Emne

religionsfilosofi

Anmeldelse
18. september 2021

Gud dukker op for enden af oplysningen i ny religionsfilosofisk bog

Både den gamle gudstro og den ateistiske oplysning er uoplyste og må erstattes af en fornuftsfilosofi, der giver plads til Gud. Sådan argumenterer religionsfilosof Niels Grønkjær med inspiration fra Hegel i en interessant, men lige vel selvsikker bog
Ifølge Niels Grønkjær er begrebet »bevægelse« afgørende for at forstå hele Hegels filosofi, og særligt to inspirationskilder er centrale, nemlig det kristne treenighedsdogme og Aristoteles.
Anmeldelse
4. juni 2021

Svend Brinkmann nærmer sig tøvende Gud via 12 velmente, harmløse fristile om tro og religion

Den læser, som venter sig et møde med levet og lyslevende kristendom, må sidde med følelsen af at være inviteret på farseret fasan, men få en DANPO Lørdagskylling, også kaldet »mor-er-fuld-kylling«, serveret i foliebakken, skriver Erik Skyum-Nielsen om psykologiprofessorens nye bog
Svend Brinkmanns ’Mit år med Gud’ fremtræder som en blanding af videnskabelige og almenfilosofiske diskussioner af begreber og sammenhænge – baseret på især religionsfilosofi og religionspsykologi – til dels hæftet nødtørftigt op på personlige og eksistentielle overvejelser.
Kronik
4. november 2020

Islam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer

Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
Negativ kontrol i muslimske miljøer er med til at fastholde de eksisterende magtmonopoler og hæmmer udviklingen for selvstændig tænkning, skriver Tessie Jørgensen i kronikserien Islamskolen.
Feature
1. august 2020

I Hegels forståelse af den kristne religion kan mennesket leve frit i en modsætningsfyldt verden

Hegels tanke om Guds død tager konsekvensen af, at man ikke længere kan fæste lid til en uforanderlig verdensorden eller et urokkeligt fundament for alting. Hans store nydannelse i tænkningens historie er, at han sætter grundlaget for alting i bevægelse
Hegels tanke om Guds død tager konsekvensen af, at man ikke længere kan fæste lid til en uforanderlig verdensorden eller et urokkeligt fundament for alting. Hans store nydannelse i tænkningens historie er, at han sætter grundlaget for alting i bevægelse
Kronik
4. april 2018

Kirken bør blive arnested for magtkritik og folkeligt opgør mod konkurrencestat, grådighed og gud-Mammon

Folkekirken opfattes ofte som en temmelig konservativ statskirke, der per definition bør være politisk neutral. Spørgsmålet er imidlertid, om vi i Danmark er ved at få trukket en samfundsudvikling ned over hovedet, som kirken ifølge sin egen forkyndelse ikke kan stå inde for og derfor åbenlyst må forholde sig kritisk til
Kirken er en kulturinstitution, som også varetager en kulturarv i form af kirkebygninger, inventar og kirkegårde, hvilket kan få det til at lyde, som om den næsten var et museum, skønt den i høj grad er en levende samfundsmedspiller, skriver dagens kronikør.
Kronik
31. oktober 2017

Moderne frihedsbegreber har rødder i den radikale reformation

Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent
Nutidens frihedsrettigheder skyldes ikke kun den såkaldte oplysningstid. Den udsprang også af den radikale reformation, hvis forkyndere troede på, at mennesket først skulle oplæres for så frivilligt at vælge, om det ville identificere sig som kristent
Interview
21. oktober 2017

’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg
Feature
26. maj 2017

Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv
Klumme
16. maj 2017

Det eneste, jeg tror på, er, at Gud vitterligt er død

Der findes hverken en gud, der holder dig i hånden, eller som stiger ned og frelser dig, når lokummet brænder. Den opgave er så at sige givet videre – til mig. Måske er det det, vi burde tale om i stedet for at lade tossede ateister og kristne barnetroende dominere den åndelige debat
Det, jeg savner, er hverken mere eller mindre Gud, men at svaret på spørgsmålet ikke sættes på automatpilot, skriver ph.d og højskolelærer Christian Hjortkjær i dagens klumme. Arkivfoto
Interview
3. marts 2017

Mød munken, der redder kulturen fra Islamisk Stat

Benediktinermunken Columba Stewart står i spidsen for en global indsats for at digitalisere uvurderlige manuskripter, især i Mellemøsten og Afrika, hvor det ikke kun er ælde, men også islamistiske kulturvandalister, der truer kulturarvens overlevelse
Benedektinermunken Columba Stewart undersøger et religiøst artefakt, som han håber at kunne få med til HMML-museet i Minnesota

Sider

  • 8. december 2007

    Århus-teologen er ved at blive verdensberømt - og ikke bare i Danmark

    K.E. Løgstrup står alene som det 20. århundredes største og mest originale danske tænker. Nu har udlandet også fået øjnene op for ham
    Storsælger. K.E. Løgstrups hovedværk 'Den etiske udfordring' sælger efter 50 år stabilt 1.000 eksemplarer om året. Det er sensationelt for den type litteratur.
  • Anmeldelse
    4. juni 2021

    Svend Brinkmann nærmer sig tøvende Gud via 12 velmente, harmløse fristile om tro og religion

    Den læser, som venter sig et møde med levet og lyslevende kristendom, må sidde med følelsen af at være inviteret på farseret fasan, men få en DANPO Lørdagskylling, også kaldet »mor-er-fuld-kylling«, serveret i foliebakken, skriver Erik Skyum-Nielsen om psykologiprofessorens nye bog
    Svend Brinkmanns ’Mit år med Gud’ fremtræder som en blanding af videnskabelige og almenfilosofiske diskussioner af begreber og sammenhænge – baseret på især religionsfilosofi og religionspsykologi – til dels hæftet nødtørftigt op på personlige og eksistentielle overvejelser.
  • Kronik
    4. november 2020

    Islam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer

    Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
    Negativ kontrol i muslimske miljøer er med til at fastholde de eksisterende magtmonopoler og hæmmer udviklingen for selvstændig tænkning, skriver Tessie Jørgensen i kronikserien Islamskolen.
  • Anmeldelse
    18. september 2021

    Gud dukker op for enden af oplysningen i ny religionsfilosofisk bog

    Både den gamle gudstro og den ateistiske oplysning er uoplyste og må erstattes af en fornuftsfilosofi, der giver plads til Gud. Sådan argumenterer religionsfilosof Niels Grønkjær med inspiration fra Hegel i en interessant, men lige vel selvsikker bog
    Ifølge Niels Grønkjær er begrebet »bevægelse« afgørende for at forstå hele Hegels filosofi, og særligt to inspirationskilder er centrale, nemlig det kristne treenighedsdogme og Aristoteles.
  • Klumme
    16. maj 2017

    Det eneste, jeg tror på, er, at Gud vitterligt er død

    Der findes hverken en gud, der holder dig i hånden, eller som stiger ned og frelser dig, når lokummet brænder. Den opgave er så at sige givet videre – til mig. Måske er det det, vi burde tale om i stedet for at lade tossede ateister og kristne barnetroende dominere den åndelige debat
    Det, jeg savner, er hverken mere eller mindre Gud, men at svaret på spørgsmålet ikke sættes på automatpilot, skriver ph.d og højskolelærer Christian Hjortkjær i dagens klumme. Arkivfoto
  • Nyhed
    12. februar 2004

    Frihedens filosof

    Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  • 28. maj 2001

    En eftermiddag med Jacques Derrida

    Selv som show satte den franske filosof Jacques Derrida sin tanke igennem på konference i Kolding
  • 3. juli 2001

    Den lidenskabelige tænker

    Johannes Sløk, der som 85-årig døde i lørdags, var den elegante forelæser og virtuose pædagog. Han skrev mere end 50 bøger og var en ivrig deltager i den offentlige debat, skarp og ironisk