Menu
Log ind

Emne

radioaktivitet

Ny serie
11-årige Maksim Pasjkevitj fra Grodno ligger til vandbehandling på Nadesjda Centret. Ifølge lægerne er han konstant utilpas som følge af belastning med radioaktive stoffer. Centret er kendt for sit topmoderne udstyr, mens behandlingen i andre dele af landet modtager kritik.

33 år efter Tjernobyl strømmer hviderussiske børn fortsat på hospitalet

Tjernobyl-ulykken i 1986 gik værst ud over Hviderusland, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald landede. I dag kalder regeringen det et lukket kapitel, selv om der ifølge lokale læger og miljøorganisationer stadig hver dag er nye børn og voksne, der bliver syge af radioaktivitet i mad og drikke

Nobelpristagers behandling af Tjernobyl-katastrofen er elegant og fintfølende

Svetlana Aleksijevitj skriver på ny følelsernes historie, denne gang om ofrene for Tjernobyl-katastrofen

FOLK

FOLK fra dagens avis
Forældrenes Landsforening (FOLA) finder det bekymrende, at kommunerne trods ministeradvarsel er tilbageholdende med at undersøge radonniveauet i skoler og børnehaver.

Kommunerne ignorerer radioaktiv trussel

Kommunerne ser passivt til, mens danskerne bliver udsat for det radioaktive stof radon, kendt som ’den stille dræber’. Stoffet medvirker hvert år til 300 tilfælde af lungekræft landet over, men på trods af en ministeropfordring ignorerer mange kommuner problemet
Anders Rask og Søren Vester står på en stubmark nær landsbyen Thise i Salling. Området er af myndighederne blevet udpeget som et af seks lokaliteter, der dybt nede i undergrunden kan rumme et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø.

Ren natur, økologisk mælk, bæredygtige østers ... og 250 vogntog radioaktivt affald?

Anders Rask og Søren Vester bor på limfjordshalvøen Salling, der er udpeget som et muligt slutdepot for radioaktivt affald fra Risø. De forstår ikke, hvorfor 250 vogntog med lav- og mellemradioaktivt affald skal lagres i et område, som ikke har så meget andet at leve af end økologi og den rene natur
Det franske selskab TOTAL’s prøveboringer efter skifergas i Nordjylland er ikke populære hos blandt andre lokalbefolkningen. Billedet er fra en demonstration foran Rådhuset i Frederikshavn tidligere på sommeren.

Skifergasboringer kan give tonsvis af lavradioaktivt affald

Dansk Dekommisionering skal midlertidigt modtage et antal kubikmeter lavradioaktivt affald fra olieselskabet TOTAL’s prøveboring efter skifergas i Nordjylland, hvis uranindholdet er over grænseværdien. Men boreaffaldet indgår ikke i arbejdet på en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald
Videnskabelige studier har vist, at omkring 50 pct. af arbejdere i uranminer fik lungekræft, siger læge Helen Caldicott, der er i Danmark for at advare mod uranudvinding i Grønland

’De rydder aldrig op efter en uranmine’

Den australske atomkraftmodstander og læge Helen Caldicott er i Grønland og Danmark for at lære beslutningstagerne lidt om medicin. For spørgsmålet om uranudvinding i Grønland er i virkeligheden et spørgsmål om at forstå de sygdomme, som den radioaktive stråling vil forårsage blandt lokalbefolkningen, mener hun

Skifergas skaber radioaktivt affald

Udvinding af skifergas giver med meget stor sandsynlighed radioaktivt affald med lang levetid. Så hvorfor overhovedet overveje muligheden af at udvinde skifergas i Danmark?

Briterne siger nej til atomaffaldsdepoter

Mens Folketinget grubler over, hvor man skal gøre af Risøs efterladenskaber, og Grønland overvejer en uranmine, må den britiske regering sande, at arbejdspladser og investeringer ikke kan lokke et eneste lokalsamfund til at opbevare atomaffald
Selv om skiftende regeringer forgæves har forsøgt at eksportere Danmarks 233 kilo mellemradioaktivt affald, forsøger politikerne nu igen at finde en aftager til affaldet i udlandet. Her ses et atomaffaldslaget i Schweiz.

Atombrandslukning

Danmark skifter kurs i forhold til, hvad vi skal af vores atomaffald. Eller gør vi? Ingen ønsker nemlig at træffe den endelige beslutning om, hvor det skal placeres

Sider

Mest læste

  1. 33 år efter Tjernobyl strømmer hviderussiske børn fortsat på hospitalet
    Tjernobyl-ulykken i 1986 gik værst ud over Hviderusland, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald landede. I dag kalder regeringen det et lukket kapitel, selv om der ifølge lokale læger og miljøorganisationer stadig hver dag er nye børn og voksne, der bliver syge af radioaktivitet i mad og drikke
  2. Nobelpristagers behandling af Tjernobyl-katastrofen er elegant og fintfølende
    Svetlana Aleksijevitj skriver på ny følelsernes historie, denne gang om ofrene for Tjernobyl-katastrofen
  3. Plutonium, millirem, millirem...
    Dagens kronikør går aftentur gennem byen. Pludselig hører han fra et vindue nogle unge festaber synge den sang, han skrev for 30 år siden. Han kommer til at tænke på Barsebäck-platten med strontium-sild, og hvordan det egentlig er gået til, at atomkraftværket pludselig er lukket?
  4. Bravo, man bomber da Bikini
    Den 1. marts er det 50 år siden, USA bragte historiens største brintbombe med kodenavnet Bravo til sprængning på Bikini. Det voldsomme radioaktive nedfald fik uoverskuelige følger – og Bikinis fordrevne folk kæmper fortsat for at overleve
  5. Tjernobyl vil give 50.000 mennesker kræft
    På 14 års-dagen for reaktor-katastrofen offentliggør WHO og FN nye foruroligende prognoser om konsekvenserne 14 år efter historiens hidtil alvorligste atomkraftulykke på Tjernobyl-værket i Ukraine bedømmer WHO, Verdenssundhedsorganisationen, at over 50...
  6. Lige en historie for meget
    P.O. Enquists umiskendelige stil er der endnu, men hans seneste roman er svær at sluge
  7. Tjernobyl spøger stadig
    Selv om det er over 20 år siden, Tjernobyl-værket eksploderede og skabte den værste atomulykke, verden endnu har set, lurer faren stadig i det ramte område. Flere og flere nye kræfttilfælde samt psykiske traumer er hverdag for mange
  8. ’De rydder aldrig op efter en uranmine’
    Den australske atomkraftmodstander og læge Helen Caldicott er i Grønland og Danmark for at lære beslutningstagerne lidt om medicin. For spørgsmålet om uranudvinding i Grønland er i virkeligheden et spørgsmål om at forstå de sygdomme, som den radioaktive stråling vil forårsage blandt lokalbefolkningen, mener hun