Kort inden præsidentvalget i november syntes Black Lives Matter-bevægelsen at være gået i hi, indtil den onsdag vågnede igen. Det gjorde den, da statsadvokaten i Kentucky erklærede, at der ikke bliver rejst tiltale mod betjenten, der skød og dræbte den unge sorte kvinde Breonna Taylor i marts
Brevkassen svarer på spørgsmål fra læserne. I denne uge: Hvordan får man sine gamle forældre til at indse, at ’Negerhytten’ er et skidt navn til deres hytte i haven?
I USA udspiller der sig lige nu et helt nyt kapitel i landets tragiske racehistorie, og igen rejses spørgsmål som: Hvad vil sort liv sige? Kan sort liv tænkes uden for rammen af slaveri og racisme? Bør det? Information tegner i dette essay et portræt af nogle af de afroamerikanske tænkere, der gennem historien har givet stemme til sloganet Black Lives Matter
Ubehag og klichéfremstillinger af sort lidelse fletter sig om hinanden i et middelmådigt og uinteressant-forvirrende debutantbud på en ellers fascinerende, vred og vigtig genre: black horror
USA’s præsident stillede sig på politiets side, da han besøgte byen Kenosha i Wisconsin, som i sidste uge oplevede det seneste tilfælde af politivold mod sorte
Siden Jacob Blake blev skudt syv gange i ryggen af en politimand i Kenosha, er protesterne blusset op igen i en ny, polariseret form med voldelige sammenstød mellem Trump-tilhængere og moddemonstranter. Alt imens falder opbakningen til Black Lives Matter, og urolighederne har udviklet sig til en afgørende politisk kampplads op til præsidentvalget. Vi giver et overblik
Det stigende forbrug i rige lande skader miljø og klima langt mere end høje fødselsrater i fattige lande. Alligevel er det en yndet bortforklaring at give ’overbefolkningen’ skylden for de globale klimaforandringer. Det bliver let til racisme, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
De amerikanske basketballstjerner trådte i sidste uge i karakter, da de aflyste flere finalekampe og dermed nægtede at underholde et USA, hvor sorte bliver diskrimineret
Det er lettere at føle empati med folk, der ligner os selv – og dét har ikke noget med racisme at gøre. Men måske skal vi netop derfor stoppe med at basere lovgivning på empati og finde et mere retfærdigt princip for fordeling af goderne, skriver kok Rasmus Roed Nilsson i denne kronik
Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
Den sociale bevægelse Black Lives Matter Denmark har siden mordet på George Floyd fået momentum og har samlet tusindvis af mennesker i fælles front mod racisme og politivold. Men den danske afdeling er kommet i modvind. Særligt på grund af talsperson Bwalya Sørensens retorik. Information tegner et portræt af bevægelsen
Vi bør acceptere, at de almindelige opfattelser af andre racer og nationer med rimelig grund har været en hel del anderledes, end de er i dag. Og vi bør hæfte os ved de oftest gode intentioner, også hos dem, der taler anderledes end os selv, skriver Niels Barrett i dette debatindlæg
Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
Eksotiske folkeslag blev udstillet gennem mere end 30 år i folkelige forlystelser som Zoologisk Have og Tivoli. Ny forskning viser, hvordan folkeoplysningsprojektet omkring de fremmede byggede på et racehierarki, der var dybt forankret i både videnskaben og den almene viden
Hverdagsracismen har sat sine spor i min krop. De kommentarer, man hører på gaden, i skolen, på arbejdet, i politik, på fodboldbanen, i køen, på stationen og på de sociale medier giver mig en klump i maven, som jeg ofte forsøger at undertrykke. Her er 11 episoder, som jeg har svært ved at glemme, skriver Kashif Ahmad i dette debatindlæg
