Menu
Log ind

Emne

racisme

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation

Brevkassen: Skal jeg tage med til Nørrebro Pride, selv om de deler folk op efter hudfarve?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Hvad gør man eksempelvis når man er fanget mellem at ville bakke op om Pride og tage modstand til menneskelig segregation
Der er en stærk sammenhæng mellem bekymring for smitte og det at have negative forestillinger om andre grupper, særligt med en anden etnicitet, siger Michael Bang Petersen, der forsker i, hvilken indflydelse menneskets evolutionshistorie har på moderne politik og ikke mindst synet på etniske minoriteter.

Hvis du er bange for sygdomme, er der større sandsynlighed for, at du er bange for indvandrere

Det somaliske miljø i Aarhus har fået en del negativ opmærksomhed, efter der er udbrudt smitte med coronavirus. Reaktionerne er særligt grove, når smitten breder sig blandt etniske minoriteter. Det kan blandt andet skyldes en ældgammel psykologisk forsvarsmekanisme
»Var det så enkelt, at BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem,« skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

Man romantiserer Black Lives Matter, hvis man tror, det ’bare’ handler om ligeværd

Hvis BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men det er ikke tilfældet, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
’Nice White Parents’ tager livtag på det ulige amerikanske skolesystem. Men i stedet for at stille det klassiske spørgsmål om, hvorfor farvede børn sakker agterud, stiller de et andet: Hvilken skade gør de hvide forældre, når de tror, at de gør godt?

Ny podcast fra Serial undersøger præcis, hvor meget skade velmenende hvide forældre kan volde

’Nice White Parents’ tager livtag på det ulige amerikanske skolesystem. Men i stedet for at stille det klassiske spørgsmål om, hvorfor farvede børn sakker agterud, stiller de et andet: Hvilken skade gør de hvide forældre, når de tror, at de gør godt?
»Det, der gjorde mest ondt, var, at ingen andre sagde noget,« fortalte Kenneth Zeidan i Informations serie om racisme om alle de gange, han oplevede at blive afvist i døren i nattelivet.

30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark

Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærd
Der er via den antiracistiske bevægelse i USA opstået en ny diskurs om race, der naturliggør brug af racekategorier. Denne diskurs fortæller os, at hvis du er sort, oplever og forstår du verden på en særlig måde, og som hvid har du ikke adgang til denne oplevelse. Og det er et kæmpe paradoks i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal gøre op med en binær kønsforståelse, skriver dagens kronikør.

Det bør vække ramaskrig, at vi stadig deler folk op efter hudfarve

Hvis vi vil gøre op med diskrimination og forskelsbehandling, må vi stoppe med at bruge binære racebegreber fra USA. Hvis vi importerer deres raceterminologi, risikerer vi at importere deres konflikter, og det vil splitte os ad, skriver lektor i sprog og kommunikation Thomas Wiben Jensen
»Visse mennesker i Danmark kan simpelthen ikke klare at møde en nydansker i en magtfuld stilling,« skriver jurist Safia Aoude.

Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
I 9. klasse kom jeg også op at slås, fordi der var en, der kaldte mig perker. Jeg havde jo hørt det tusindvis af gange før, men vreden hober sig op.

I 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig

Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serien
Black Lives Matters demonstranter.

Der er god grund til, at støtten til Black Lives Matter er større end til De Gule Veste

Black Lives Matter kæmper for, at alle skal være lige for loven. Det kan man som liberal demokrat ikke være uenig i. De Gule Vestes krav kan der derimod være rimelige grunde til, at der er uenighed om blandt liberale demokrater, skriver professor i statskundskab Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg.
Mozhgan Gerayeli oplever, at virksomheder vælger højtuddannede udlændinge fra, fordi de har en formodning om, at de ikke er lige så dygtige medarbejdere eller ikke vil passe ind i deres virksomhed. Hun kalder det ikke racisme, men diskrimination på grund af uvidenhed.

Det var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund

I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn

Sider

Mest læste

  1. Tidsånden er ’woke’. Det er både en demokratisk sejr og et kæmpe problem
    Vilde krav om, at hvide ikke må oversætte bøger af sorte, skaber i sig selv en debat, som gør samfundet bedre. Men hvis kravene rent faktisk skulle efterleves, ville det ende i vanvid. Det er aktivismens paradoks, skriver journalist Christian Bennike i denne klumme
  2. Fyret stjernejournalist tager til genmæle: The New York Times reagerede i panik
    Den profilerede journalist Donald G. McNeil Jr., der sidste måned blev fyret fra The New York Times, fordi han havde omtalt et racistisk ord, kommer nu med sin forklaring. Den er lang og stiller ikke den hæderkronede avis noget særlig kønt sted
  3. Forlag har droppet seks Dr. Seuss-børnebøger på grund af racisme. Måske er det okay
    I USA raser en diskussion om ’cancel culture’, fordi et forlag har besluttet ikke længere at udgive seks af den elskede Dr. Seuss’ børnebøger. Men måske er det ikke alt, der bør genudgives, og diskussionen om det gør os under alle omstændigheder alle til mere bevidste læsere
  4. Studerende: Du kan godt klæde dig ud som somalier, hvis du sætter dig ind i den historiske kontekst
    På Københavns Universitet er det ikke længere tilladt for de studerende på statskundskab at klæde sig ud som forskellige nationaliteter. Det har ellers været en del af introforløbet. Kandidatstuderende Flavio Saleh har været med til at starte debatten om de såkaldte »landelege« og mener, at beslutningen er rigtig
  5. I hvidhedsteoretikernes øjne vil jeg altid være racist
    Ifølge en række ’hvidhedsteoretikere’ vil hvide mennesker altid være racister. Men selv om de har ret i, at de fleste af os bærer rundt på fordomme, nægter jeg at blive dømt for andre hvide menneskers handlinger eller inddraget i deres sorgarbejde, skriver journalist Åsa Linderborg i denne klumme
  6. Kulturen på statskundskab viser, at fremtidens magthavere er dybt privilegieblinde
    Når statskundskabere klæder sig ud som arabere og kinesere og råber ting, der er dybt usmagelige og stereotypiserende, er det udtryk for en manglende forståelse for ulighed
  7. Podcast med Glenn Loury: Racismen er ikke det største problem for sorte i USA
    I denne langsomme samtale forklarer Glenn Loury, der i 1982 blev berømt som den første sorte professor i økonomi på Harvard, sin analyse af raceproblemerne i USA og hvorfor man skal tro det på bedste i USA, hvis man vil skabe virkelige forandringer
  8. Hvad taler vi om, når vi taler om identitetspolitik?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere