Menu
Log ind

Emne

radikalisering

Politik, der radikaliserer

Der er gode grunde til at være kritisk over for den stadig barskere udlændingepolitik. Men frygten for, at den kan gøre folk til terrorister, er ikke en af dem.

Udlændingestramninger kan medvirke til radikalisering

Stramninger på udlændingeområdet kan have en radikaliserende effekt, vurderer forskere og eksperter. Senest har regeringens i sin 2025-plan foreslået 44 nye udlændingestramninger

Flere stramninger på vej trods risiko for radikalisering

Så længe, man er varsom i sin kommunikation, er der ingen fare ved at stramme på udlændingelovgivningen, mener regeringen. Dansk Folkeparti mener derimod godt, at der kan være en risiko forbundet med stramninger, men vurderer alligevel, at det er den rigtige vej at gå
Det er både blandt dem, som identificerer sig stærkt med asylansøgere og dem, som absolut ikke nærer varme følelser for udlændinge, at der er risiko for radikalisering, når der strammes på udlændingeområdet

Forskere: Udlændingestramninger bidrager til polarisering

Det er både blandt dem, som identificerer sig stærkt med asylansøgere og dem, som absolut ikke nærer varme følelser for udlændinge, at der er risiko for radikalisering, når der strammes på udlændingeområdet

Bør imamer i Danmark tage afstand?

Hvis man forlader et meget abstrakt og rent teoretisk-principielt niveau og inddrager den sociale kontekst, som ønsket om afstandtagen fremsættes i, er der gode grunde til, at danske imamer offensivt og offentligt bør tage afstand fra islamistisk vold og terror
En 10-årig syrisk flygtning fra Aleppo arbejder med andre syrere i en tøjfabrik i Gaziantep i det sydøstlige Tyrkiet. Kun 30 procent af landets syriske flygtningebørn går i skole.

Øget risiko for radikalisering blandt flygtninge i Tyrkiet

Eksperter advarer om en øget fare for radikalisering blandt syriske flygtninge i Tyrkiet. Stabiliteten i landet vakler, mens en generation af børn og unge står til at blive tabt på gulvet. ’Hvert syrisk barn, som vi ikke får i skole, er en risiko for Tyrkiet og resten af verden,’ siger lederen af det tyrkiske katastrofeministerium

Hvad er terror?

Uanset om man er mentalt forstyrret, optændt af en politisk idé eller bare psykopat, er organiseret vold mod civile i essensen terror, idet det har til formål at sprede frygt i offentligheden. Det afgørende er, at vi ikke køber præmissen om, at alt, hvad der sker under Islamisk Stats flag, kræver samme svar

Terrorister rekrutteres fra Frankrigs tabte generation

I Frankrig kræver samtlige oppositionspartier stramninger mod terror, men ifølge specialister er det først og fremmest civilsamfundet, der skal samle en tabt generation af arbejdsløse og uuddannede børnebørn af indvandrere op, hvis vi skal komme terroren til livs

Terroren gror i vores egen baghave

Muslimer født og opvokset i Danmark udviser større kollektiv vrede og intentioner om vold end muslimske flygtninge fra krigen i Afghanistan og Irak, viser ny forskning
Mens nogle frygter regulær borgerkrig i Frankrig efter torsdagens massemord i Nice, kalder andre på sammenhold og et større fokus på social inklusion, så den onde cirkel af vold og polarisering endelig kan stoppe. Frankrig er dybt splittet

Den onde cirkel fortsætter

Mens nogle frygter regulær borgerkrig i Frankrig efter torsdagens massemord i Nice, kalder andre på sammenhold og et større fokus på social inklusion, så den onde cirkel af vold og polarisering endelig kan stoppe. Frankrig er dybt splittet

Sider

Mest læste

  1. Mange unge indvandrere ønsker slet ikke at være danske
    Mange anden- og tredjegenerationsindvandrere tager i stigende grad afstand fra både deres forældres og de etniske danskeres kultur. De er i gang med at oprette deres eget parallelsamfund i Danmark og bliver muslimske i en grad, der falder forældrene for brystet
  2. Nyt studie: Oplevelsen af at være udenfor fører til radikalisering blandt vestlige muslimer
    Muslimer, der er født og opvokset i Vesten, føler sig i højere grad holdt nede og udenfor end deres forældres generationer. Det er en del af forklaringen på, hvorfor jihadister fra Vesten ofte er anden- og tredjegenerationsindvandrere. Sådan lyder konklusionen i et nyt, omfattende forskningsprojekt
  3. For at forstå Anders Behring Breiviks had til samfundet er det nødvendigt at søge tilbage til hans tidligste leveår
    Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  4. Identitetspolitik er udtryk for en ny følsomhed – en hypersensitivitet over for ubehag
    Personligt er jeg forundret over den hypersensitivitet, som de identitetspolitiske yderfløje lægger for dagen, men som psykolog er jeg fagligt fascineret. Der er tale om en flertydighedsintolerance, som måske skyldes vores moderne børneopdragelse, skriver Henrik Høgh-Olesen i denne kronik
  5. Unge britiske muslimer på vej mod radikalisering
    Over en tredjedel af de unge muslimer i Storbritannien ønsker sharia gennemført i landet. Sidste uge blev ni mænd fra Birmingham anklaget for at have planlagt bortførelse og tortur af en muslimsk soldat fra den britiske hær
  6. Danmark er med til at skabe fremtidens potentielle terrorister i de syriske flygtningelejre
    Regeringen nægter hårdnakket at bringe de danske børn hjem fra flygtningelejrene i Syrien, da de ikke vil importere radikaliserede borgere. Men at efterlade børnene i et desperat og radikalt miljø dernede sår frøene til fremtidens potentielle trussel, skriver EP-kandidat fra De Radikales David Munis Zepernick i dette debatindlæg
  7. Tunnelen fra Allotria
    for 20 år siden var flere end 1.000 betjente udkommanderet for at rydde det BZ’atte hus Allotria på Nørrebro. Men da politiet trængte ind i det barrikaderede hus, var det tomt. BZ’erne var forsvundet via en gravet tunnel. Med tunnelen fra Allotria undgik BZ’erne konfrontationen og vandt mediernes og befolkningens sympati – men de tabte også alle deres huse
  8. ’Utøya 22. juli’ nægter at iscenesætte gerningsmanden som spektakulær superskurk
    Ny film om angrebet på Utøya vælger med sin fiktionsform at holde respektfuld afstand til de enkelte ofre, men har ikke desto mindre en markant dokumentarisk effekt, idet den er skrevet på baggrund af vidnesbyrd og optaget i realtid