Emne

retorik

Theresa Scavenius tager fejl – vi bør ikke holde landbruget uden for debatten om klimaet

Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg

Det er etisk uforsvarligt at sælge sin sæd eller æg for pengenes skyld

Da jeg ledte efter et studiejob på en jobportal for studerende, faldt jeg over en annonce: »Bliv sæddonor«. Men æg- og sæddonation bør ikke markedsføres som et job, som økonomisk pressede studerende kan betale deres husleje med. Det er etisk uforsvarligt, skriver Cæcilie Paarup Madsen i dette debatindlæg

Lad os skabe et fælles sprog, der beskriver kræftforløb, uden at det har konsekvenser for den syge

Lad os gentænke metaforerne og udfordre den måde, vi er opdraget til at tale om kræft på, så krig ikke bliver standardmetaforerne, vi tyer til, når vi italesætter kræftsyges sygdomsforløb, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i dette debatindlæg

Vi må ikke glemme ensomhedens kvaliteter i vores iver efter at vende tilbage til fællesskaberne

Coronanedlukningens isolation og ensomhed er forhåbentlig snart slut, men når vi omfavner fællesskaberne igen, må vi også lære at skelne mellem god og dårlig ensomhed, så vi fortsat husker at gøre plads til den normale, nødvendige ensomhed, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg

Min brune hud er grunden til, at jeg ikke må føle mig 'rigtig' dansk

Jeg er født og opvokset i Danmark, alligevel bliver jeg på grund af min brune hudfarve både råbt ad og spyttet efter på gaden. Det er på tide, at vi vågner op og en gang for alle får sagt fra over for racisme og diskrimination, skriver studerende Maria Mahmood i dette debatindlæg.

Jeg vil have lov til at sige, at jeg ’kæmper’ mod kræften

Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik

For mange patienter og pårørende er kræftsygdommen en kamp, der skal vindes

Som læge hos Kræftens Bekæmpelse møder jeg både patienter, der ikke bryder sig om kampmetaforer i forbindelse med kræft, men også mange patienter, der finder energi i oplevelsen af, at de selv kan gøre noget for at påvirke udfaldet af sygdommen. Vi skal rumme begge grupper, skriver Niels Kroman i dette debatindlæg

Hjemløses brug af ordet 'sårbar' kan være en selvopfyldende profeti

Sårbarhed findes. Men ordet er fyldt med fristelser, dels til at ’systemet’ overtager ansvar, dels til at hjemløse kan fralægge sig ansvar, skriver professor og dr.phil ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School Ole Thyssen i dette debatindlæg.

Det er forkert og upassende at beskrive min fars kræftforløb med krigsmetaforer

Når vi omtaler kræftforløb, beskriver vi det i krigsmetaforer som en kamp, man enten kan vinde eller tabe. Men det er et upassende billedsprog, som gør dem, der dør af sygdommen, til tabere, der ikke ’kæmpede nok’. Vi har brug for et mere passende sprog, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i denne kronik

Claudia Rankine har skrevet et teaterstykke, der lader den hvide svinehund komme til orde

I et vaskeægte kammerspil i New Yorks kulturelite går bølgerne højt i diskussionerne om antiracistisk kunst, men temaet er egentlig hvidhed. Claudia Rankines ’Det hvide kort’ er en fænomenal undersøgelse af den måde, racisme sætter sig i sproget og i synet som tavshed og bevidst blinde vinkler

Sider

Mest læste

  1. Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg
  2. Da jeg ledte efter et studiejob på en jobportal for studerende, faldt jeg over en annonce: »Bliv sæddonor«. Men æg- og sæddonation bør ikke markedsføres som et job, som økonomisk pressede studerende kan betale deres husleje med. Det er etisk uforsvarligt, skriver Cæcilie Paarup Madsen i dette debatindlæg
  3. Når vi omtaler kræftforløb, beskriver vi det i krigsmetaforer som en kamp, man enten kan vinde eller tabe. Men det er et upassende billedsprog, som gør dem, der dør af sygdommen, til tabere, der ikke ’kæmpede nok’. Vi har brug for et mere passende sprog, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i denne kronik
  4. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  5. Coronanedlukningens isolation og ensomhed er forhåbentlig snart slut, men når vi omfavner fællesskaberne igen, må vi også lære at skelne mellem god og dårlig ensomhed, så vi fortsat husker at gøre plads til den normale, nødvendige ensomhed, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  6. Jeg er født og opvokset i Danmark, alligevel bliver jeg på grund af min brune hudfarve både råbt ad og spyttet efter på gaden. Det er på tide, at vi vågner op og en gang for alle får sagt fra over for racisme og diskrimination, skriver studerende Maria Mahmood i dette debatindlæg.
  7. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  8. Japans angreb på Nanjing i 1937 var et seks uger langt middelalderligt og ufatteligt grusomt orgie af voldtægter, myrderier og plyndringer. Kineserne har svært ved at tilgive japanerne, hvad der skete dengang. Og japanerne har særdeles svært ved at sige undskyld