Menu
Log ind

Emne

religion

Braad Thomsens bloddryppende fortolkning af Biblen og Koranen er dybt forfejlet

Det kan anbefales at sætte sig grundigt ind i andres tro og helligskrift, inden man gør disse til genstand for kritik. Hvis ikke man gør det, ender man med at angribe sine egne fordomme, skriver tidligere folkekirkepræst Johannes H. Jensen i dette debatindlæg
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Brevkassen: Kan vi sende vores børn i kristen friskole?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Man kan ikke måle folks religiøsitet på, hvor ofte de går i kirke

Mette Birla Krølls kronik reducerer kristendommen til en kulturel norm. Det er en beskrivelse, jeg har hørt før, men ikke genkender fra virkeligheden, skriver præst Laila Bomose Henriksen i dette debatindlæg. 

Islam er ikke en ensartet og statisk størrelse – den har udviklet sig

Det er ikke nogen let opgave, Christian Braad Thomsen begiver sig ud på, når han sammenligner Bibelen og Koranen. Der er da også flere misforståelser, der trænger til at blive opklaret, skriver forfatter Aminah Tønnesen i dette debatindlæg.
Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg

Munk: Spirituel refleksion kan hjælpe os til at indse, at materialismen ikke gavner vores livskvalitet

Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg
»Allah, Jesus, Flyvende Spaghetti Monster og så videre. I kan godt pakke sammen, for verdenssamfundet har fået en ny messias, og hendes navn er Greta Thunberg – Halleluja!« Det skriver bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparties Ungdom Lolland-Falster/Vordingborg i dette læserbrev. 

Klimabevægelsen minder efterhånden om en religiøs sekt

Klimaalarmismen er nærmest blevet religiøs til et punkt, hvor klimakritiske forskere bliver betragtet som kættere. Men vi er nødt til at turde stille spørgsmålstegn ved forskningen, skriver medlem af DFU Simon Hampe i dette debatindlæg.

Det er kirken, ikke det kristne budskab, der står i vejen for at omfavne flydende kønsidentitet

Da kirken samlede Det Nye Testamente i det fjerde århundrede, udelod den de skrifter, der strittede imod kønsnormerne i det romerske kejserrige for at styrke sin magtposition. Det oprindelige kristne budskab fordrer ikke konservative kønsstereotypier, skriver Anders Dræby i dette debatindlæg
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Sider

Mest læste

  1. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  2. ’Vi er syndige mennesker. Vi har brug for, at Jesus redder os, for vi kan ikke selv’
    I Hillerød findes både himmel og helvede. Her nedstammer vi fra Adam og Eva. Og her ender praktiserende homoseksuelle i evighedens flammer, når Jesus står op fra graven og skaber en ny jord. Information har set DR’s nye dramaserie om tro og kristendom hos en frimenighed i Hillerød
  3. Engang lærte araberne os at tænke
    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  4. Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam
    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  5. 'Du får pik i munden, hvorfor så ikke svin?'
    Klam. Ulækker. Syndig. Sådan følte Eren sig de første gange, han havde haft sex med andre fyre. Han havde jo altid fået at vide, at homoseksualitet er forbudt ifølge islam. Men nu har han fundet fred med sig selv og er sikker på, at det bliver nemmere at være både muslim og homo
  6. Hemmeligheder for indviede håndværksmestre
    Man går stadig til logeaften i kjolesæt. Og indvielsesritualerne er en dybt velbevaret hemmelighed. Men ellers har Frimurerordenen åbnet døren på klem til hemmelighedernes allerhelligste
  7. Udødelighedens plante
    Coca-planten har gennem tiderne haft et omskifteligt ry. Indianerne har alle dage dyrket den som en helligdom, mens Vesten skiftevis har set den som velsignelse og som forbandelse COCA Coca-planten er tæt sammenvævet med Sydamerikas historie og senest har situa-tionen i Columbia atter gjort den højaktuel...
  8. Ligestilling i islams navn
    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder