Emne

religion

Læserbrev
26. april 2022

Selvfølgelig skal folkekirken forvalte kulturen. For Gud åbenbarer sig, når vi bevæges

For at begribe sig selv som kristen, må man først begribe sig selv som menneske – og det kan kulturen hjælpe os med. Derfor er det en misforståelse at tale om kulturlivet i kirken som adskilt fra kristendommen. Kunsten baner derimod vejen for troen, skriver teologistuderende Clara Elisabeth Nybo i denne replik
Anmeldelse
22. april 2022

Ny bog bruger vores forhold til dyrene som nøgle til forståelsen af verden og livet

Nyt storværk om dyrenes betydninger som nøgle til menneskets forsøg på at begribe en ubegribelig virkelighed sætter barren højt
Nyt storværk om dyrenes betydninger som nøgle til menneskets forsøg på at begribe en ubegribelig virkelighed sætter barren højt
Klumme
22. april 2022

Folkekirken er et fordyrende mellemled mellem statskassen og kulturlivet

Hvis folkekirkens primære eksistensberettigelse i dag er dens bidrag til kulturlivet, burde vi give ressourcerne direkte til kulturen og ikke lade inkompetente menighedsråd klatte pengene væk på arbejdsmiljøkonsulenter, unødvendigt vedligehold og musikalsk middelmådighed, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme
Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.
Kronik
13. april 2022

Kirken har genfundet sin befolkning, fordi den har turdet åbne sit sind imod samtiden

Siden årtusindskiftet har folkekirken haft et væld af kreative ideer, som har tiltrukket sig publikum – også blandt folk, der måske ikke kommer om søndagen. Ved at bevæge sig derhen, hvor virkeligheden er, har folkekirken genvundet sin relevans, skriver biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen i denne kronik
Kirkens hjerteslag er og vil altid være gudstjenesten, men det er ærgerligt, hvis alt, hvad vi foretager os i kirken, helst skal munde ud i, at folk sidder på kirkebænken om søndagen. Der skal også være plads til kreative indslag, som kan tiltrække publikum – også blandt folk, der måske ikke kommer om søndagen, skriver biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen i denne kronik.
Kronik
5. april 2022

Det klæder folkekirken, når den formidler i øjenhøjde og tør variere det musikalske udtryk

Folkekirken bør være stolt af alt det, den har at tilbyde. Men flere kan være med, hvis præsterne taler til menigheden i stedet for at læse op. Og så skal der være plads til guitar og saxofon i kirkerummet – ikke kun til orgelet. Variation er et nøgleord, skriver musiker og forfatter Sigurd Barrett i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Det glæder Sigurd Barrett, hvordan børn, forældre og bedsteforældre kan samles om en kulturoplevelse i kirken, som vel at mærke har et kirkeligt indhold.
Kronik
26. marts 2022

Jesus var aldrig forloren, og derfor flygter medlemmerne, når kirken bliver det

Folkekirken skal ikke gå på kompromis eller forandre sig. For der er andre, helt naturlige årsager til, at medlemstallet falder. Den potentielle medlemsbase bliver mindre, når der kommer flere ikkekristne til landet, og flere tager lange uddannelser, skriver sognepræst Kristian Ditlev Jensen i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Folk undgår ikke kirken, fordi den er forceret gammeldags, eller fordi den er alt for påtaget outreret. De undgår en kirke, der er uautentisk, skriver sognepræst Kristian Ditlev Jensen.
Kronik
12. marts 2022

Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
Leder
24. januar 2022

Pavens kardinalsynd understreger kirkens svigt

Ekspave Benedikt anklages for at dække over pædofile præster og deres overgreb på børn. Det er et hårdt slag for en katolsk kirke, der søger at finde fodfæste efter en syndflod af pædofiliskandaler, og at en pave nu er impliceret viser, hvor dybt råddenskaben stikker
Den tidligere pave Benedikt har, da han var ærkebiskop i München, ladet pædofile præster blive i embedet og tillod dem dermed fortsat adgang til sårbare børn.
Anmeldelse
8. januar 2022

Skal man knæle, når man hører Kristi navn? Det spørgsmål var med til at antænde Den Engelske Borgerkrig

Det kan virke sælsomt at gå i krig over, hvilken retning alterbordet skal vende. Men stridigheder om den slags spørgsmål var et vigtigt bagtæppe for Den Engelske Borgerkrig, hvis årsager bliver oprullet og nuanceret i en vægtig ny bog
Milton understreger, at den engelske reformation var særlig, fordi den fra starten var blevet fastsat ved lov, og fordi monarken officielt var kirkens overhoved.
Ny serie
29. december 2021

»Det er lige så naturligt at omskære som at drikke et glas vand på vores kanter«

I tusinder af år har omskæring af drengebørn været et symbol på magt, identitet og modstand. Og alt tyder på, at det forbliver sådan i store dele af verden, selv om det religiøse ritual vækker ophidset og uforsonlig debat i nogle vestlige samfund. I en serie på tre afsnit følger Information en muslimsk familie, der skal have omskåret sin treårige søn. Dette er første kapitel: Forberedelsen
Treårige Emin skal omskæres. Her sidder han sammen med sin bedstemor inden indgrebet.

Sider

  • Interview
    18. april 2020

    Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland

    Den nordiske asatro oplever en genopblomstring i disse tider med dens fokus på natur, styrke og frihed. Vikingerne er populære som aldrig før, og derfor er vi taget med til jævndøgnsblot i Sønderjylland for at møde den asatroende Ove Thomsen, der ser på livet som en lang styrkeprøve, hvor kampen er ens stærkeste våben
    Gudrun Gotved, der forretter ritualet, råber en guds navn, mens hun svinger sin hellige hammer højt over hovedet. Af mangel på kilder er mange af de asatroendes ritualer udviklet i moderne tid.
  • 8. marts 2006

    Ligestilling i islams navn

    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • 2. maj 2006

    Civilisationernes sammenstød

    Meget taler for, at Samuel P. Huntingtons essay 'Civilisationernes sammenstød?' er en af 1990'ernes vigtigste tekster, og derfor er det en fornøjelse, at den nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Huntington formåede indsigtsfuldt i 1993 at præsentere en beskrivelse af verden, som vi nu begynder at kunne se meningen i
  • Kronik
    15. august 2019

    De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  • Interview
    17. december 2007

    Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam

    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  • Læserbrev
    5. marts 2020

    Islam gav kvinder rettigheder, længe før europæiske kvinder blev anset som mennesker

    Det afspejler Støjbergs ignorance over for islam, at hun vil have muslimske kvinder til at smide tørklædet, fordi det er ’kvindeundertrykkende’. Islam gav kvinder ret til arbejde og uddannelse, mens europæiske kvinder blev brændt på bålet, skriver Berfin Kücükköse i dette debatindlæg
  • 19. juli 1999

    Udødelighedens plante

    Coca-planten har gennem tiderne haft et omskifteligt ry. Indianerne har alle dage dyrket den som en helligdom, mens Vesten skiftevis har set den som velsignelse og som forbandelse COCA Coca-planten er tæt sammenvævet med Sydamerikas historie og senest har situa-tionen i Columbia atter gjort den højaktuel...