Emne

renæssancen

Tour de France
13. april 2022

Yourcenar gør genfødslen ikke bare til lysets tid, men også mørkets, pestens tid

Marguerite Yourcenar (1903-1987) beskriver den tidsalder, vi kalder renæssancen, altså genfødslens tid, men ikke bare som lysets tid, men også mørkets, pestens tid
Marguerite Yourcenar (1903-1987) beskriver den tidsalder, vi kalder renæssancen, altså genfødslens tid, men ikke bare som lysets tid, men også mørkets, pestens tid
Tour de france
18. marts 2022

For Montaigne består sjælens værd ikke i at flyve højt, men bevæge sig stødt og roligt

Michel de Montaigne (1533-1592) gik direkte til personlige følelser som sorg og vrede, men kredsede også om emner som moral og børneopdragelse, seksualitet, politisk magt og krig
Michel de Montaigne (1533-1592) gik direkte til personlige følelser som sorg og vrede, men kredsede også om emner som moral og børneopdragelse, seksualitet, politisk magt og krig
Anmeldelse
20. november 2021

Ny bog dykker ned i renæssancens opgør med middelalderens »barbariske latin«

Renæssanceforfatternes opgør med middelalderens filosofi rettede sig blandt andet mod periodens ’barbariske latin’, viser ny bog: Det skulle erstattes af et mere ’folkeligt’ sprog, som pudsigt nok fandtes hos forfatternes romerske forbilleder
Den engelske filosof Thomas Hobbes skrev også på engelsk, og det gav hans reference til ’folkets sprog’ en større tyngde i forhold til den verden, han skrev i
Feature
11. juni 2021

I den vestlige kunsthistorie er kvinder, der sover, noget af det mest gådefulde

Den vestlige kunsthistorie er fuld af sovende kvinder. Vi har fået en kunsthistoriker til at guide os gennem motivets historie fra antikkens og renæssancens belurede skønheder til dengang i 1800-tallet, da malerne for alvor blev interesserede i, hvad der foregår inde bag de lukkede øjenlåg
Den vestlige kunsthistorie er fuld af sovende kvinder. Vi har fået en kunsthistoriker til at guide os gennem motivets historie fra antikkens og renæssancens belurede skønheder til dengang i 1800-tallet, da malerne for alvor blev interesserede i, hvad der foregår inde bag de lukkede øjenlåg
Anmeldelse
3. oktober 2020

Renæssancen indvarslede en radikal ændring i vores forståelse af, hvad viden er

Amerikanske Victoria Kahn viser os renæssancens betydning for den moderne kunstforståelse. Og at forkromede teorier om det litterære som en uforanderlig og evig størrelse kun holder, indtil man får dem efterprøvet på det historiske materiale
Victoria Kahn kalder i sin bog Thomas Hobbes’ ’Leviathan’ fra 1651, der ellers typisk læses som politisk filosofi, for et litterært mesterværk.
Anmeldelse
31. januar 2020

Den væsentligste udgivelse om Leonardo da Vinci 500 år efter hans død

Leonardo da Vinci-eksperten Carmen Bambach er ikke interesseret i store overordnede teser og konklusioner om kunstnerens liv og værker, men snarere i den rigdom, der findes i detaljen. Og hun ser ting, ingen andre har lagt mærke til
Carmen Bambach udforsker Leonardos anatomiske studier først i Firenze og siden Milano i perioden 1506–13. Det var i denne periode, at han tegnede sært arkitektoniske og monumentalt imponerende diagrammer af den kvindelige anatomi, tydeligvis kun delvist baseret på dissektion, samt en håndfuld dybt bevægende afbildninger af fostre in uterus.
Anmeldelse
5. oktober 2018

Bevidsthedens bagside

Et nyt pragtværk af en bog behandler grotesken, som den udviklede og forgrenede sig i løbet af 1500-tallet. Den er rigt og meget smukt illustreret, men kan samtidig forekomme lidt uoverskuelig
Antonio Temoesta, grotesker fra loftet i Uffizi-galleriet i Firenze, 1579-81.
Anmeldelse
17. marts 2018

Læst udefra: Tingenes historiske vidnesbyrd

Intet menneskeligt er mig fremmed, lyder et gammelt humanistisk slogan. Ny bog om hverdagslivet i tidligt moderne engelske middelklassehjem viser, at det ikke er så simpelt: Fortiden er en aldeles fremmed verden
Analyse
8. juli 2017

Kvinden i billedet

Verden bliver næppe mere afsindig, end den var i renæssancen – og alligevel malede Domenico Ghirlandaio sit underfuldt skønne portræt af Giovanna Tornabuoni, der døde 20 år gammel i 1488. I mange år hang hun i mit køkken. Nu har jeg hende som køleskabsmagnet
Anmeldelse
15. november 2016

Luthers store svigt

Righoldig fremstilling af renæssancen kulturhistorie, placerer reformationerne og Luther i deres rette sammenhæng
Titelblad til et verdensatlas fra 1570. I den tilhørenden tekst prises Europa ifølge Steffen Heiberg for sit milde klima, sin frugtbarhed, sine prægtige byer og landsbyer, for indbyggernes dygtighed osv.
  • Feature
    11. juni 2021

    I den vestlige kunsthistorie er kvinder, der sover, noget af det mest gådefulde

    Den vestlige kunsthistorie er fuld af sovende kvinder. Vi har fået en kunsthistoriker til at guide os gennem motivets historie fra antikkens og renæssancens belurede skønheder til dengang i 1800-tallet, da malerne for alvor blev interesserede i, hvad der foregår inde bag de lukkede øjenlåg
    Den vestlige kunsthistorie er fuld af sovende kvinder. Vi har fået en kunsthistoriker til at guide os gennem motivets historie fra antikkens og renæssancens belurede skønheder til dengang i 1800-tallet, da malerne for alvor blev interesserede i, hvad der foregår inde bag de lukkede øjenlåg
  • Tour de france
    18. marts 2022

    For Montaigne består sjælens værd ikke i at flyve højt, men bevæge sig stødt og roligt

    Michel de Montaigne (1533-1592) gik direkte til personlige følelser som sorg og vrede, men kredsede også om emner som moral og børneopdragelse, seksualitet, politisk magt og krig
    Michel de Montaigne (1533-1592) gik direkte til personlige følelser som sorg og vrede, men kredsede også om emner som moral og børneopdragelse, seksualitet, politisk magt og krig
  • Tour de France
    13. april 2022

    Yourcenar gør genfødslen ikke bare til lysets tid, men også mørkets, pestens tid

    Marguerite Yourcenar (1903-1987) beskriver den tidsalder, vi kalder renæssancen, altså genfødslens tid, men ikke bare som lysets tid, men også mørkets, pestens tid
    Marguerite Yourcenar (1903-1987) beskriver den tidsalder, vi kalder renæssancen, altså genfødslens tid, men ikke bare som lysets tid, men også mørkets, pestens tid
  • Analyse
    8. juli 2017

    Kvinden i billedet

    Verden bliver næppe mere afsindig, end den var i renæssancen – og alligevel malede Domenico Ghirlandaio sit underfuldt skønne portræt af Giovanna Tornabuoni, der døde 20 år gammel i 1488. I mange år hang hun i mit køkken. Nu har jeg hende som køleskabsmagnet
  • Anmeldelse
    17. marts 2018

    Læst udefra: Tingenes historiske vidnesbyrd

    Intet menneskeligt er mig fremmed, lyder et gammelt humanistisk slogan. Ny bog om hverdagslivet i tidligt moderne engelske middelklassehjem viser, at det ikke er så simpelt: Fortiden er en aldeles fremmed verden
  • Anmeldelse
    5. oktober 2018

    Bevidsthedens bagside

    Et nyt pragtværk af en bog behandler grotesken, som den udviklede og forgrenede sig i løbet af 1500-tallet. Den er rigt og meget smukt illustreret, men kan samtidig forekomme lidt uoverskuelig
    Antonio Temoesta, grotesker fra loftet i Uffizi-galleriet i Firenze, 1579-81.
  • Anmeldelse
    31. januar 2020

    Den væsentligste udgivelse om Leonardo da Vinci 500 år efter hans død

    Leonardo da Vinci-eksperten Carmen Bambach er ikke interesseret i store overordnede teser og konklusioner om kunstnerens liv og værker, men snarere i den rigdom, der findes i detaljen. Og hun ser ting, ingen andre har lagt mærke til
    Carmen Bambach udforsker Leonardos anatomiske studier først i Firenze og siden Milano i perioden 1506–13. Det var i denne periode, at han tegnede sært arkitektoniske og monumentalt imponerende diagrammer af den kvindelige anatomi, tydeligvis kun delvist baseret på dissektion, samt en håndfuld dybt bevægende afbildninger af fostre in uterus.
  • Anmeldelse
    3. oktober 2020

    Renæssancen indvarslede en radikal ændring i vores forståelse af, hvad viden er

    Amerikanske Victoria Kahn viser os renæssancens betydning for den moderne kunstforståelse. Og at forkromede teorier om det litterære som en uforanderlig og evig størrelse kun holder, indtil man får dem efterprøvet på det historiske materiale
    Victoria Kahn kalder i sin bog Thomas Hobbes’ ’Leviathan’ fra 1651, der ellers typisk læses som politisk filosofi, for et litterært mesterværk.