Emne: retspolitik
Seneste artikler
’Det er ikke værdigt for en konservativ minister på et område, hvor der findes betydelig forskning og ekspertise, helt at affærdige sagkundskaben og fremture, at der er en gruppe, man slet ikke kan resocialisere, efter han endda selv har gjort opmærksom på, at han ikke har nogen særlig viden på området. Det er området simpelthen for alvorligt til,’ siger professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.

Konservativ juraprofessor: Pape nærmer sig populisme

’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
Justitsminister Søren Pind (V) vil have vredeskontrolkurser til unge, der straffes første gang for vold.

Pind vil sende voldsmænd på vredeskurser

’Det er der lidt sødsuppementalitet over,’ lyder det fra Dansk Folkeparti, efter at justitsministeren gør forsøgsordning med såkaldt vredeshåndteringskurser permanent. Konservative, Socialdemokraterne og Enhedslisten roser til gengæld Søren Pind

Kriminelle skal kunne dømmes uden at møde i retten

I fremtiden kan kriminelle blive dømt op til et halv års fængsel uden at være til stede i retten. Sådan lyder det nu fra et bredt politisk flertal

Suveræniteten opstår i fællesskabet

I Europa trænger vi til hinanden, og det er livsvigtigt, at vi ikke synker ned i nationalismens antimoderne sump. Skal det blive muligt, må liberalisterne give afkald på teknokratisk indsnævrede historie- og menneskesyn.
Blå bloks ønske om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år strider imod, hvad al forskning på området viser, nemlig at en sænkning ville få skadelige virkninger på både børn og kriminalitetsstatistikker. Alligevel lovgiver politikene hellere på enkelte case-historier, der bakker dem op, end på solid forskning.

Blå blok har brug for kriminelle børn

Et voldsomt fald i børne- og ungdomskriminaliteten har tilsyneladende gjort blå blok frustreret. Skal den kunne eksponere sin værdi- og retspolitik, er der brug for den modsatte udvikling
Der bliver ingen revolution i retspolitikken, uanset hvem der vinder valget. Alligevel kan et opgør lure

Retspolitiske opgør i vente ved blå sejr

Der bliver ingen revolution i retspolitikken, uanset hvem der vinder valget. Alligevel kan et opgør lure
Dansk kriminologis ’godfather’, Flemming Balvig, trådte i denne uge tilbage som professor ved Københavns Universitet. I et halvt århundrede har han stået som en progressiv stemme i debatten om dansk retspolitik, men hans resultater har ikke altid rimet på tidens politiske ønske om strengere straffe

Den evige idealist takker af

Dansk kriminologis ’godfather’, Flemming Balvig, trådte i denne uge tilbage som professor ved Københavns Universitet. I et halvt århundrede har han stået som en progressiv stemme i debatten om dansk retspolitik, men hans resultater har ikke altid rimet på tidens politiske ønske om strengere straffe
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, stod side om side, da de i går præsenterede en ny aftale om retssamarbejdet i EU.

Danmark vil nyde, men ikke yde

De proeuropæiske partier tilvælger ifølge eksperter de dele af retssamarbejdet i EU, der er omkostningsfrie, og tilgodeser danske interesser, men afviser til gengæld at bidrage til fællesskabet

Jurister: problematisk at lade ofre vidne først

Der er politisk stemning for at sætte ofres forklaringer i centrum i retssager ved at lade dem blive afhørt før den tiltalte. Næppe nogen god idé, lyder det fra Hjælp Voldsofre og Retspolitisk Forening
Udlændingeområdet fylder utrolig meget, og det er ærgerligt, når man tænker på, hvor vigtig retspolitikken er på på et mere principielt niveau om, hvad vi er for et samfund, mener Mette Frederiksen

’Man skal aldrig forsøge at forsvare kriminalitet, men man skal saftsuseme forsøge at forklare den’

Vi er fortsat ikke i mål med velfærdssamfundet, når negativ social arv fører unge ud i kriminalitet. Det siger Mette Frederiksen, der nu for første gang udstikker retningen for den politik, hun vil føre som justitsminister. En politik, der i højere grad skal fokusere på forebyggelse og resocialisering end straf alene

Sider

Mest læste

  1. ’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
  2. Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  3. 15 års stadigt strammere retspolitik har ikke resulteret i mindre kriminalitet. Til gengæld kan den mærkes af de indsatte i fængslerne. Ikke kun på grund af overbelægning men også fordi forholdene for de indsatte er blevet stadig strammere
  4. Straf er godt, og mere straf er endnu bedre. Denne indstilling blev luftet igen med regeringens bandepakke. Problemet er bare, at længere straffe ikke har en præventiv effekt. Snarere tværtimod
  5. Det gælder om at være fuldt opmærksom her og nu, siger forfatteren Thomas Winding, som efter oplevelser af mystisk karakter i forbindelse med alvorlig sygdom har fået et andet syn på livet For et par år siden blev Thomas Winding meget syg af en såkaldt 'aortaaneurisme', hvilket på dansk betyder en udposning på hovedpulsåren...
  6. Politikerne strammer straffeloven som aldrig før. Udviklingen startede allerede under Nyrup-regeringen og er kun accellereret yderligere siden regeringsskiftet. Men i dag er danskernes risiko for at ende som ofre ikke større, end den var for 20 år siden, siger en af Danmarks fremmeste eksperter på området. Også danskernes bekymring for kriminalitet er faldet, mener Britta Kyvsgaard, chef for Justitsministeriets Forskningsenhed
  7. SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
  8. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne