Emne

reformationen

Hvad ville Luther med sin aktion i Wittenberg?

I et halvt årtusinde har teologer og historikere diskuteret, hvordan man skal forstå og fortolke reformationens frontkæmper, Martin Luther. Mens nogle ser ham som ophavet til ytringsfrihed, demokrati og oplysning i Vesten, taler andre om ham som en jødehadende fundamentalist. Nye udgivelser vil sætte fokus på både den teologiske og historiske udlægning

Det er ikke vores krig

Debattører og meningsdannere efterspørger til stadighed en reformation af islam, og kravet er blevet aktualiseret i forbindelse med TV 2’s afdækning af en imams rabiate udtalelser i Grimhøjmoskeen i Aarhus. Men måske er denne reformation allerede i fuld gang, og den udbredte vold, intolerance og fundamentalisme dens mest umiddelbare resultat?

Reformationen vender tilbage

Uddannelses- og forskningsministeren kritiseres for at ville bruge penge på at forske i Reformationen, samtidig med at netop forskningen står over for store besparelser

En kristen løsning på gældskrisen

Forholdet mellem gæld, penge og marked kan sammenlignes med treenigheden mellem Gud, Kristus og Helligånden. Og ligesom der engang var behov for en reformation for at bringe kirken i øjenhøjde med folket, trænger vores økonomi til en luthersk reformation af bankverdenen

Hvem ejer menneskerettighederne?

Kirken mener, at den har skabt menneskerettighederne, og sekularister mener, at de er skabt i oplysningens opgør med religion

Præsidentens afgang er ingen garanti for reformer i Yemen

Præsident Salehs afgang er første skridt på vejen til et mere demokratisk Yemen, men der er stadig lang vej, før landets politiske krise er løst

Reformationen er demokratiets mor

Det er ikke kirken, men den kristne idé, der er grundlaget for vores kultur

Regeringen vil bruge 54 millioner kr. på forskning i Reformationen

Riget fattes penge, og universiteterne slås om hver en 100-lap. Men nu skal strammes op på forskningen: Regeringen vil bruge 54 mio. kr. på tværfaglig granskning af Reformationen. Venstres egen ordfører ryster dog på hovedet

Forsvar for historien - replik til Kai Sørlander

Europas historie er mere kompleks end Kai Sørlanders lutherske apologetik lader formode, skriver Pietro Cini

Svar til P. Cini

I et læserbrev den 11. september retter Pietro Cini nogle kritiske indvendinger imod min bog Forsvar for rationaliteten (Informations forlag 2008). Det undrer mig, hvorfor han er så fjendtlig

Sider

Mest læste

  1. Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på
  2. I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  3. Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  4. 1999 er udråbt som Middelalderår, men der findes stadig en række sejlivede myter om den 'mørke' middelalder, mener professor Brian Patrick McGuire, der er middelalderhistoriker ved Roskilde Universitetscenter Middelalderen er kommet på mode, men desværre findes der i dagens Danmark en masse misforståelser om den store europæiske middelalder, der strækker sig fra det vestromerske riges fald i 400-tallet til reformationen i 1500-tallet...
  5. Dødedansene i de istrisiske kirker fungerer den dag i dag som et påtrængende memento mori: Husk, at du skal dø!
  6. Det er et enormt kulturelt tilbageskridt ikke at interessere sig for tysk sprog og kultur - Især for danskere SATANS TYSKERE Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens. (Schiller: Die Jungfrau von Orleans, 3, 6)...
  7. Klassekamp. Den danske velfærdsstat er under forandring, lyder det i nyt stort værk, der undersøger, om vi forstår den rolle, vi spiller i verden i dag. Bag bogen står etnolog Thomas Højrup, og han mener, at en brutal klassekamp finder sted i Danmark lige under næsen på os
  8. Det er ikke kirken, men den kristne idé, der er grundlaget for vores kultur