Emne

religionskritik

Krarup lader frit herskesygen komme ud af sin mund, når hun vil tvinge tørklædet af kvinder

Marie Krarup står for en politisk form for kristendom, der er lige så destruktiv som politisk islam. Hendes kristendom er i virkeligheden en tvang, som kun er beregnet til folk, der tilbeder Gud på en anden måde, end hun selv gør, skriver Marianne Olsen i dette debatindlæg

Islamkritik eller tilsvining af muslimer

I dag har religionskritikere en vigtig og svær opgave. De skal samtidig med at kritisere religionerne, herunder islam og tale om deres rolle i undertrykkelse af menneskers frihed, rette deres skarpe kritik mod de kræfter, som forsøger at fremstille deres hadefulde holdninger til mennesker med en muslimsk baggrund som religionskritik

Metafysikkritik for børn

Der er noget forrygende over børn, som har fået færten af, at det, de voksne går og siger, er humbug. Barnets simple våben er spørgsmålet, der måske nok kan synes uskyldigt, men som efter blot en lille halv times brug kan drive selv den mest voksne til vanvid

Blasfemiparagraffen er ikke skabt for at forhindre religiøs kritik, men for at afværge ondsindet nedgøring

Blasfemiparagraffen sikrer, at politiet kan gribe forebyggende ind, inden følelser får ubodelige følger. Paragraffen har været sjældent anvendt, og det er fint. Den er ikke skabt for at forhindre religiøs kritik, men for at afværge ondsindet nedgøring, der kan koste liv og lemmer

Diskrimination er ikke religionskritik

Læserbrev

De muslimske intellektuelle skal ind i debatten

Debatten om islam skal ikke føres som en række personlige erfaringer på Facebook, men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere. Det vil give unge muslimske drenge brugbare svar på de problemstillinger, de oplever i et moderne europæisk land

Portræt af en ulidelig diskussion om islam

Er det ikke mærkeligt, at intet muslimsk statsoverhoved holder en tale uden at understrege, at ’islam er fredens religion’, samtidig med at der er krig eller krigslignende tilstande i næsten alle muslimske lande?

Fra afskårne tunger til religionskritik

Straffen for blasfemi har gennem tiderne afspejlet skiftende syn på, hvad der holder staten oppe: Gud eller den fri debat

Afskaf paragraffen

Den anakronistiske paragraf 140 har ikke givet anledning til domme i mands minde og har ikke hindret den krasse religionssatire, som tiden råber på

Bevar paragraffen

Skidt signal at sende, hvis Danmark ophæver sit straffelovsforbud mod gudsbespottelse. Det vil nemlig kunne opfattes som et signal om, at nu skal de troende have på hatten – eller på kalotten – eller på turbanen

Sider

Mest læste

  1. Selv om det er 120 år siden, Nietzsche proklamerede Guds død, er hverken religion eller ideologisk fundamentalisme på retur
  2. Ordkonstruktionen 'islamofobi' er en fælde lagt af islamister i den hensigt at vanskeliggøre islamkritik
  3. Led Marx af en brist i sindet, var det den, vi alle har med os: troen på at øget indsigt og udsyn gør os mere fornuftige
  4. Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
  5. Naturligvis har et undertrykt folk altid ret. Dette gamle slogan fra venstrefløjen måtte vi igen sande for godt 10 år siden, i begyndelsen og midten af 90'erne, da folkemordet på de bosniske muslimer blev udført for tændte kameraer dag efter dag, alt imens det internationale samfund stod hændervridende bi og gjorde – ingenting...
  6. Oplysningsprojektet er blevet en slagmark mellem dem, der ser fornuft og kritik som roden til at ondt, og dem, der forsvarer oplysningen som et bolværk mod islam. Men oplysning er hverken katastrofe eller religionsfobi, mener idéhistoriker. I en ny bog maner han til genrejsning af den oprindelige oplysningsfilosofi
  7. Der er langtfra enighed om, hvad religionskritik er for en størrelse. Her er buddene i en række aktuelle bøger om emnet
  8. Er det ikke mærkeligt, at intet muslimsk statsoverhoved holder en tale uden at understrege, at ’islam er fredens religion’, samtidig med at der er krig eller krigslignende tilstande i næsten alle muslimske lande?