Emne

retorik

’Det Genforenede Højre’

Det er på tide, at centrum-venstre går til angreb på højrefløjens hadefulde islamretorik. F.eks. ved at udnævne værdiordførere, der kan give Pia Kjærsgaard kamp til stregen

Ikke det Danmark, jeg kender

Når en politiker eller ’ekspert’ toner frem på fjernsynsskærmen og skal udtale sig om den offentlige sektor, så er det aldrig succeshistorierne, og alt det der kører bundsolidt dag efter dag, der nævnes

Kunsten ikke at svare – men sværte

Udenomssvar har længe været en yndet disciplin på Christiansborg. Snart går vi ind i næste fase: Tilsværtning af modstanderen

Forsvar for løgnen

Hvis løgnen forsvinder, bryder det sociale sammen. Det skrækkelige er ikke, at vi lyver, men at vi er blevet så dårlige til det. Det er det sande problem i Justitsministeriet

Jordbærplukkere og profitbørnehaver

Ord kan skabe stærke fjendebilleder. Både Venstre og Enhedslisten har harceleret mod kolleger og mediers sprogbrug, men nu gør de sig selv skyldige i retorikhykleri

Hård retorik skader EU-samarbejde

Da eurokrisen var på sit højeste, var avisforsiderne og politikernes udtalelser fulde af hård retorik og snak om ’dovne grækere’. Nu fyger ukvemsordene igen, denne gang fra vest mod øst, og det kan skade EU-samarbejdet, mener eksperter

Sandheden skal ikke komme fra børn

I hvert fald ikke, når de gøres til marionetdukker i debatten ved at tale fra uskyldens nuttede sted, hvor de ophøjes, men ikke kan kritiseres

’Hun har et smørret grin på læberne hele tiden’

Den kommunale kontrolgruppe i Holbæk skriver nedladende og krænkende bemærkninger om en borger, som mistænkes for socialt bedrageri. Det mener lektor i socialret ved AUC Nina von Hielmcrone

Alle partier bejler til arbejderen

Det er efterhånden svært at nævne et parti, som ikke på et tidspunkt har påberåbt sig at være det ’sande arbejderparti’. Især oppositionspartierne smykker sig flittigt med titlen i håbet om, at fortidens stemmemønstre kan brydes

Gældsfiksering tager politikken som gidsel

Alle snakker om den: statsgælden. Men hvad betyder egentlig måden, hvorpå vi snakker om den? Ny undersøgelse afslører, at det har konsekvenser for den økonomiske politik. Men det afviser bankøkonom

Sider

Mest læste

  1. I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  2. Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem mange arabiske nationalister og nazisterne var langt mere substantiel end hidtil antaget
  3. Når vi omtaler kræftforløb, beskriver vi det i krigsmetaforer som en kamp, man enten kan vinde eller tabe. Men det er et upassende billedsprog, som gør dem, der dør af sygdommen, til tabere, der ikke ’kæmpede nok’. Vi har brug for et mere passende sprog, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i denne kronik
  4. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  5. Den italienske tænker Machiavellis råd for, hvis den folkelige opbakning svigter, var at indlede en krig eller provokér en fremmed fyrste til at angribe. Selv i dag har politikerne ikke indset, at er man først gået ind i en krig, så fanger bordet. Man kan ikke ensidigt bestemme, hvornår og hvordan krigshandlingerne skal ophøre -om det er Irak, Somalia eller Afghanistan
  6. Ben Lerner skildrer et dystert USA, hvor maskuline aggressioner har afløst samtalekunsten
  7. Når en konge, dronning eller statsminister holder tale, er der altid to taler på spil. Den, som rent faktisk bliver holdt, og den, som ikke bliver holdt
  8. Jeg er født og opvokset i Danmark, alligevel bliver jeg på grund af min brune hudfarve både råbt ad og spyttet efter på gaden. Det er på tide, at vi vågner op og en gang for alle får sagt fra over for racisme og diskrimination, skriver studerende Maria Mahmood i dette debatindlæg.