Emne

regnemodeller

Mette Frederiksen har stækket Finansministeriet – men mest på papiret

Med den nye regering skal det magtfulde Finansministerium ikke længere have ansvaret for overenskomstforhandlinger. Men ifølge eksperter har stækkelsen af ministeriet indtil videre ingen reelle politiske konsekvenser

Ny minister lover paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet

Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet

Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

DREAM-chef: Nye regnemodeller indfrier Jespersens ønske om grønnere løsninger

DREAM-gruppen er allerede i gang med at udvikle nye regnemodeller, der tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af politikernes økonomiske tiltag, skriver forskningschef i DREAM-gruppen, Peter Stephensen, i dette debatindlæg

S vil flytte klimaet ind i Finansministeriet: Vi skal have grønne regnemodeller

Med grønne regnemodeller vil Socialdemokratiet have Finansministeriet til at beregne miljø- og klimamæssige konsekvenser af al politik. Det er åbenlyst rigtigt at gøre, mener eksperter, og der er bred opbakning i Folketinget

Finansministeriets rentekrav spiller hasard med vore børns og børnebørns fremtid

Nødvendige samfundsinvesteringer i eksempelvis grøn omstilling bremses af Finansministeriets krav om, at de skal give et afkast på fire procent om året, selv om staten kan låne til blot en halv procent, skriver økonomiprofessor Jesper Jespersen i dette debatindlæg

CEPOS: Virkelighedens fattigdomsniveau fremgår af regneark, ikke anekdoter fra pædagoger

Regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstår, hvordan virkeligheden reelt er. Fattigdomsniveauet kan ikke fastsættes ud fra mavefornemmelser, og regnearket fortæller os altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj

Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde

Er det etisk forsvarligt at lade fattige børn betale prisen for, at arbejdsløse tilskyndes til at arbejde?

Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne

Skattereformer bør ikke indregne usikre effekter på arbejdsudbuddet

Det er på tide, at velfærd bliver taget lige så alvorligt som skattelettelser i regnemaskinen. Men man kan begynde med at vise de store usikkerheder, der er forbundet ved at regne med effekterne af skattelettelser, sådan som vismændene opfordrer til

Sider

Mest læste

  1. Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet
  2. Med den nye regering skal det magtfulde Finansministerium ikke længere have ansvaret for overenskomstforhandlinger. Men ifølge eksperter har stækkelsen af ministeriet indtil videre ingen reelle politiske konsekvenser
  3. DREAM-gruppen er allerede i gang med at udvikle nye regnemodeller, der tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af politikernes økonomiske tiltag, skriver forskningschef i DREAM-gruppen, Peter Stephensen, i dette debatindlæg
  4. De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  5. Med grønne regnemodeller vil Socialdemokratiet have Finansministeriet til at beregne miljø- og klimamæssige konsekvenser af al politik. Det er åbenlyst rigtigt at gøre, mener eksperter, og der er bred opbakning i Folketinget
  6. Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
  7. Nødvendige samfundsinvesteringer i eksempelvis grøn omstilling bremses af Finansministeriets krav om, at de skal give et afkast på fire procent om året, selv om staten kan låne til blot en halv procent, skriver økonomiprofessor Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  8. Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes