Emne

radikalisering

Bør imamer i Danmark tage afstand?

Hvis man forlader et meget abstrakt og rent teoretisk-principielt niveau og inddrager den sociale kontekst, som ønsket om afstandtagen fremsættes i, er der gode grunde til, at danske imamer offensivt og offentligt bør tage afstand fra islamistisk vold og terror

Øget risiko for radikalisering blandt flygtninge i Tyrkiet

Eksperter advarer om en øget fare for radikalisering blandt syriske flygtninge i Tyrkiet. Stabiliteten i landet vakler, mens en generation af børn og unge står til at blive tabt på gulvet. ’Hvert syrisk barn, som vi ikke får i skole, er en risiko for Tyrkiet og resten af verden,’ siger lederen af det tyrkiske katastrofeministerium

Hvad er terror?

Uanset om man er mentalt forstyrret, optændt af en politisk idé eller bare psykopat, er organiseret vold mod civile i essensen terror, idet det har til formål at sprede frygt i offentligheden. Det afgørende er, at vi ikke køber præmissen om, at alt, hvad der sker under Islamisk Stats flag, kræver samme svar

Terrorister rekrutteres fra Frankrigs tabte generation

I Frankrig kræver samtlige oppositionspartier stramninger mod terror, men ifølge specialister er det først og fremmest civilsamfundet, der skal samle en tabt generation af arbejdsløse og uuddannede børnebørn af indvandrere op, hvis vi skal komme terroren til livs

Terroren gror i vores egen baghave

Muslimer født og opvokset i Danmark udviser større kollektiv vrede og intentioner om vold end muslimske flygtninge fra krigen i Afghanistan og Irak, viser ny forskning

Den onde cirkel fortsætter

Mens nogle frygter regulær borgerkrig i Frankrig efter torsdagens massemord i Nice, kalder andre på sammenhold og et større fokus på social inklusion, så den onde cirkel af vold og polarisering endelig kan stoppe. Frankrig er dybt splittet

Gangsterstrategi

Spørgsmålet er, hvilken effekt Al Capone-metoden vil have på personer, der begår sig i de radikaliserede miljøer i Danmark. Det mangler Søren Pind at fremlægge overbevisende dokumentation for.

Frygten for ungdommen

I 1950’erne var ungdommen farlig. Supermagterne kæmpede om de unges gunst, fordi de frygtede, at modstanderne ville rekruttere de naive hjerner, og politiet oprettede ungdomsklubber som kriminalitetsforebyggelse. Rigsarkivet viser en udstilling om koldkrigsgenerationen og frygten for ungdommen, som vi også ser spor af i dag

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Hvis vi forandrer ’materien’, tager vi magten fra islamismens spøgelse

Truslen fra islamistisk terror styrkes, fordi Vesten insisterer på at bekæmpe den med henholdsvis militære og ideologiske midler. Fjerner vi i stedet den sociale indignation, står islamismen tilbage som en totalt magtesløs ideologi

Sider

Mest læste

  1. Mange anden- og tredjegenerationsindvandrere tager i stigende grad afstand fra både deres forældres og de etniske danskeres kultur. De er i gang med at oprette deres eget parallelsamfund i Danmark og bliver muslimske i en grad, der falder forældrene for brystet
  2. Ny film om angrebet på Utøya vælger med sin fiktionsform at holde respektfuld afstand til de enkelte ofre, men har ikke desto mindre en markant dokumentarisk effekt, idet den er skrevet på baggrund af vidnesbyrd og optaget i realtid
  3. Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom
  4. Identiteten sidder i kroppen, og teknikken giver os uendelige muligheder for at forandre den - derfor gør vi det Krop og teknik Vi lever i kroppens tid. Nærmest besatte af at udforske og overskride grænserne for vores egne kroppe...
  5. Muslimer, der er født og opvokset i Vesten, føler sig i højere grad holdt nede og udenfor end deres forældres generationer. Det er en del af forklaringen på, hvorfor jihadister fra Vesten ofte er anden- og tredjegenerationsindvandrere. Sådan lyder konklusionen i et nyt, omfattende forskningsprojekt
  6. Hvad kommer først: street credit fra minoriteterne til samfundet eller respekt fra samfundet til minoritetsgrupperne? Man kan ikke få anerkendelse fra nogen, man ikke selv anerkender. Men hvem skal egentlig anerkende først, og hvor langt skal vi gå i håndsrækningen mod ekstremistiske grupper?
  7. Hvordan kunne der ske så meget, når Hitler selv gjorde så lidt for det, siger professor i europæisk samtidshistorie INTERVIEW Den britiske historiker Ian Kershaw, professor i europæisk samtidshistorie ved universitetet i Sheffield, har netop besøgt Københavns Universitet i anledning af udsendelsen af første bind af hans 2000-siders biografi om Adolf Hitler...
  8. Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet