Menu
Log ind

Emne

Regeringens ghettoplan

Københavns Kommune og boligselskaberne vil ikke diskriminere nydanskere. De vil redde nedrivningstruede boliger

En organisation, der vil tjene lejernes interesser, bør rette skytset mod det folketingsflertal, der laver lovgivningen og bruger etniske kriterier. Ikke mod de kommuner og boligselskaber, der forsøger at redde så mange almene boliger som muligt fra nedrivning og frasalg
En sagsbehandleren fra Teknik og Miljøforvaltningen i København har undersøgt, om man må diskriminere boligsøgere med anden etnisk baggrund for at forhindre, at flere boligområder i København udpeges som udsatte områder eller kommer i kategorien ’hård ghetto’.

Københavns Kommune ville høre, om folk med anden etnisk baggrund måtte komme bagest i boligkøen

Sidste efterår spurgte en medarbejder fra Københavns Teknik og Miljøforvaltning, der er ledet af en borgmester fra Enhedslisten Boligstyrelsen, om det var lovligt at favorisere boligsøgende, hvor mindst en af forældrene var fra et vestligt land
»Jeg havde hørt alle mulige historier om Taastrupgaard inden. Du ved: Taastrupgaard det ene og Taastrupgaard det andet. Bandekrig 24 timer i døgnet. Men så flyttede jeg hertil,« siger Muhammed Mohammed, der er 31 år og arbejder i Københavns Lufthavn.

Der er ti familier tilbage i de blå blokke i Taastrupgaard. Hvad mener de om nedrivningerne i ghettoområderne?

I de kommende år skal boligblokke flere steder i Danmark rives ned som en del af den nye ghettoplan. I Taastrupgaard begynder nedrivningerne allerede efter nytår. Information tilbragte en dag i ghettoområdet, hvor man står midt i de forandringer, som resten af de hårde ghettoområder i Danmark står over for de kommende år
Det er fint at gøre op med kriminalitet og dårlig integration i udsatte boligområder. Men regeringens nye ghettolovgivning risikerer at ramme velfungerende boligområder og tvinge lovlydige borgere med små indkomster ud på et boligmarked, hvor de er stadig mindre velkomne

Hvor skal ghettobeboere flytte hen?

Det er fint at gøre op med kriminalitet og dårlig integration i udsatte boligområder. Men regeringens nye ghettolovgivning risikerer at ramme velfungerende boligområder og tvinge lovlydige borgere med små indkomster ud på et boligmarked, hvor de er stadig mindre velkomne

Danmark oplever ny politisk venstrebølge

Ugens to store tværpolitiske aftaler om erhvervsskoler og udsatte boligområder – hvor SF er med begge steder – udstiller, at folkesocialisterne nu for alvor er parat til at udfordre Alternativet og Enhedslisten med en helt anden og hård, realpolitisk kurs

Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?
Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

‘Ghettoen’ Skovgårdsparken bruger radikale metoder for at komme af med arbejdsløse beboere

Et boligkvarter i det vestlige Aarhus risikerer at havne på regeringens liste over ’hårde ghettoer’. Det har fået beboerne til at tage radikale metoder i brug for at komme af med arbejdsløse beboere. Sammen med kommunen kæmper de en kamp mod tiden for at få lov at bevare deres kvarter
Regeringens såkaldte ghettopakke er et socialt og boligpolitisk problem, som de ansvarlige politikere på Christiansborg skal tage ansvar for at løse i samspil med kommuner og boligselskaber.

Almene boliger forvandles til almen nød

Regeringens såkaldte ghettopakke er et socialt og boligpolitisk problem, som de ansvarlige politikere på Christiansborg skal tage ansvar for at løse i samspil med kommuner og boligselskaber.
I weekenden demonstrerede beboere fra almene boliger i København mod regeringens ghettopakke, der støttes af SF og Socialdemokratiet.

SF: Planen er ikke fejlfri, men vi er nødt til at få mere blandede boligområder

Lørdag demonstrerede borgere fra beboernetværket Almen Modstand mod, at politikerne vil nedbringe andelen af almene boliger i de hårdest udsatte boligområder. Både SF og Socialdemokratiet er med i aftalen, og ifølge dem vil den ikke betyde, at der i fremtiden kommer færre almene boliger
Ghettoplan
Søren-Emil Schütt (tv.), Fatma Tounsi og Pia Wiborg er med i bevægelsen Almen Modstand, der lørdag demonstrerer mod regeringens ghettoudspil.

»Almene boliger er noget af det mest danske, vi har«

Det har skabt utryghed i de almene boligområder, at regeringen ventes at vedtage den såkaldte ghettopakke i løbet af efteråret. Den vil blandt andet betyde, at op mod 50.000 beboere i fremtiden risikerer at ryge ud af deres bolig. Lovpakken har samlet beboere i netværket Almen Modstand. Information har været på rundtur og har mødt tre af dem, der demonstrerer mod lovpakken lørdag

Sider

Mest læste

  1. Hvor skal ghettobeboere flytte hen?
    Det er fint at gøre op med kriminalitet og dårlig integration i udsatte boligområder. Men regeringens nye ghettolovgivning risikerer at ramme velfungerende boligområder og tvinge lovlydige borgere med små indkomster ud på et boligmarked, hvor de er stadig mindre velkomne
  2. Københavns Kommune ville høre, om folk med anden etnisk baggrund måtte komme bagest i boligkøen
    Sidste efterår spurgte en medarbejder fra Københavns Teknik og Miljøforvaltning, der er ledet af en borgmester fra Enhedslisten Boligstyrelsen, om det var lovligt at favorisere boligsøgende, hvor mindst en af forældrene var fra et vestligt land
  3. Der er ti familier tilbage i de blå blokke i Taastrupgaard. Hvad mener de om nedrivningerne i ghettoområderne?
    I de kommende år skal boligblokke flere steder i Danmark rives ned som en del af den nye ghettoplan. I Taastrupgaard begynder nedrivningerne allerede efter nytår. Information tilbragte en dag i ghettoområdet, hvor man står midt i de forandringer, som resten af de hårde ghettoområder i Danmark står over for de kommende år
  4. Danmark oplever ny politisk venstrebølge
    Ugens to store tværpolitiske aftaler om erhvervsskoler og udsatte boligområder – hvor SF er med begge steder – udstiller, at folkesocialisterne nu for alvor er parat til at udfordre Alternativet og Enhedslisten med en helt anden og hård, realpolitisk kurs
  5. Kommune ville hjælpe udsatte børn – nu bliver den beskyldt for at gøre Danmark til DDR
    Regeringen vil med et initiativ i ghettopakken opspore problemer hos børnefamilier ved hjælp af øget datadeling. Det er inspireret af en idé i Gladsaxe Kommune, som ifølge kommunens familiechef vil hjælpe udsatte børn. Men kritikere kalder det totalitært
  6. Det er ikke beboerne, der skaber ghettoerne. Det gør beton og boligpolitik
    Dansk ghettolitteratur fortæller historien om den arbejderklasse, betonblokkene blev bygget til – og om det prekariat, der blev hængende
  7. Almene boliger forvandles til almen nød
    Regeringens såkaldte ghettopakke er et socialt og boligpolitisk problem, som de ansvarlige politikere på Christiansborg skal tage ansvar for at løse i samspil med kommuner og boligselskaber.
  8. Københavns Kommune og boligselskaberne vil ikke diskriminere nydanskere. De vil redde nedrivningstruede boliger
    En organisation, der vil tjene lejernes interesser, bør rette skytset mod det folketingsflertal, der laver lovgivningen og bruger etniske kriterier. Ikke mod de kommuner og boligselskaber, der forsøger at redde så mange almene boliger som muligt fra nedrivning og frasalg