Emne

retspolitik

Naser Khader: Ungdomskriminalitetsnævn hjælper udsatte unge tilbage på sporet

Kritikken af Ungdomskriminalitetsnævnene mangler nuancer. Når vi som retssamfund ikke reagerer konsekvent og hurtigt på alvorlig ungdomskriminalitet, lader vi både ofre og gerningsmænd i stikken, skriver Naser Khader (K) i dette debatindlæg

Kristian Hegaard bliver utilpas i maven, når retssikkerheden bliver sat på prøve

De Radikales 29-årige retsordfører, Kristian Hegaard, har på kort tid markeret sig som en fortaler for retssikkerheden og indædt modstander af regeringens tiltag mod for eksempel fremmedkrigere. Information tegner et portræt
Radio Information

Podcast: Farvel til 24syv og velkommen tilbage til en rebooted Bernie Sanders

I ugens Radio Information taler vi om Socialdemokratiets lovforslag, om at fratage statsborgerskab uden om domstolene, den betændte sag om den nye DAB-radiokanal og Bernie Sanders comeback

Overdreven brug af isolationsfængsling skyldes populistisk leflen for retsfølelsen

Mens man internationalt bestræber sig på at reducere brugen af isolation i fængslerne, er isolation som disciplinærstraf næsten firedoblet i danske fængsler siden 2001. Det skyldes de seneste 18 års højrepopulistiske retspolitik, som vi nu bør gøre op med, skriver Rosa Lund (Ø) og Hans Jørgen Engbo i dette debatindlæg

Det offentlige skal ikke gå og dele bøder ud til dem, der kalder andre for dumme svin på internettet

Vi skal ikke have et netpoliti, der straffer enhver slags grim besked på internettet. Vi skal derimod have et politi, der er bedre til at retsforfølge de idioter, der skriver beskeder af særlig grov karakter til andre

Justitsminister Søren Pape Poulsen foretrækker at lovgive i blinde

Ved de facto at nedlægge Straffelovrådet undgår Søren Pape Poulsen at få sine strafferetlige indskydelser kvalificeret af dommere og andre førende juridiske eksperter. Det er bekvemt, men uansvarligt
Hvor står partierne?

I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed

Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet

Vi pæne humanister har også retsfølelser

Det er ikke kun de hårde borgerlige, som kender til den autoritet, de kalder for Retsfølelsen. Hvad er det for en fornemmelse, som Dansk Bank-skandalen vækker hos os andre?

Frygten er, at indsatsen mod ungdomskriminalitet styrker retsfølelsen men svigter børnene

Man kan frygte at den aftale, som regeringen, DF og S i fredags indgik om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet i højere grad skal tilgodese det øvrige samfunds retsfølelse frem for børnenes og de unges retssikkerhed og at bringe dem tilbage i fællesskabet
Interview

S: Der er ikke en systematik i håndteringen af kriminelle børn og unge

I fredags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet med tiltag om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge børn ned til 13-årsalderen at udføre samfundstjeneste. Det kunne lyde som straf til børn, men det afviser Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen

Sider

Mest læste

  1. Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet
  2. SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
  3. Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  4. 15 års stadigt strammere retspolitik har ikke resulteret i mindre kriminalitet. Til gengæld kan den mærkes af de indsatte i fængslerne. Ikke kun på grund af overbelægning men også fordi forholdene for de indsatte er blevet stadig strammere
  5. ’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
  6. Straf er godt, og mere straf er endnu bedre. Denne indstilling blev luftet igen med regeringens bandepakke. Problemet er bare, at længere straffe ikke har en præventiv effekt. Snarere tværtimod
  7. Vi skal ikke have et netpoliti, der straffer enhver slags grim besked på internettet. Vi skal derimod have et politi, der er bedre til at retsforfølge de idioter, der skriver beskeder af særlig grov karakter til andre
  8. I Dansk Folkeparti går vi ind for hårde straffe, når nogen begår personfarlig kriminalitet. Det gør vi, fordi vi er af den opfattelse, at mennesker, der kan finde på at begå voldelige kriminalitet skal vide, at det ikke betaler sig