Menu
Log ind

Emne

realisme

Størstedelen af Kaj Munks replikker er fjernet i Aarhus Teaters opsætning af ’Ordet’, men meningen står alligevel knivskarpt frem. Handlinger og kropssprog får fokus.

Ord er næsten overflødige i Aarhus Teaters visuelt betagende version af Kaj Munks dramatik

Såvel sand som blod er kulsort i den dramatiske scenografi, der skaber rammen om Anja Behrens’ skarptskårne og vedkommende klassikeropsætning af Kaj Munks ’Ordet’ på Aarhus Teater

En urealistisk samtid

Hvorfor afvise realismen, når man vil tale til sin samtid? Vel fordi vi lever i urealistiske tider, i tider, hvor det, der på nogen måde føles sandsynligt, og det, som faktisk sker, er gledet fra hinanden
Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau

Morten Papes anden bog er en rørende rå kritik af den danske racisme

Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
»Westworld er en metafor for menneskehedens historie, der handler om eksistensen af en underklasse og fremkomsten af en bevægelse, der forsøger at bryde fri og skabe et socialt paradigmeskift,« siger den amerikanske manuskriptforfatter og tv-serieskaber Jonathan Nolan, der sammen med sin kone, Lisa Joy, står bag Westworld.

Westworld-skaberne: »Mennesker konfronteret med ideen om, at de ikke ejer fri vilje, begynder at opføre sig dårligt«

Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved vores virkelighed, mener Lisa Joy og Jonathan Nolan, der står bag den roste tv-serie ’Westworld’. I anledning af anden sæsons sidste afsnit har Information mødt de to verdensbyggere, der på én gang forsøger at gøre op med fake news, advare mod totalitarisme og smugle universelle budskaber og sandheder ind i deres fiktion. Har man ikke set anden sæson af serien, advares man hermed mod at læse videre
’Nødvendighedens politik’ er opfundet som et retorisk greb, som har til formål at stille en bestemt type politik og politiker – og det var så mig, da jeg var aktiv i politik – i et illegitimt lys, siger tidligere finansminister Bjarne Corydon

Bjarne Corydon: ’Man skal være 110 procent realistisk’

Mange på venstrefløjen ser Bjarne Corydon som kapitalisten, der opgav de socialdemokratiske idealer og solgte ud af de fælles værdier. Men det siger mest af alt noget om venstrefløjens manglende forståelse for det, der er realiteterne i den danske økonomi, siger Corydon fra sin nye position som chefredaktør på Børsen
Jens Blendstrups nye roman kunne muligvis forveksles med et stykke hverdagsrealisme fra 1970’ernes arbejderlitteratur, skrevet af John Nehm og solidarisk filmatiseret af Erik Clausen. Men nu er den jo altså 40 år yngre og lavet af en postmodernistisk grinebider.

Manden som påskud

Jens Blendstrup giver den som sit svækkede køns svar på Kirsten Hammann i ny, vildt langtrukken roman
Hvoraf kommer den særegne tilfredsstillelse ved at se begivenheder reduceret til ekstrem slowmotion?

Nydelsen ved superslow

Hvoraf kommer den særegne tilfredsstillelse ved at se begivenheder reduceret til ekstrem slowmotion?
De tre franske instruktører; fra venstre, Marie Amachoukeli, Samuel Theis og Claire Burger.

Mellem fiktion og virkelighed

Hovedpersonen i ’Party Girl’ er også mor til den ene af instruktørerne, og den handler i vid udstrækning om hendes liv. Information har mødt instruktørerne bag det virkelighedsbaserede drama om frihed og kærlighed
Hovedpersonen i ’Party Girl’, Angélique, er instruktør Samuel Theis’ mor. Hun spiller sig selv i filmen, som tager afsæt i hendes liv, men ikke følger det slavisk. I filmen er Angélique 60 år og – som i virkeligheden – temmelig præget af et udsvævende livs fristelser: cigaretter, whisky og løse forhold.

Kan man blive for gammel til hedonisme og hammerdruk?

’Party Girl’ fortæller i et vildt interessant mix af virkelighed og fiktion om Angélique, der kæmper for at slippe det løsslupne festliv. Det er der kommet en smuk lavmælt, men også pessimistisk film ud af
Ishmael Butler, også kendt som Palaceer Lazaro, er frontmand i Shabazz Palaces, hvis musik opererer i feltet mellem teknologi, sort kultur og frihedstrang.

Slavefortiden er ikke glemt

Hiphop er blevet en respektløs traditionsmorder igen. Fire kompromisløse amerikanske grupper snitter virkeligheden i stykker på fire kreativt sprøjtende plader

Sider

Mest læste

  1. Ord er næsten overflødige i Aarhus Teaters visuelt betagende version af Kaj Munks dramatik
    Såvel sand som blod er kulsort i den dramatiske scenografi, der skaber rammen om Anja Behrens’ skarptskårne og vedkommende klassikeropsætning af Kaj Munks ’Ordet’ på Aarhus Teater
  2. Morten Papes anden bog er en rørende rå kritik af den danske racisme
    Morten Papes anden roman ’Guds bedste børn’ er en fiktiv fortælling om virkelig vold, der løfter hans rå realisme og dens indbyggede sociale kritik til et nyt litterært niveau
  3. At bedrage sig selv er farligst af alt
    Peter Seebergs 'Samlede noveller' demonstrerer tydeligt, hvori hans fornyende indsats bestod
  4. For og imod globalisering
    Det de samme folkevalgte politikere og mediekommentatorer, der bifaldt den pengedrevne globalisering, som nu er forfærdede over antikrigsglobaliseringen
  5. 'Vi har forurenet selve tiden'
    Hvad har opmålingen af verden betydet? Det er det store spørgsmål, Daniel Kehlmanns roman af samme navn rejser - en farverig beretning om to af videnskabshistoriens store genier og deres svagheder. Her fortæller han om sin bog
  6. Livets lyst og kødets kunst
    Baudelaires 'Les Fleurs du Mal' har i Peter Poulsen fundet en hengiven og opfindsom fortolker GENDIGTE Moderne digtning kan - for dem, der holder af præcision - dateres til 1857...
  7. Moralens velsmurte svingdøre
    Udvalg af Anders Bodelsens noveller gennem en snes år med præcise aftegninger af en moderne forhippet mentalitet, der drømmer om opfyldelse Ny bog Mellem 1965 og 1987 udsendte den nu 60-årige Anders Bodelsen syv novellesamlinger, hvorfra forlæggeren Johannes Riis har udvalgt seksten stykker uden anden fælles titel end netop 16 noveller...
  8. Hvad nu her efter postmodernismen?
    Socialrealisme som stilart, familiens sammenbrud og de sløve intellektuelle. Marianne Stidsen om 90’er-litteraturen