Emne

regnemodeller

CEPOS: Virkelighedens fattigdomsniveau fremgår af regneark, ikke anekdoter fra pædagoger

Regnearket er og bliver en stor hjælp, hvis man vil forstår, hvordan virkeligheden reelt er. Fattigdomsniveauet kan ikke fastsættes ud fra mavefornemmelser, og regnearket fortæller os altså, at flere i dag har råd til basale ting som regn- og vintertøj

Nyt forslag om otte tiltag skal sikre mere åbenhed om ministeriers beregninger

Det er for besværligt at få dokumentation og beregninger fra ministerierne om konsekvenserne af politiske udspil, mener SF og Enhedslisten. Derfor foreslår de otte konkrete punkter, der skal føre til mere gennemsigtighed. Økonom mener, at der er brug for mere åbenhed, men peger på, at forslaget vil pålægge ministerierne en stor arbejdsbyrde

Er det etisk forsvarligt at lade fattige børn betale prisen for, at arbejdsløse tilskyndes til at arbejde?

Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne

Skattereformer bør ikke indregne usikre effekter på arbejdsudbuddet

Det er på tide, at velfærd bliver taget lige så alvorligt som skattelettelser i regnemaskinen. Men man kan begynde med at vise de store usikkerheder, der er forbundet ved at regne med effekterne af skattelettelser, sådan som vismændene opfordrer til

Finansministeriets forsvar for regnemodellerne er enøjet

Skiftende regeringer har gennem de seneste femten år prioriteret over 50 milliarder kroner i indkomstskattelettelser – og allermest til de rigeste. Det skulle, jævnfør »dynamikken«, have løftet arbejdsudbud og arbejdstid

Tidligere topembedsmand: Politiske hensyn påvirker Finansministeriets regnemetoder

Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
Analyse

Vi ved ikke nok om effekterne af offentlige udgifter, men vi ved, at de mangler i Finansministeriets modeller

Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes

Sider

Mest læste

  1. Efter 30 år som økonomiprofessor tager Katarina Juselius bladet fra munden og appellerer om et opgør med den dominerende tilgang til økonomien, som med sine abstrakte modeller har mistet realitetssansen og ikke kan levere de nødvendige svar i miljøkrisens tidsalder
  2. Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet
  3. Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne
  4. Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
  5. Modsat hvad professor i økonomi Jesper Jespersen skriver, anvender Finansministeriet ikke den økonomiske DREAM-model. Det er vigtigt, at vi sætter os ind i tingene, inden vi sætter os til tasterne, skriver forskningschef i DREAM, Peter Stephensen i dette debatindlæg
  6. Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes
  7. Hvis vi ønsker en reel styrkelse af velfærden og den klima- og naturpolitik, som hele verden skriger på lige nu, kræver det, at det nye flertal i Folketinget tør udfordre Finansministeriet. Mette Frederiksens organisatoriske nyskabelser er velkomne, men ikke nok, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg
  8. Med grønne regnemodeller vil Socialdemokratiet have Finansministeriet til at beregne miljø- og klimamæssige konsekvenser af al politik. Det er åbenlyst rigtigt at gøre, mener eksperter, og der er bred opbakning i Folketinget