Ønskeforestillingen om at kunne planlægge svære situationer på forhånd bliver taget ud i sin yderste, helt absurde konsekvens, når Nathan Fielder i ’The Rehearsal‘ iscenesætter generalprøver på alt fra afsløringen af en hemmelighed til et barns opvækst
Superstjernen Kim Kardashians krop er en kulturel magtfaktor. Senest er hun sprunget ud som den rige, hvide kvinde, hun i virkeligheden er – og det vil få betydning for millioner af kvinder verden over
Realityprogrammet Paradise Hotel blev kendt og dyrket af en hel ungdomsgeneration i 2010’erne. Programmet var et nybrud, som gjorde sex og manipulation til en konkurrencesport. Men skandalesager om overgreb og psykiske problemer blandt tidligere deltagere har tynget konceptet. Nu er Paradise blevet woke: Programmet skal tale til en ny generation, og det kræver respekt for de grænser, man i årevis har udvisket
De er så vulgært velhavende, at vi slet ikke kan følge med. Men nu kan vi følge med i deres liv. Streamingtjenesterne satser stort på reality-tv om rige asiater, og det har sat gang i debatten. For er det et fremskridt for repræsentationen eller en gentagelse af stereotyperne for et hvidt publikum? Vi har set et par stykker
Hun blev hele Danmarks stakkels mobbeoffer som teenager – indtil hun begyndte at tage stoffer, sælge brugte trusser og reklamere for plastikkirurgi. Men hvorfor bliver Fie Laursen ved med at fascinere – og hvad kan hun fortælle os om internettets evne til at skabe berømtheder? I anledningen af ny DR-dokumentar om stjernen tegner vi et portræt
Når hele verden er optaget af den samme nyhed, kan møgsager lempes ud i ubemærkethed. Ugens amerikanske valgdrama var ingen undtagelse. Her er ti sager, der stod i skyggen af Biden-Trump-opgøret
Mandag gik en ny sæson af ’Big Brother’ i luften på Kanal 5, og en uge forinden åbnede TV3 for dørene til det famøse ’Paradise Hotel’. Selv om de sociale medier efterhånden giver os indblik i enhvers privatliv sekund for sekund, drages mange danskere stadig af fornemmelsen af at være Store Broder for helt ukendte danskere
Hun blev hele Danmarks stakkels mobbeoffer som teenager – indtil hun begyndte at tage stoffer, sælge brugte trusser og reklamere for plastikkirurgi. Men hvorfor bliver Fie Laursen ved med at fascinere – og hvad kan hun fortælle os om internettets evne til at skabe berømtheder? I anledningen af ny DR-dokumentar om stjernen tegner vi et portræt
DR møder kritik for at lave reality-tv. Det er lamslående, at fjernsynsprogrammer, der fokuserer på enkeltindividers opførsel, refleksioner og sociale interaktioner, stadig affejes som lefleri for laveste fællesnævner
I debatten om mediestøtten er det hyppigt blevet fremhævet, at pressens bidrag til demokratiet primært ydes af aviserne. Derfor har bekymringen over unges avisforagt været stor. Men faktisk spiller Facebook-snak og reality-tv som f.eks. 'Den dag, hvor mændene byttede kvinder' en stor rolle i hverdagsdemokratiet
Næsten 300.000 seere følger med i intrigerne på 'Paradise Hotel', når det populære reality-program løber over skærmen for sjette år i træk. Det er især unge kvinder, som tiltrækkes af programmets underholdende og afslappende virkning
’Familien fra Bryggen’ har lært mig mere om at stå op for samfundets svageste end nogen politiker, og Lebbe-Lone og Moster Niller har lært mig alt, hvad der er værd at vide om flydende seksualitet. Dette er først og fremmest en hyldest til programmet, som jeg har fulgt og nørdet igennem seks år, men det er også en kritisk replik fra en trofast seer, der går til ellevte sæson med bekymring
Realityprogrammet Paradise Hotel blev kendt og dyrket af en hel ungdomsgeneration i 2010’erne. Programmet var et nybrud, som gjorde sex og manipulation til en konkurrencesport. Men skandalesager om overgreb og psykiske problemer blandt tidligere deltagere har tynget konceptet. Nu er Paradise blevet woke: Programmet skal tale til en ny generation, og det kræver respekt for de grænser, man i årevis har udvisket
I et optrin på Strøget i København blev en psykisk syg mand ufrivilligt gjort til birolle i optagelserne til et realityprogram om et vagtselskab. Det er udtryk for en kynisk eksponeringskultur, hvor det er helt normalt at træde på andre mennesker, skriver Emil Fritzemeier i dette debatindlæg
