Emne

råstoffer

En ny økonomi forudsætter en ny smartphone – og omvendt: Mød fairphone

En ngo-kampagne mod bl.a. børnearbejde i de afrikanske miner, der skaffer råstoffer til mobiltelefoner, har udviklet sig til en social virksomhed, som producerer fairphones, telefoner med længere levetid, mindre miljøbelastning og bedre vilkår for mennesker i produktionskæden

Finansminister: Grønland skal ikke regne med råstofindtægter

Grønlands nye finansminister lægger låg på regeringens lange liste af dyre løfter. Han advarer mod at gøre råstofferne til en sovepude for at bruge penge, som Grønland endnu ikke har. Hvor indtægterne så skal komme fra, har han sværere ved at svare på

Uran splitter Grønland på ny

Grønlands nye regeringskoalition har samlet parlamentets tre uran-venlige partier, Siumut, Demokraterne og Atassut. Mange pressede på for en bred samlingsregering, men lederen af oppositionen, Sara Olsvig, mener ikke, at Siumut reelt ønskede et samarbejde

Valgkamp i Grønland udstiller Danmarks dilemma

Der mangler en milliard om året til Grønlands økonomis opretholdelse – hvem skal betale?

Grønland giver sig ikke uden kamp

Med det seneste juridiske responsum er Selvstyret gået over til de tunge våben i striden med Danmark om bestemmelsesretten over Grønlands radioaktive råstoffer. Dokumentet er udfærdiget af et de største danske juridiske talenter og kan føre parterne til Højesteret. Spørgsmålet er, hvad de vil der?

For fire milliarder sygt samfund

Vi hører kun om Grønland, når der skal tælles kommende råstofmilliarder og gyses over smeltende indlandsis. Menneskene oven på råstofferne har vi tilsyneladende glemt. At mange grønlændere lever i socialt armod i et sygt samfund, som opretholdes med vores bloktilskud, interesserer vi os ikke for

Grønlands råstofminister er på charme-offensiv i Kina

Kina er fortsat nøglen til Grønlands fremtid, siger landets råstofminister, der er i Kina for at finde de penge, som skal kickstarte Grønlands råstofeventyr. Men der er mange bejlere til de kinesiske investorer

Hvem rydder op, når katastrofen rammer?

Fra Grønland til Sibirien rykker industrialiseringen ind i Arktis, det sidste uberørte sted på kloden. Krydstogtstrafikken er steget voldsomt, Nordøstpassagen er endegyldigt åben, og sidst i oktober begynder den første arktiske offshore-boreplatform at udvinde olie i Rusland. Politikerne gentager, at der ikke er plads til fejl i den unikke natur. Men hvem vil de ringe til, når katastrofen rammer? Ingen af de arktiske lande har beredskabet på plads

Rigets nye magtbalance

Uran, fisk og magt. Grønland og Færøerne spiller med musklerne

Når råstofpengene kommer ...

For ét år siden var den 38-årige it-projektleder Jens-Erik Kirkegaard ikke engang medlem af et politisk parti. I dag sidder han på vel nok Grønlands næstvigtigste politiske post efter Selvstyrets formand. Han skal finde svarene på de mest presserende spørgsmål om Grønlands økonomiske fremtid. Lige nu har han dem ikke

Sider

Mest læste

  1. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. En ngo-kampagne mod bl.a. børnearbejde i de afrikanske miner, der skaffer råstoffer til mobiltelefoner, har udviklet sig til en social virksomhed, som producerer fairphones, telefoner med længere levetid, mindre miljøbelastning og bedre vilkår for mennesker i produktionskæden
  3. Det har gjort USA til verdens næststørste producent af ethanol efter Brasilien, og både landbruget, bilindustrien og Republikanerne taler nu begejstret om en fremtidig bilpark, drevet frem på majs og sojabønner...
  4. Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  5. Bevidstheden om Første Verdenskrig hænger som et Damoklessværd over vore hoveder, og mange moderne demokrater er angste for at pådrage sig et ansvar for krigen i Kosovo. Men er det holdbart og kan historiens erfaringer bruges til noget i denne sammenhæng? Danmark er for første gang siden 1864 i krig, og NATO er i krig for første gang i sin 50-årige historie...
  6. Schweiziske banker hvidvaskede det nazistiske tyvegods, som nazisterne brugte til at finansiere deres krigsmaskine Var Schweiz Hitlers hæler og medskyldige i den systematiske plyndring? Og forlængede Schweiz' økonomiske samarbejde med nazisterne krigen, så den kom til at koste flere mennesker livet, end det ellers ville have været tilfældet? Det var i store træk den amerikanske holdning i 1944...
  7. At importere sundheds-personale fra de fattige lande er skidt, vil de fleste intuitivt sige. Nej, ikke udelukkende. Vi må begynde at anse hjerneflugt som en del af løsningen snarere end problemet
  8. Samarbejdspolitikken under besættelsen var en del af det internationale politiske system, som Danmark allerede i 1864 havde tilsluttet sig. Den var åbent blevet lagt frem for befolkningen og havde vundet flertal Debatten om samarbejdspolitikken under besættelsen bliver altid heftig...