Emne

religionskritik

Leder
3. marts 2015

Afskaf paragraffen

Den anakronistiske paragraf 140 har ikke givet anledning til domme i mands minde og har ikke hindret den krasse religionssatire, som tiden råber på
Leder
3. marts 2015

Bevar paragraffen

Skidt signal at sende, hvis Danmark ophæver sit straffelovsforbud mod gudsbespottelse. Det vil nemlig kunne opfattes som et signal om, at nu skal de troende have på hatten – eller på kalotten – eller på turbanen
Interview
20. februar 2015

Berlingske forsvarer brug af anonym artikel

Chefredaktør Lisbeth Knudsen står ved sin beslutning om at bringe en anonymiseret artikel om en religionskritisk bog. ’Vi beskytter vores journalister, hvis de er bange,’ siger hun
’Vi beskytter vores journalister, hvis de føler utryghed ved, at deres navn og billede står på bestemte kontroversielle historier,’ siger Lisbeth Knudsen.
Kronik
4. februar 2015

Korsriddere i automatpanik

Ytringsfriheden er under pres, men presset kommer også indefra. Fra debattører, der helliggør, absoluterer og gør den til et mantra. Fra politikere, der ikke kan se en mikrofon uden at springe hinanden over i køen for at melde sig under korstogets faner. Vores egen opløsning af ytringsfrihedens begreb er en håndsrækning til jihadisterne
Ytringsfriheden er under pres, men presset kommer også indefra. Fra debattører, der helliggør, absoluterer og gør den til et mantra. Fra politikere, der ikke kan se en mikrofon uden at springe hinanden over i køen for at melde sig under korstogets faner. Vores egen opløsning af ytringsfrihedens begreb er en håndsrækning til jihadisterne
Kronik
28. januar 2015

I et lige samfund er ingen fredet på forhånd

Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
Baggrund
10. januar 2015

Den glemte historie

Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
Nyhed
11. august 2012

En tid til at bygge op

Siden 1926 har Tidehverv prædiket negativ opbyggelighed og tordnet mod ethvert tilløb til fromhed. Men tiderne skifter. I ny bog om den forkætrede bevægelse udfolder sognepræst Henrik Bach, hvordan Tidehvervs tredje generation ikke vil nøjes med at pille ned. For dem er det igen blevet tid til at bygge op.
Den næste kamp. Stridighederne i Tidehverv er ikke nye. De har altid været en del af bevægelsens identitet. Det nye er skænderiernes indhold: Skal opbyggeligheden afløse kritikken?
Læserbrev
8. marts 2012

Misforstået religionskritik

Religionskritik er god og uundværlig. Den holder alle, der tager deres religion alvorligt, på tæerne. Men den religionskritik, der er den skjulte forudsætning for det svar, Georg Metz og Anita Brask Rasmussen giver læseren Johannes i brevkassen 3. marts lever ikke op til standarden for ordentlig kritik
Klumme
11. december 2010

Hykleriets frihjul

Jesper Langballes omgang med § 266 b er en opvisning i hans og højresegmentets betændte debatform
Dansk Folkepartis Jesper Langballe ved udmærket, at kritik af islam ikke medfører tiltale. Hvis man derimod siger, at muslimske fædre myrder deres døtre, og deres onkler voldtager dem, gør det en forskel, mener Georg Metz.
Nyhed
30. oktober 2010

'Religionskritik er ikke antisemitisme'

Peter Tudvad er inde på en farlig vej, hvis han identificerer religions-kritik og antisemitisme, mener direktør for Søren Kierkegaard Forsknings-centeret Niels Jørgen Cappelørn. Man skal for eksempel kunne kritisere islam uden at blive kaldt racist

Sider

  • Anmeldelse
    23. april 2021

    Islam er årsag til ufrihed, stagnation og vold, hævder ny bog. Men det halter med dokumentationen

    Den hollandske sociolog Ruud Koopmans gennemgår i ny bog islams dårligdomme: fundamentalisme, manglende demokrati, intolerance, vold, økonomisk stagnation. Men statistikkerne og forklaringerne halter
    Den hollandske sociolog Ruud Koopmans hævder i ny bog, at fattigdom og politisk undertrykkelse er forårsaget af islam.
  • Kommentar
    4. oktober 2006

    Hvad er islamofobi?

    Ordkonstruktionen 'islamofobi' er en fælde lagt af islamister i den hensigt at vanskeliggøre islamkritik
  • Kommentar
    2. november 2015

    Portræt af en ulidelig diskussion om islam

    Er det ikke mærkeligt, at intet muslimsk statsoverhoved holder en tale uden at understrege, at ’islam er fredens religion’, samtidig med at der er krig eller krigslignende tilstande i næsten alle muslimske lande?
    Er det ikke mærkeligt, at intet muslimsk statsoverhoved holder en tale uden at understrege, at ’islam er fredens religion’, samtidig med at der er krig eller krigslignende tilstande i næsten alle muslimske lande?
  • 20. december 2008

    Den gode, den onde og den virkelig religionsforskrækkede

    Oplysningsprojektet er blevet en slagmark mellem dem, der ser fornuft og kritik som roden til at ondt, og dem, der forsvarer oplysningen som et bolværk mod islam. Men oplysning er hverken katastrofe eller religionsfobi, mener idéhistoriker. I en ny bog maner han til genrejsning af den oprindelige oplysningsfilosofi
    Oplyst. Mikkel Thorup er adjunkt i idéhistorie ved Århus Universitet og bogaktuel med -Fornuftens perversion - modoplysning og 200 års krig mod fornuftens herredømme-.
  • Baggrund
    10. januar 2015

    Den glemte historie

    Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
    Det er ikke alle, der forstår det store, tilbagevendende behov i Europa for at gøre grin med de største religiøse tabuer. Men religionssatiren har igennem århundreder været med til at forme de europæiske subjekter og samfund
  • Kronik
    7. august 2008

    Gud er død - Gud leve

    Selv om det er 120 år siden, Nietzsche proklamerede Guds død, er hverken religion eller ideologisk fundamentalisme på retur
    Friedrich Nietzsche frygtede, at vi ikke slipper af med Gud, -fordi vi stadig tror på grammatikken-.
  • Kronik
    11. januar 2016

    De muslimske intellektuelle skal ind i debatten

    Debatten om islam skal ikke føres som en række personlige erfaringer på Facebook, men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere. Det vil give unge muslimske drenge brugbare svar på de problemstillinger, de oplever i et moderne europæisk land
    Debatten om islam skal ikke føres som en række personlige erfaringer på Facebook, men som saglige argumenter fra intellektuelle muslimske teoretikere. Det vil give unge muslimske drenge brugbare svar på de problemstillinger, de oplever i et moderne europæisk land
  • 23. juli 2002

    Opium for folket

    Led Marx af en brist i sindet, var det den, vi alle har med os: troen på at øget indsigt og udsyn gør os mere fornuftige