Emne

resocialisering

Artikler
Resocialisering
30. januar 2023

Mens der mangler faglærte, får færre indsatte en erhvervsuddannelse

I de danske fængsler sidder en stor gruppe mennesker, der har både tid og lyst til at tage en af de erhvervsuddannelser, som samfundet efterspørger flere ansøgere til. Men kun de færreste ser ud til at få muligheden. Christian Sieh er en af dem
De danske fængsler har gode faciliteter med store, moderne værksteder, industrikøkkener og jordbrug. På billedet er en af lærerne på værkstedet i Horserød Fængsel.
Kronik
24. juni 2021

Fratagelsen af IS-krigeres statsborgerskab viser, at integration kun er midlertidig i Danmark

Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Fratagelse af statsborgerskab er en straf kendetegnet ved, at borgeren ikke kan afsone dommen og vende tilbage til dagligdagen. Der er ingen tro på resocialisering. I stedet burde regeringen gå efter at tvangsanbringe børnene fra de syriske lejre og resocialisere forældrene, skriver ph.d. Mustafa K. Topal i denne kronik
Leder
28. marts 2019

Pape behøver ikke vælge mellem ansatte og indsatte

Justitsministeren vil have hårde forhold for de indsatte i landets fængsler, men det er også fængselsbetjentene, der må betale prisen for det hårde miljø
Det er i og for sig prisværdigt, at Pape på en enkel måde fremsætter sine politiske holdninger. Men ministeren står over for en vigtig opgave, som handler om at sikre, at der igen kommer mere fokus på resocialisering i fængslerne.
Nyhed
19. marts 2019

Flere indsatte og færre fængselsbetjente lægger pres på fængselsvæsnet

De danske fængsler har i den senere tid oplevet et stigende antal indsatte og et faldende antal fængselsbetjente, og flere fængsler er begyndt at holde de indsatte indespærret alene på deres celler i længere tid. Manglende tid til resocialisering kan medføre, at endnu flere indsatte falder tilbage i kriminalitet, vurderer forsker
Kriminalforsorgen har forsøgt at afhjælpe personalemanglen med forskellige rekrutteringskampagner. Alligevel er personalemanglen altså nu så̊ udtalt og akut, at Kriminalforsorgen i nogle fængsler låser de indsatte inde i deres egen celle i længere tid.
Kronik
25. februar 2019

Fængselsbetjentene er så pressede, at resocialiseringen af de indsatte halter

Jeg har ofte mødt holdningen, at forholdene i fængslerne skal være så ringe som muligt. Men jo ringere forholdene bliver for de indsatte, jo ringere bliver forholdene sådan set også for de betjente, der skal sørge for, at der kommer forbedrede mennesker ud i den anden ende
Personalemanglen er et af Kriminalforsorgens uigennemskuelige udfordringer. Derfor er den tid, hvor indsatte er låst inde i cellerne, steget. For at kunne nøjes med færre ansatte på vagt, og for at kunne få en vagtplan til at gå op, bliver der nogle steder sagt godnat klokken 19.30. (Arkivfoto)
Feature
6. oktober 2018

Portræt af Trine Bramsen: »Ingen bliver jo socialdemokrat for at fange forbrydere og banditter«

På venstrefløjen er Trine Bramsen blevet et hadeobjekt. Blandt kolleger er hun respekteret for at turde sige sin mening og vise følelser. I 2018 tegnede Information et portræt af politikeren, der nu skal være Danmarks forsvarsminister
Kritikere mener, at Trine Bramsen er en strammer. Men så firkantet er det ikke, siger hun selv. Hun har blandt andet arbejdet for at skabe øget sikkerhed for voldtægtsofre og folk, der bliver udsat for stalking. Hendes mærkesager er resocialisering og forebyggelse. Men de bløde tiltag drukner ofte i medierne, synes hun. På den måde får offentligheden kun det halve billede af hende.
Kronik
18. september 2017

Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter

Som socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej skal vi naturligvis overholde loven, også selv om den ikke altid er til borgernes bedste. Men vi kunne hjælpe langt flere inden for lovens rammer, hvis vi fik ordentlige arbejdsvilkår
Tidligere i år havde Foreningen Jobcentrets Ofre indkaldt til demonstration foran jobcentret på Lærkevej i Nordvest for at protestere mod reformer af arbejdsmarkedsområdet, og den københavnske borgmester Anna Mee Allerslev var mødt op for at forsvare Københavns politik på området. På Jobcenter Lærkevej sidder socialrådgiverne hver med ansvaret for omkring 180-220 borgere på kontanthjælp, fordi politikerne i København i årevis har undladt at prioritere arbejdet med de mest udsatte ledige.
Nyhed
9. september 2013

Færre indsatte bliver resocialiseret uden for murene

Der bliver længere mellem de såkaldte frigange til resocialiserende formål i de danske fængsler. En lovændring angives som årsag til udviklingen, som en ekspert på området kalder ’yderst problematisk’
Portræt
9. september 2013

Manden, der ville gøre noget rigtigt

Jim Latrache kæmper for at få lov til at færdiggøre sin uddannelse, mens han afsoner en narkodom. Han mener ikke, at fængselssystemet er indrettet til at resocialisere de indsatte
Jim Latrache afsoner en dom på otte år for kokainbesiddelse. Det er ikke første gang, han er i fængsel, men han forsøger at uddanne sig under opholdet for at undgå at ende bag tremmer igen. Men selv om han gerne vil en anden fremtid, er der forhindringer.
Klumme
5. marts 2013

Resocialisering er en vigtig samfundsopgave

Resocialisering af marginaliserede personer og samfundsgrupper er dyrt og ressourcekrævende. Ikke desto mindre er det en kollektiv opgave, vi må løfte som samfund

Sider

  • Resocialisering
    30. januar 2023

    Mens der mangler faglærte, får færre indsatte en erhvervsuddannelse

    I de danske fængsler sidder en stor gruppe mennesker, der har både tid og lyst til at tage en af de erhvervsuddannelser, som samfundet efterspørger flere ansøgere til. Men kun de færreste ser ud til at få muligheden. Christian Sieh er en af dem
    De danske fængsler har gode faciliteter med store, moderne værksteder, industrikøkkener og jordbrug. På billedet er en af lærerne på værkstedet i Horserød Fængsel.
  • 31. december 2008

    Eksfange vil skabe et uddannelsesfængsel

    Kate Vinther har siddet otte år i fængsel, men har fået sig en videregående uddannelse på trods. I dag kæmper hun videre for, at de indsatte kan få bedre muligheder for at udvikle og uddanne sig i fængslerne
    Kate Vinther har siddet otte år i fængsel, men har fået sig en videregående uddannelse på trods. I dag kæmper hun videre for, at de indsatte kan få bedre muligheder for at udvikle og uddanne sig i fængslerne
  • Kronik
    23. januar 2012

    Straffen fortsætter længe efter, man har forladt fængslet

    Det er noget vås, at danske fængsler resocialiserer fangerne. Efter endt straf er mange dårligere stillet, end da de blev dømt. De står i gæld til halsen, har ingen uddannelse, og arbejdet i fængslet har alene trænet dem i at glo ind i en væg i otte timer i streg
  • Portræt
    9. september 2013

    Manden, der ville gøre noget rigtigt

    Jim Latrache kæmper for at få lov til at færdiggøre sin uddannelse, mens han afsoner en narkodom. Han mener ikke, at fængselssystemet er indrettet til at resocialisere de indsatte
    Jim Latrache afsoner en dom på otte år for kokainbesiddelse. Det er ikke første gang, han er i fængsel, men han forsøger at uddanne sig under opholdet for at undgå at ende bag tremmer igen. Men selv om han gerne vil en anden fremtid, er der forhindringer.
  • 18. januar 2002

    Sjælen er en moderne realitet

    25 år efter sin oprindelige udgivelse fremtræder Michel Foucaults hovedværk ’Overvågning og straf’ som en eminent analyse af magtteknikker og disciplinering
  • 29. september 1998

    Fængsler gør folk kriminelle

    I 1989 blev Torkil Lauesen arresteret som medlem af Blekingegadegruppen og idømt 10 års fængsel. Nu har han skrevet en bog om hverdagen i fængslet og de strategier, fangerne må udvikle for at overleve Torkil Lauesen ligner ikke en mand, nogen ville mistænke for at være terrorist...
  • Nyhed
    13. juli 2010

    Formlen på et liv efter fængslet

    Straffede og ikke-straffede bor sammen på det kollegielignende afsoningssted Pension Skejby i Århus. Resultatet er, at dobbelt så mange af de indsatte får en uddannelse og 20 procent færre end i andre fængsler begår ny kriminalitet. Men trods de gode resultater igennem snart 37 år er Pension Skejby stadig enestående i Danmark - og i verden
    På 'kollegiet' Pension Skejby bor ikke-straffede sammen med straffede og indsatte. Louise (t.v.) hører til første kategori, Hans (t.h.) til den anden. Pension Skejby skal give indsatte mulighed for at lære andre omgangsformer, end de, der hersker i fængslerne, inden de overlades til sig selv i livet 'udenfor'.
  • Nyhed
    27. april 2011

    Sverige har fængsler for ADHD-ramte

    Hvor man i Danmark lader de ADHD-ramte kriminelle afsone under nøjagtig samme vilkår som de 'raske' indsatte, har man i Sverige særlige ADHD-fængsler med usædvanligt gode resultater. Og det er tilmed en overskudsforretning for statskassen, forklarer en svensk inspektør i kriminalforsorgen
    I Norrtälje-fængslet uden for Stockholm har man siden 2005 screenet over 250 af de indsatte for ADHD, og hvis fangen fik den diagnose, blev vedkommende placeret på en helt særlig afdeling, hvor fangerne fik deres medicin og særlig social omsorg. Det har givet uset gode resultater med hensyn til de enkelte fangers resocialisering efter afsoningen.