan det være, at et samfund med så kolossale fremskridt og så markante forbedringer kan generere så megen frustration, så megen vrede, spørger Rune Lykkeberg.
Essay
22. marts 2019

Rune Lykkeberg i boguddrag fra ’Vesten mod Vesten’: Punken var min ungdoms første tegn på, at fremskridtets tid var forbi

Lars von Triers første film, ’Forbrydelsens element’, gjorde det samme ved mig som punken. Den foregik i en mørk verden, hvor det altid regnede, hvor alle forestillinger om frigørelse gennem oplysning var afsløret som illusioner, og hvor volden mod civilisationen var stærkere end civilisationen selv. Den var noget af det mest uhyggelige, jeg havde set. Det måtte jeg forstå. Rune Lykkeberg går i dette uddrag fra sin nye bog ’Vesten mod Vesten’ på jagt efter det, han ikke forstår i sin ungdoms kultur
Lars von Triers første film, ’Forbrydelsens element’, gjorde det samme ved mig som punken. Den foregik i en mørk verden, hvor det altid regnede, hvor alle forestillinger om frigørelse gennem oplysning var afsløret som illusioner, og hvor volden mod civilisationen var stærkere end civilisationen selv. Den var noget af det mest uhyggelige, jeg havde set. Det måtte jeg forstå. Rune Lykkeberg går i dette uddrag fra sin nye bog ’Vesten mod Vesten’ på jagt efter det, han ikke forstår i sin ungdoms kultur

Sider