Emne

racedebat

Idédebat: Køn og race er ikke adskilte størrelser

Da identitetspolitikken blev reduceret til et spørgsmål om diversitet inden for det bestående, blev den ufarlig og tandløs. Hvis ikke den skal splitte venstrefløjen, er det nødvendigt, at venstrefløjen selv insisterer på, at klasse ikke kan skilles fra køn og race – og omvendt

Beyoncé og JAY Z’s nye fælles musikvideo er en fuckfinger til kunsthistorien

Beyoncé og JAY Z’s nye musikvideo »Apesh*t« er et slags superlækkert, midlertidigt og sort kropsligt hærværk af Den Gamle Orden. De har lejet Louvre og stiller sig selv i centrum for populærkulturen og rækker fuck til den hvide kunsthistorie

Ingen politik uden identitet

Al politik er identitetspolitik i en eller anden form. Det er den af den simple årsag, at det altid er mennesker med identiteter, der fører den

’Identitetspolitik’ er et skældsord, hvide lukker munden på minoriteter med

Identitetspolitik er ikke noget nyt. Alle politiske bevægelser er knyttet op på spørgsmål om identitet – det gælder også arbejderbevægelsen

Meghan Markle får svært ved at levere forandring i det tilbageskuende kongehus

Når vi hylder det britiske kongehus for at tage imod Meghan Markle, så hylder vi også det modsatte af dette system, der giver os så få af disse lykkelige stunder – nemlig demokratiet

Kritik af ’Black Madonna’: Der er ikke fri leg med identiteter

Madame Nielsen og Christian Lollike har ikke fri adgang til enhver identitet, de måtte ønske at indleve sig i, for racemæssig uretfærdighed bunder ikke bare i mangel på indføling

Du behøver kun at se en musikvideo på 4 minutter for at forstå raceproblematikken i USA …

… eller misforstå den. Manden bag hedder Donald Glover, når han optræder som komiker og skuespiller, og bærer kunstnernavnet Childish Gambino, når han laver musik. Og så er hans nye musikvideo ’This is America’ lige nu omdrejningspunkt for en hed debat om race i USA

En bog om det land, der kom til syne, da Obamas håb om forandring viste sig som en tyndslidt illusion

Claudia Rankines desillusionerede nyklassiker ’Statsborger’ om nutidens USA set gennem sorte briller udkommer nu på dansk sammen med ’Lad mig ikke være ensom’

Det ser sort ud for frisindet 50 år efter, de første store racefilm ramte USA

For 50 år siden blev racismen udstillet i centrale film ved Oscar-uddelingen. Igen i år sker det. Og parallellerne er slående – og nedslående

Oscarshowet kunne ikke ignorere de folkelige bevægelser i 1968. Søndag får vi at se om de kan i dag

Mange i Hollywood håber, at #MeToo kan skabe et tiltrængt skifte i branchen, og det vil sætte sit præg på søndagens oscarshow. I den anledning ser vi 50 år tilbage til dengang, en anden større folkelig bevægelse førte forandringer med sig. I 1968 endte raceurolighedernes lig på oscarakademiets bord, og ’Bonnie og Clyde’ skød løs på autoriteterne sammen med en hel generation af unge, der aldrig havde genkendt sig selv på lærredet. Det viser os, at tidsånden altid finder vej til oscarbordet, men den er flygtig

Sider

Mest læste

  1. Folk bliver overraskede over at høre, at jeg oplever racisme. De tror, racismen kun stikker sit grimme ansigt frem af og til, men den er en understrøm, der løber gennem hele den vestlige civilisation, skriver lærerstuderende Mikas Lang i dette debatindlæg
  2. Forskere på området har et ansvar for et udfordre Rasmus Paludans biologiske syn på intelligensforskelle mellem befolkningsgrupper. Også selvom emnet er sprængfarligt, og deres resultater mindre ensidige og mere komplekse end Paludans sort-hvide verdensbillede
  3. Med dette som afsæt fortæller forfatter Mathilde Walter Clark den store historie om identitetspolitikken i USA og dens sejrrige gang også i Danmark
  4. I Tyskland er ordet 'blackface' netop blevet kåret til årets anglicisme, og man diskuterer nu heftigt, om det er i orden at male sig sort i ansigtet, når man selv er hvid
  5. I komiker og manuskriptforfatter Anna Neyes nye satiriske bog 'Emma Gad for hvide' er der opskrifter på hvid chokoladekage, meditationsøvelser for hvide mennesker og et etikettekursus for hvide i selskab med ikkehvide mennesker. ’Det, at jeg er brun, er blevet italesat, så længe jeg har været ved bevidsthed,’ siger forfatteren, ’så kan vi ikke også snakke om, hvad det vil sige at være hvid?’
  6. Som brun forfatter er man underlagt nogle vilkår, der ikke er defineret af en selv, men af det hvide majoritetssamfund. Det kan godt være, at Yahya Hassan var enestående i dansk litteratur, men det er de vilkår, han skrev og udgav under, ikke, skriver Maja Lee Langvad
  7. Fremover kan vi vel blive fri for Informations moraliseren over den gode tone og bekymring over, hvad andre aviser tillader sig at trykke af racistisk og sexistisk opkast i deres debatspalter. Ikke også? Ellers ville hykleriet alligevel blive for tykt
  8. I en historisk protestaktion satte en stribe amerikanske fodboldspillere sig i sidste uge på knæ under afsyngelsen af nationalsangen. Det var en kollektiv støtte til de kolleger, der har brugt deres ytringsfrihed på at protestere mod den diskrimination af sorte amerikanere, som går hele vejen op til Donald Trump i Det Hvide Hus. Men hvorfor ytrer de deres protest med et knæfald? Information har set nærmere på den historiske gestus