Emne

racisme

Når folk siger, de ikke ser min hudfarve, føler jeg mig ikke set som menneske

Jeg får ofte at vide, at jeg bare er etnisk dansker af folk, som hævder, de ikke ser min hudfarve. Men det undergraver både min selvfølelse som en person med koreansk identitet og ignorerer alle de racistiske traumer, jeg konstant udsættes for, skriver tidligere forperson for Korea Klubben, Cecilie Hedegaard-Elmsted, i dette debatindlæg

Nordsjællands Hospital har fjernet deres diskriminerende folder, men kulturen lever endnu

Ifølge en flyer fra Nordsjællands Hospital kan patienten selv være med til at vælge, hvilken race eller religion lægen skal have. Et tydeligt bevis på, at systematisk diskrimination findes. Hvordan kan sådan en flyer stadigvæk få lov til at eksistere i 2021, spørger Kashif Ahmad i dette debatindlæg

Kampen mod racisme er også kampen for majoritetens rettigheder og velfærd

I USA har man ofte set majoriteten undergrave sine egne rettigheder og velfærd, fordi den har følt sig truet af minoriteten. Lignende tendenser ser vi i Danmark. Det er derfor, at kampen mod racisme også er en kamp for vores fælles velfærd og rettigheder, skriver Pelle Dragsted i denne klumme

Politichef: »Magtanvendelsen mod George Floyd var på ingen måde berettiget«

Politimesteren i Minneapolis vidnede mandag imod den drabstiltalte eksbetjent Derek Chauvin og fastslog, at den voldsomme anholdelse ikke var nødvendig og forløb i klar modstrid med retningslinjerne for ordentligt politiarbejde

80-årige Gilroy Chow vil ikke være del af det offerbillede, som #StopAsianHate tegner

Efter drabet på seks kvinder på massageklinikker i Atlanta er en ny bevægelse imod antiasiatisk racisme ved at vokse frem i USA. Men ikke alle amerikanere med rødder i Asien ser et behov for deres egen udgave af Black Lives Matter. Vi har besøgt sydstaten Mississippi, hjemsted for mange kinesiske migrantfamilier

Min brune hud er grunden til, at jeg ikke må føle mig 'rigtig' dansk

Jeg er født og opvokset i Danmark, alligevel bliver jeg på grund af min brune hudfarve både råbt ad og spyttet efter på gaden. Det er på tide, at vi vågner op og en gang for alle får sagt fra over for racisme og diskrimination, skriver studerende Maria Mahmood i dette debatindlæg.

Ny opmærksomhed om sorte amerikaneres livsvilkår giver håb om et mere retfærdigt samfund

2020 var et skelsættende år for USA’s sorte befolkning med mordet på George Floyd og pandemien, der i særlig grad ramte afroamerikanere. Inden retssagen mod betjenten tiltalt for mordet for alvor går i gang på mandag, har Information talt med en række sorte aktivister og intellektuelle. De mener alle, at den nye bevågenhed kan blive afsæt for bedre forhold

Til- og fravalg af vacciner kan blive en ny giftig klassemarkør og danne grobund for racisme

Lavindkomstgrupper og ikkevestlige indvandrere lider mest under pandemien, men fravælger også i større grad vaccinen. Dermed risikerer de at få pariastatus i et samfund, der higer efter at lægge COVID-19 bag sig, skriver klummeskribent Nick Cohen i denne klumme

Er ideen om frihed racistisk?

Vesten har altid forstået sig selv som frihedens bastion, men hvis man kradser lidt i den ideologiske overflade, opdager man ifølge den amerikanske historiker Tyler Stovall, at den vestlige idé om frihed altid har været et hvidt ideal

Grammykommiteen bruger ikke ørerne til at lytte til musik, men øjnene til at se hudfarve

Den amerikanske Grammy-uddeling bekræftede i går sagligheden i anklagerne om racistisk slagside. Der var trøstepræmier til de afroamerikanske kunstnere, men det er 13 år siden, at en afroamerikaner har vundet guldmedaljen: årets album. Således er Beyoncés nye vinderrekord sigende nok en sølvmedaljeparade

Sider

Mest læste

  1. Jeg får ofte at vide, at jeg bare er etnisk dansker af folk, som hævder, de ikke ser min hudfarve. Men det undergraver både min selvfølelse som en person med koreansk identitet og ignorerer alle de racistiske traumer, jeg konstant udsættes for, skriver tidligere forperson for Korea Klubben, Cecilie Hedegaard-Elmsted, i dette debatindlæg
  2. Ifølge en flyer fra Nordsjællands Hospital kan patienten selv være med til at vælge, hvilken race eller religion lægen skal have. Et tydeligt bevis på, at systematisk diskrimination findes. Hvordan kan sådan en flyer stadigvæk få lov til at eksistere i 2021, spørger Kashif Ahmad i dette debatindlæg
  3. I USA har man ofte set majoriteten undergrave sine egne rettigheder og velfærd, fordi den har følt sig truet af minoriteten. Lignende tendenser ser vi i Danmark. Det er derfor, at kampen mod racisme også er en kamp for vores fælles velfærd og rettigheder, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
  4. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
  5. En række intellektuelle har for nylig problematiseret den såkaldte ’cancel culture’ i et åbent brev. Men måske er det ikke så skidt for den offentlige debat og vidensproduktion, at et bredere udsnit af befolkningen kan være med til at påvirke, hvilke synspunkter der indtager de mest prominente platforme, skriver antropolog Magnus Pharao Hansen i denne kronik
  6. Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
  7. Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
  8. Rapperen Tessas nytårstale er blevet beskyldt for ikke at kere sig nok om racisme og profitere på sort kultur. Men den »intersektionelle« feminismes forsøg på at udskamme og ekskludere kvinder som Tessa ender med at modarbejde sin egen ligestillingskamp, skriver socialrådgiverstuderende Bushra Bashir i dette debatindlæg