Emne

retspolitik

Radio Information

Podcast: Farvel til 24syv og velkommen tilbage til en rebooted Bernie Sanders

I ugens Radio Information taler vi om Socialdemokratiets lovforslag, om at fratage statsborgerskab uden om domstolene, den betændte sag om den nye DAB-radiokanal og Bernie Sanders comeback

Overdreven brug af isolationsfængsling skyldes populistisk leflen for retsfølelsen

Mens man internationalt bestræber sig på at reducere brugen af isolation i fængslerne, er isolation som disciplinærstraf næsten firedoblet i danske fængsler siden 2001. Det skyldes de seneste 18 års højrepopulistiske retspolitik, som vi nu bør gøre op med, skriver Rosa Lund (Ø) og Hans Jørgen Engbo i dette debatindlæg

Det offentlige skal ikke gå og dele bøder ud til dem, der kalder andre for dumme svin på internettet

Vi skal ikke have et netpoliti, der straffer enhver slags grim besked på internettet. Vi skal derimod have et politi, der er bedre til at retsforfølge de idioter, der skriver beskeder af særlig grov karakter til andre

Justitsminister Søren Pape Poulsen foretrækker at lovgive i blinde

Ved de facto at nedlægge Straffelovrådet undgår Søren Pape Poulsen at få sine strafferetlige indskydelser kvalificeret af dommere og andre førende juridiske eksperter. Det er bekvemt, men uansvarligt
Hvor står partierne?

I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed

Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet

Vi pæne humanister har også retsfølelser

Det er ikke kun de hårde borgerlige, som kender til den autoritet, de kalder for Retsfølelsen. Hvad er det for en fornemmelse, som Dansk Bank-skandalen vækker hos os andre?

Frygten er, at indsatsen mod ungdomskriminalitet styrker retsfølelsen men svigter børnene

Man kan frygte at den aftale, som regeringen, DF og S i fredags indgik om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet i højere grad skal tilgodese det øvrige samfunds retsfølelse frem for børnenes og de unges retssikkerhed og at bringe dem tilbage i fællesskabet
Interview

S: Der er ikke en systematik i håndteringen af kriminelle børn og unge

I fredags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet med tiltag om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge børn ned til 13-årsalderen at udføre samfundstjeneste. Det kunne lyde som straf til børn, men det afviser Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen

Zenia Stampe: Tænk at et flertal i Folketinget vil sende børn i fængsel

At man ikke straffer børn har været et grundliggende princip i dansk retspleje. Det er det, man kan kalde en dansk værdi. Alligevel har et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet valgt at lægge det princip i graven

Vores liberale demokrati skal kunne rumme IS-fanger

Vi skal ikke ty til de samme midler som vores ekstremistiske fjender gør

Sider

Mest læste

  1. I ugens Radio Information taler vi om Socialdemokratiets lovforslag, om at fratage statsborgerskab uden om domstolene, den betændte sag om den nye DAB-radiokanal og Bernie Sanders comeback
  2. Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet
  3. Straf er godt, og mere straf er endnu bedre. Denne indstilling blev luftet igen med regeringens bandepakke. Problemet er bare, at længere straffe ikke har en præventiv effekt. Snarere tværtimod
  4. Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  5. SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
  6. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  7. Vi skal ikke have et netpoliti, der straffer enhver slags grim besked på internettet. Vi skal derimod have et politi, der er bedre til at retsforfølge de idioter, der skriver beskeder af særlig grov karakter til andre
  8. Den konservative retsordfører Tom Behnke er tilfreds med de mange stramninger af straffeloven, som regeringen har gennemført de sidste otte år. Dansk Folkepartis Peter Skaarup er helt uenig: Straffene er ikke blevet hårde nok