Emne

racisme

Interview
27. august 2020

Ny ph.d.: Repræsentation i filmbranchen halter trods mange initiativer

Nyslået ph.d. Tess Thorsen har brugt fire et halvt år på at undersøge beslutnings- og produktionsprocesser i den danske filmbranche med fokus på repræsentation af minoriteter. Efter blandt andet at have interviewet 17 repræsentanter fra brancen kan hun berette, at der – trods mange velvillige initiativer – stadig er udfordringer
Minoritetsgenerationerne er ikke det, vi ser i filmen ’Underverden’, siger Tess Thorsen, der ikke er ude efter den konkrete film, men efterlyser en anden type film. ’Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at se gangsterfilm, hver gang vi skal se etniske minoriteter?’
Kronik
20. august 2020

Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Og slaveriet blev ikke afskaffet, fordi kolonimagten fik medlidenhed med slaverne. Det er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp, skriver Mikas Lang.
Nyhed
20. august 2020

Anklagemyndigheden: Ikke tegn på racistiske motiver bag drab på Bornholm

Da en 28-årig mand i juni blev tævet ihjel af to brødre på Bornholm, var årsagen ikke racisme, men at manden angiveligt havde udsat deres mor for seksuelle overgreb, forklarede den ene gerningsmand i retten onsdag. Anklagemyndigheden forventes at rejse tiltale for manddrab
Da en 28-årig mand i juni blev tævet ihjel af to brødre på Bornholm, var årsagen ikke racisme, men at manden angiveligt havde udsat deres mor for seksuelle overgreb, forklarede den ene gerningsmand i retten onsdag. Anklagemyndigheden forventes at rejse tiltale for manddrab
Læserbrev
18. august 2020

At dele folk op i sorte og hvide er ikke nyt. Det nye er, at det skal komme sorte til gode

Vi er nødt til at inddele folk i ’sorte’ og ’hvide’ for at belyse de eftervirkninger af kolonitiden, slaveriet og segregeringen, som især sorte mennesker stadig mærker i dag. Det betyder ikke, at man udvisker det fællesmenneskelige, skriver statskundskabsstuderende Ulricha Ferdinandsen i dette debatindlæg
Læserbrev
15. august 2020

Brevkassen: Skal jeg tage med til Nørrebro Pride, selv om de deler folk op efter hudfarve?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation
Interview
15. august 2020

Hvis du er bange for sygdomme, er der større sandsynlighed for, at du er bange for indvandrere

Det somaliske miljø i Aarhus har fået en del negativ opmærksomhed, efter der er udbrudt smitte med coronavirus. Reaktionerne er særligt grove, når smitten breder sig blandt etniske minoriteter. Det kan blandt andet skyldes en ældgammel psykologisk forsvarsmekanisme
Der er en stærk sammenhæng mellem bekymring for smitte og det at have negative forestillinger om andre grupper, særligt med en anden etnicitet, siger Michael Bang Petersen, der forsker i, hvilken indflydelse menneskets evolutionshistorie har på moderne politik og ikke mindst synet på etniske minoriteter.
Klumme
14. august 2020

Man romantiserer Black Lives Matter, hvis man tror, det ’bare’ handler om ligeværd

Hvis BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men det er ikke tilfældet, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
»Var det så enkelt, at BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem,« skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg.
Anmeldelse
14. august 2020

Ny podcast fra Serial undersøger præcis, hvor meget skade velmenende hvide forældre kan volde

’Nice White Parents’ tager livtag på det ulige amerikanske skolesystem. Men i stedet for at stille det klassiske spørgsmål om, hvorfor farvede børn sakker agterud, stiller de et andet: Hvilken skade gør de hvide forældre, når de tror, at de gør godt?
’Nice White Parents’ tager livtag på det ulige amerikanske skolesystem. Men i stedet for at stille det klassiske spørgsmål om, hvorfor farvede børn sakker agterud, stiller de et andet: Hvilken skade gør de hvide forældre, når de tror, at de gør godt?
Leder
13. august 2020

30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark

Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærd
»Det, der gjorde mest ondt, var, at ingen andre sagde noget,« fortalte Kenneth Zeidan i Informations serie om racisme om alle de gange, han oplevede at blive afvist i døren i nattelivet.
Kronik
13. august 2020

Det bør vække ramaskrig, at vi stadig deler folk op efter hudfarve

Hvis vi vil gøre op med diskrimination og forskelsbehandling, må vi stoppe med at bruge binære racebegreber fra USA. Hvis vi importerer deres raceterminologi, risikerer vi at importere deres konflikter, og det vil splitte os ad, skriver lektor i sprog og kommunikation Thomas Wiben Jensen
Der er via den antiracistiske bevægelse i USA opstået en ny diskurs om race, der naturliggør brug af racekategorier. Denne diskurs fortæller os, at hvis du er sort, oplever og forstår du verden på en særlig måde, og som hvid har du ikke adgang til denne oplevelse. Og det er et kæmpe paradoks i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal gøre op med en binær kønsforståelse, skriver dagens kronikør.

Sider

  • Kronik
    11. maj 2022

    Forskelsbehandlingen af flygtninge handler ikke om racisme. Den handler om empati

    Det er lettere at føle empati med folk, der ligner os selv – og dét har ikke noget med racisme at gøre. Men måske skal vi netop derfor stoppe med at basere lovgivning på empati og finde et mere retfærdigt princip for fordeling af goderne, skriver kok Rasmus Roed Nilsson i denne kronik
    »Jeg tror, vi føler størst empati med dem, vi bedst kan relatere til – det vil sige dem, der ligner os mest,« skriver dagens kronikør om forskellen på, hvordan flygtninge fra forskellige områder bliver modtaget i Danmark. Fotoet er fra en grænseovergang mellem Ukraine og Polen.
  • Kronik
    3. november 2020

    Er Danmark et racistisk land? Svaret er et klart ja og et lige så klart nej

    Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
    Dagens kronikør mener, racisme eksisterer i alle lande, hvorfor Danmark ikke bør anklages for at være mere racistisk end andre lande. I juni deltog 15.000 mennesker i Black Lives Matter-demonstrationen i København, der blev afholdt efter George Floyd døde i forbindelse med en politianholdelse.
  • Feature
    11. juni 2020

    En ny shitstorm har skabt forvirring om, hvad Black Lives Matter Denmark står for – historien om bevægelsen begynder i 2016

    Den sociale bevægelse Black Lives Matter Denmark har siden mordet på George Floyd fået momentum og har samlet tusindvis af mennesker i fælles front mod racisme og politivold. Men den danske afdeling er kommet i modvind. Særligt på grund af talsperson Bwalya Sørensens retorik. Information tegner et portræt af bevægelsen
    Siden den massive opbakning til protesterne søndag er Black Lives Matter Denmark – og især Bwalya Sørensen – endt i lidt af en mediestorm, og der er kommet flere sager frem, som får opbakningen til at skride.
  • Kommentar
    30. juni 2020

    Man er ikke racist, bare fordi man kommer til at bruge n-ordet

    Vi bør acceptere, at de almindelige opfattelser af andre racer og nationer med rimelig grund har været en hel del anderledes, end de er i dag. Og vi bør hæfte os ved de oftest gode intentioner, også hos dem, der taler anderledes end os selv, skriver Niels Barrett i dette debatindlæg
    »Det er et faktum, at ordet tidligere havde en helt neutral betydning, og at det er min generation, som har lært de yngre at tale det danske sprog. At de ikke har hørt ordentligt efter eller vælger ikke at opfatte en benævnelse på den oprindelige måde, skal vel ikke komme en ældre generation til skade eller tvinge den til at ændre sin betydningsopfattelse, fordi den yngre ikke fik fat i meningen?«
  • Kronik
    9. marts 2020

    Jeg har mødt danskerhadet i Grønland og racismen mod grønlændere i Danmark

    Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
    Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
  • Feature
    9. november 2018

    Hvad er identitetspolitik egentlig? Måske kan bondekultur, borgerrettighedskampe og Mumidalen gøre os klogere

    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
  • Baggrund
    21. september 2009

    Da der var vilde mennesker i Zoo

    Eksotiske folkeslag blev udstillet gennem mere end 30 år i folkelige forlystelser som Zoologisk Have og Tivoli. Ny forskning viser, hvordan folkeoplysningsprojektet omkring de fremmede byggede på et racehierarki, der var dybt forankret i både videnskaben og den almene viden
    Den indiske landsby i Københavns Zoo trak hele 18.000 betalende gæster en sommersøndag i 1901.
  • Kronik
    19. juni 2020

    Her er 11 episoder, hvor jeg blev ydmyget og mistænkeliggjort på grund af min hudfarve

    Hverdagsracismen har sat sine spor i min krop. De kommentarer, man hører på gaden, i skolen, på arbejdet, i politik, på fodboldbanen, i køen, på stationen og på de sociale medier giver mig en klump i maven, som jeg ofte forsøger at undertrykke. Her er 11 episoder, som jeg har svært ved at glemme, skriver Kashif Ahmad i dette debatindlæg
    ’Følelsen af at blive ydmyget, mistænkeliggjort og uretfærdigt behandlet planter et giftigt frø, der altid skal forhindres i at gro,’ skriver Kashif Ahmad i denne kronik om oplevelsen af hverdagsracisme. Her er han fotograferet under optagelsen af en kampagnevideo forud for folketingsvalget i 2019.