Emne

retorik

Forstå, hvad Kinas kommunistparti siger: »Under tilsyneladende neutrale termer ligger et ideologisk isbjerg«

Den kinesiske ledelse vil vinde international indflydelse med sprogets magt. Vi skal blive meget bedre til at forstå, hvordan Kina udvander og omfortolker begreber som demokrati, udvikling og multilateralisme, lyder det fra Malin Oud, medforfatter til rapporten The Decoding China Dictionary

Ny bog argumenterer for, at koblingen mellem sygdom og terror har haft enorme konsekvenser

Anjuli Fatima Raza Kolb argumenterer i ambitiøs bog for, at de seneste årtiers krig mod terror må forstås på baggrund af 150 års kolonial og postkolonial historie, der har beskrevet politisk islam som en pest, der skal bekæmpes overalt for enhver pris

Nedladende betegnelser som ’mongol’ og ’spasser’ skal udryddes som skældsord én gang for alle

Borgere med handicap oplever gang på gang stigmatisering fra systemet og befolkningen. Det er på tide, at vi dropper brugen af skældsord med oprindelse i handicap som en del af vores hverdagsjargon, skriver retorikstuderende Emma Rose Braagaard Nilsson i dette debatindlæg

Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik

’Out of Joint’ undersøger tid og politiks sammenhæng fra den franske revolution til Viktor Orbán

Selv om det for længst er gået af mode blandt politiske magthavere at reformere kalendersystemet, er deres interesse i at præge vores tidsforståelse stadig intakt. Det har en amerikansk lektor på Yale University skrevet en ret original bog om

Kræftens sprog har mange dialekter. Fælles for dem alle er håbet

Er det passende at beskrive kræftforløb som en kamp? Eller måske snarere som en rejse? Måden, vi taler om sygdommen, påvirker, hvordan vi oplever den, og hvilke ressourcer vi kan mobilisere. Det rette sprog er dog helt forskelligt fra patient til patient, skriver stifter af Sustainia og tidligere kræftpatient Erik Rasmussen

Ben Lerners roman ’Topekaskolen’ forklarer Trumps vej til magten

Ben Lerner skildrer et dystert USA, hvor maskuline aggressioner har afløst samtalekunsten

Theresa Scavenius tager fejl – vi bør ikke holde landbruget uden for debatten om klimaet

Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg

Det er etisk uforsvarligt at sælge sin sæd eller æg for pengenes skyld

Da jeg ledte efter et studiejob på en jobportal for studerende, faldt jeg over en annonce: »Bliv sæddonor«. Men æg- og sæddonation bør ikke markedsføres som et job, som økonomisk pressede studerende kan betale deres husleje med. Det er etisk uforsvarligt, skriver Cæcilie Paarup Madsen i dette debatindlæg

Lad os skabe et fælles sprog, der beskriver kræftforløb, uden at det har konsekvenser for den syge

Lad os gentænke metaforerne og udfordre den måde, vi er opdraget til at tale om kræft på, så krig ikke bliver standardmetaforerne, vi tyer til, når vi italesætter kræftsyges sygdomsforløb, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Den kinesiske ledelse vil vinde international indflydelse med sprogets magt. Vi skal blive meget bedre til at forstå, hvordan Kina udvander og omfortolker begreber som demokrati, udvikling og multilateralisme, lyder det fra Malin Oud, medforfatter til rapporten The Decoding China Dictionary
  2. Sørine Gotfredsens synspunkt om, at det multikulturelle samfund har et medansvar for Breiviks terrorhandling i Norge, skaber splittelse blandt debattørens sædvanlige meningsfæller
  3. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er ikke upåvirket af blæsten om den terrorsigtede Anders Breiviks manifest. For i dag er der ting, Messerschmidt ikke ville sige og gøre i debatten i modsætning til partifællen Søren Espersen
  4. Når en konge, dronning eller statsminister holder tale, er der altid to taler på spil. Den, som rent faktisk bliver holdt, og den, som ikke bliver holdt
  5. Når vi omtaler kræftforløb, beskriver vi det i krigsmetaforer som en kamp, man enten kan vinde eller tabe. Men det er et upassende billedsprog, som gør dem, der dør af sygdommen, til tabere, der ikke ’kæmpede nok’. Vi har brug for et mere passende sprog, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i denne kronik
  6. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  7. Nordens kvinder har blæst til en ny omgang kvindekamp, og de skandinaviske velfærdsstater kan ikke længere regne med deres billige arbejdskraft
  8. Japans angreb på Nanjing i 1937 var et seks uger langt middelalderligt og ufatteligt grusomt orgie af voldtægter, myrderier og plyndringer. Kineserne har svært ved at tilgive japanerne, hvad der skete dengang. Og japanerne har særdeles svært ved at sige undskyld