Emne

regnemodeller

Finansministeriets rentekrav spiller hasard med vore børns og børnebørns fremtid

Nødvendige samfundsinvesteringer i eksempelvis grøn omstilling bremses af Finansministeriets krav om, at de skal give et afkast på fire procent om året, selv om staten kan låne til blot en halv procent, skriver økonomiprofessor Jesper Jespersen i dette debatindlæg

CEPOS: Virkelighedens fattigdomsniveau fremgår af regneark, ikke anekdoter fra pædagoger

Regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstår, hvordan virkeligheden reelt er. Fattigdomsniveauet kan ikke fastsættes ud fra mavefornemmelser, og regnearket fortæller os altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj

Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde

Er det etisk forsvarligt at lade fattige børn betale prisen for, at arbejdsløse tilskyndes til at arbejde?

Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne

Skattereformer bør ikke indregne usikre effekter på arbejdsudbuddet

Det er på tide, at velfærd bliver taget lige så alvorligt som skattelettelser i regnemaskinen. Men man kan begynde med at vise de store usikkerheder, der er forbundet ved at regne med effekterne af skattelettelser, sådan som vismændene opfordrer til

Finansministeriets forsvar for regnemodellerne er enøjet

Skiftende regeringer har gennem de seneste femten år prioriteret over 50 milliarder kroner i indkomstskattelettelser – og allermest til de rigeste. Det skulle, jævnfør »dynamikken«, have løftet arbejdsudbud og arbejdstid

Tidligere topembedsmand: Politiske hensyn påvirker Finansministeriets regnemetoder

Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
Analyse

Vi ved ikke nok om effekterne af offentlige udgifter, men vi ved, at de mangler i Finansministeriets modeller

Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes

Mest læste

  1. Nødvendige samfundsinvesteringer i eksempelvis grøn omstilling bremses af Finansministeriets krav om, at de skal give et afkast på fire procent om året, selv om staten kan låne til blot en halv procent, skriver økonomiprofessor Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  2. Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne
  3. Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
  4. Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes
  5. Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde
  6. Regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstår, hvordan virkeligheden reelt er. Fattigdomsniveauet kan ikke fastsættes ud fra mavefornemmelser, og regnearket fortæller os altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj
  7. Skiftende regeringer har gennem de seneste femten år prioriteret over 50 milliarder kroner i indkomstskattelettelser – og allermest til de rigeste. Det skulle, jævnfør »dynamikken«, have løftet arbejdsudbud og arbejdstid