Menu
Log ind

Emne

religion

Braad Thomsens bloddryppende fortolkning af Biblen og Koranen er dybt forfejlet

Det kan anbefales at sætte sig grundigt ind i andres tro og helligskrift, inden man gør disse til genstand for kritik. Hvis ikke man gør det, ender man med at angribe sine egne fordomme, skriver tidligere folkekirkepræst Johannes H. Jensen i dette debatindlæg
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Brevkassen: Kan vi sende vores børn i kristen friskole?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Man kan ikke måle folks religiøsitet på, hvor ofte de går i kirke

Mette Birla Krølls kronik reducerer kristendommen til en kulturel norm. Det er en beskrivelse, jeg har hørt før, men ikke genkender fra virkeligheden, skriver præst Laila Bomose Henriksen i dette debatindlæg. 

Islam er ikke en ensartet og statisk størrelse – den har udviklet sig

Det er ikke nogen let opgave, Christian Braad Thomsen begiver sig ud på, når han sammenligner Bibelen og Koranen. Der er da også flere misforståelser, der trænger til at blive opklaret, skriver forfatter Aminah Tønnesen i dette debatindlæg.
Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg

Munk: Spirituel refleksion kan hjælpe os til at indse, at materialismen ikke gavner vores livskvalitet

Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg
»Allah, Jesus, Flyvende Spaghetti Monster og så videre. I kan godt pakke sammen, for verdenssamfundet har fået en ny messias, og hendes navn er Greta Thunberg – Halleluja!« Det skriver bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparties Ungdom Lolland-Falster/Vordingborg i dette læserbrev. 

Klimabevægelsen minder efterhånden om en religiøs sekt

Klimaalarmismen er nærmest blevet religiøs til et punkt, hvor klimakritiske forskere bliver betragtet som kættere. Men vi er nødt til at turde stille spørgsmålstegn ved forskningen, skriver medlem af DFU Simon Hampe i dette debatindlæg.

Det er kirken, ikke det kristne budskab, der står i vejen for at omfavne flydende kønsidentitet

Da kirken samlede Det Nye Testamente i det fjerde århundrede, udelod den de skrifter, der strittede imod kønsnormerne i det romerske kejserrige for at styrke sin magtposition. Det oprindelige kristne budskab fordrer ikke konservative kønsstereotypier, skriver Anders Dræby i dette debatindlæg
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Sider

Mest læste

  1. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  2. Tesfaye udøver social kontrol, når han dikterer, at muslimer bør have samleje før ægteskabet
    Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udøver en slags social kontrol, når han med sin »frihedskrig« vil tvinge muslimer til at gå ind for samleje før ægteskabet. Afholdenhed er ikke et problem, når folk selv har valgt det, skriver statskundskabsstuderende Berfin Kücükköse i dette debatindlæg
  3. Mellem to kulturelle verdener
    Indvandrerpiger der indgår et arrangeret ægteskab befinder sig i et dilemma mellem deres familietradition og det samfund, de er vokset op i. De skal finde deres egen måde at være danske på, og det skal vi hjælpe dem med, skriver antropolog, som har interviewet en række muslimske piger om deres forhold til kærlighed og ægteskab Lørdagskronikken Danmark er en 'jeg-kultur'...
  4. Først Yahya Hassan, nu Sara Omar
    Sara Omar leverer med sin debutroman ’Dødevaskeren’ en kras skildring af muslimsk kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv. Den rummer grusomme erkendelser, men er samtidig en berigelse af dansk litteratur
  5. Samia ville gå i jeans og tage en uddannelse – men hun endte på genopdragelsesrejse til Pakistan
    Samia blev undertrykt og udsat for social kontrol i sin pakistanske familie i Danmark. Da konflikten kulminerede, blev hun tvunget ud på en genopdragelsesrejse til Pakistan, hvor hun endte med at leve i fangenskab i årevis. Dette er første del af bogen ’Genopdragelsen’, der netop er udkommet på Informations forlag
  6. Ligestilling i islams navn
    Mændenes monopol på tolkningen af Koranen har været med til at holde kvinder i den muslimske verden nede. Alligevel er det i muslimernes hellige bog, at muslimske kvinder skal hente argumentation for deres krav om ligeberettigelse, mener et stigende antal kvinder
  7. Civilisationernes sammenstød
    Meget taler for, at Samuel P. Huntingtons essay 'Civilisationernes sammenstød?' er en af 1990'ernes vigtigste tekster, og derfor er det en fornøjelse, at den nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Huntington formåede indsigtsfuldt i 1993 at præsentere en beskrivelse af verden, som vi nu begynder at kunne se meningen i
  8. Hizb ut-Tahrir: Islam er svaret på Danmarks problemer såsom sexisme, materialisme og psykisk mistrivsel
    Islam giver en meningsfuld livstilværelse, respekt for ældre, et harmonisk familieliv, altruisme, anstændighed, kollektiv ånd – alt det, de sekulære vestlige samfund mangler for at kunne løse de sociale kriser, der hærger dem, skriver frontperson i Hizb ut-Tahrir Taimullah Abu-Laban i kronikserien Islamskolen, der retter et nysgerrigt blik på islam