Emne

retspolitik

Retspolitik
22. august 2022

Statministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog

Mette Frederiksen fornemmer en stor begrænsning i befolkningens frihed på grund af frygt for kriminalitet. Kriminolog afviser, at hårdere straffe løser kriminaliteten og efterlyser belæg for statsministerens fornemmelser
»Hverdagsfriheden« er truet, siger statsministeren, og mener, at der er »masser af kriminalitet«, som folk ikke anmelder, fordi de er bange.
Leder
8. august 2022

Den stramme retspolitik er ikke gratis

Det er et politisk svigt, at politikerne ikke har ladet midlerne følge målene i den stramme retspolitik
Det kommer til at tage flere år at rette op på domstolenes sagsbehandlingstider. Første skridt er selvfølgelig at tilføre, hvad der skal til, for at domstolene kan klare det nuværende pres.
Ventetid ved domstolene
5. august 2022

Politikere har overset, at den stramme retspolitik øger byrden på domstolene

De danske domstole skal have flere penge, så sagsbehandlingstiderne kan blive bragt ned. Ifølge retsordførere er domstolenes økonomiske rammer hidtil blevet overset i den stramme retspolitik. Det skal kommende politiske forhandlinger ændre på
De danske domstole skal have flere penge, så sagsbehandlingstiderne kan blive bragt ned. Ifølge retsordførere er domstolenes økonomiske rammer hidtil blevet overset i den stramme retspolitik. Det skal kommende politiske forhandlinger ændre på
ventetid ved domstolene
3. august 2022

Politikernes stramninger har overbebyrdet domstolene. Pengene er slet ikke fulgt med

Sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole er blevet uacceptabelt lange. Det skyldes ifølge dommerne, at politikerne er gode til at vedtage stramninger af retspolitikken, men knap så gode til at afsætte de penge, som det kræver at behandle de komplicerede sager, der følger med
Sagsbehandlingstiden ved domstolene er steget eksplosivt de seneste år. Ifølge dommere og repræsentanter for byretterne er det største problem, at sagerne er blevet mere komplicerede og derfor kræver længere tid.
Procesrisiko
28. juni 2022

Jurapanel: Lovgivningen går til kanten af konventionerne, og det forringer retssikkerheden

I stigende grad vedtager politikerne love, som går til kanten af Danmarks internationale forpligtelser. Det er et problem for retssikkerheden, vurderer Djøfs jurapanel i en ny undersøgelse
Tiggerloven – som daværende justitsminister Søren Pape (K) her er i åbent samråd om – er blandt de eksempler, Djøf’s jurapanel fremhæver på tendensen, at lovgiver på forhånd tilkendegiver, at man ikke tør garantere 100 procent, at en fremsat lov er inden for konventionerne.
Analyse
21. oktober 2021

Polen har regnet ud, hvordan man afvæbner EU: Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive

I realiteten er der meget lidt, EU kan gøre for at stoppe den polske regerings frontalangreb på retsstatsprincipperne. Hvis Bruxelles optrapper konflikten ved at forsøge at ramme Polen økonomisk, kan landet obstruere EU’s grønne og digitale planer
I realiteten er der meget lidt, EU kan gøre for at stoppe den polske regerings frontalangreb på retsstatsprincipperne. Hvis Bruxelles optrapper konflikten ved at forsøge at ramme Polen økonomisk, kan landet obstruere EU’s grønne og digitale planer
Baggrund
21. juni 2021

Pandemien presser Latinamerikas demokratier

Økonomisk tilbagegang og katastrofal COVID-håndtering centraliserer magten og indskrænker basale borgerrettigheder i flere lande på det latinamerikanske kontinent, advarer eksperter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de umodne demokratier kan modstå ’angrebet’ fra pandemien, siger mexicansk professor
Økonomisk tilbagegang og katastrofal COVID-håndtering centraliserer magten og indskrænker basale borgerrettigheder i flere lande på det latinamerikanske kontinent, advarer eksperter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de umodne demokratier kan modstå ’angrebet’ fra pandemien, siger mexicansk professor
Kronik
22. december 2020

Retspolitik skal ikke kun handle om tryghed, men også om frihed og retssikkerhed

Statens tiltagende indgriben i borgernes frihedsrettigheder er ikke kun et midlertidigt corona-fænomen. I årtier har vi vænnet os til, at justitsministeren skal levere én ting: tryghed. Men hvad med frihed og retssikkerhed, spørger Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale, i denne kronik
»I minksagen er borgerlige partier vågnet op fra dåd og taler igen om retssikkerhed. Jeg håber, det varer ved, for frihedsrettigheder og retssikkerhed gælder i alle sager. De gælder for minkavlere, for politikere og for alle andre borgere i vores retsstat,« skriver De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard i denne kronik.
Leder
14. november 2020

Landsretten gør ret i at stadfæste LTF-forbud: Organiseret kriminalitet skal ikke beskyttes af grundloven

Torsdag stadfæstede landsretten en dom fra byretten, der forbyder banden Loyal to Familia. Det er en kontroversiel, men rigtig beslutning, fordi LTF beviseligt anvender vold som en del af foreningens virke
Det har aldrig været hensigten med den grundlovssikrede foreningsret, at der skulle eksistere organiseret kriminalitet under juridisk dække af at være en forening.
Læserbrev
14. februar 2020

Naser Khader: Ungdomskriminalitetsnævn hjælper udsatte unge tilbage på sporet

Kritikken af Ungdomskriminalitetsnævnene mangler nuancer. Når vi som retssamfund ikke reagerer konsekvent og hurtigt på alvorlig ungdomskriminalitet, lader vi både ofre og gerningsmænd i stikken, skriver Naser Khader (K) i dette debatindlæg

Sider

  • Baggrund
    20. juli 2018

    I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed

    Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet
    Dansk politik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til de individuelle rettigheder. En udvikling der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet. Som forman for Retspolitisk Forening Bjørn Elmq
  • 12. november 2004

    Myten om '68

    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  • Retspolitik
    22. august 2022

    Statministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog

    Mette Frederiksen fornemmer en stor begrænsning i befolkningens frihed på grund af frygt for kriminalitet. Kriminolog afviser, at hårdere straffe løser kriminaliteten og efterlyser belæg for statsministerens fornemmelser
    »Hverdagsfriheden« er truet, siger statsministeren, og mener, at der er »masser af kriminalitet«, som folk ikke anmelder, fordi de er bange.
  • Kronik
    5. august 2019

    Overdreven brug af isolationsfængsling skyldes populistisk leflen for retsfølelsen

    Mens man internationalt bestræber sig på at reducere brugen af isolation i fængslerne, er isolation som disciplinærstraf næsten firedoblet i danske fængsler siden 2001. Det skyldes de seneste 18 års højrepopulistiske retspolitik, som vi nu bør gøre op med, skriver Rosa Lund (Ø) og Hans Jørgen Engbo i dette debatindlæg
    Fængslerne er i dag pålagt at bruge disciplinærstraf, selv om det konkret vurderes, at andre og mere skånsomme midler ville være bedre egnet til opretholdelse af orden og sikkerhed, skriver dagens kronikører.
  • Baggrund
    3. oktober 2009

    Straf virker - men ikke på forbryderne

    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
    Spærret inde. Ungdomskommissionen, der i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten, har hverken hårdere straffe eller lavere kriminel lavalder på listen over løsninger. Men det sidste er nu en del af efterårets forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Billedet er fra Sønderbro Syd, en sikringsanstalt for unge.
  • Nyhed
    9. september 2011

    Det er blevet rigtig, rigtig træls at sidde i fængsel

    15 års stadigt strammere retspolitik har ikke resulteret i mindre kriminalitet. Til gengæld kan den mærkes af de indsatte i fængslerne. Ikke kun på grund af overbelægning men også fordi forholdene for de indsatte er blevet stadig strammere
    De manglende uddannelsesmuligheder for indsatte blev heftigt diskuteret på vælgermødet i Anstalten ved Herstedvester. Den drabsdømte Markus (med ryggen til) ville vide, hvorfor man ikke ligesom i Sverige har mulighed for at få fjernundervisning fra universiteterne.
  • 14. juli 2008

    Dansk Folkeparti: Straffeloven er ikke strammet nok

    Den konservative retsordfører Tom Behnke er tilfreds med de mange stramninger af straffeloven, som regeringen har gennemført de sidste otte år. Dansk Folkepartis Peter Skaarup er helt uenig: Straffene er ikke blevet hårde nok
    Forbrydelser skal koste langt mere, end straffeloven i dag giver mulighed for, mener Dansk Folkeparti.
  • 12. oktober 2004

    Moralsk panik

    DEN DANSKE velfærdsstat har udviklet en særlig kultur: Alt, hvad der opstår som problemer i samfundet, bliver til politiske problemer. Hvis unge mennesker bliver for tykke, hvis sociale klienter ikke tager sig ordentligt af deres børn, hvis unge piger går for udfordrende klædt, hvis fremmedetniske danskere ikke deltager tilstrækkeligt i gymnastikundervisningen i skolen, hvis unge mennesker ifølge undersøgelser skulle være disponeret for at blive b-mennesker, så bliver opdagelsen af det nye problem straks formuleret som et krav til politikerne...