Emne

retspolitik

Baggrund
20. juli 2018

I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed

Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet
Dansk politik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til de individuelle rettigheder. En udvikling der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet. Som forman for Retspolitisk Forening Bjørn Elmq
Klumme
7. juli 2018

Vi pæne humanister har også retsfølelser

Det er ikke kun de hårde borgerlige, som kender til den autoritet, de kalder for Retsfølelsen. Hvad er det for en fornemmelse, som Dansk Bank-skandalen vækker hos os andre?
»Danske Banks hvidvask er en af de største erhvervsskandaler i det 21. århundrede, som i stor skala underminerer vores fundamentale principper. Og Finanstilsynet har hidtil ikke ment, at det er en sag for bagmandspolitiet. Det er oprørende, det er provokerende,« skriver chefredaktør Rune Lykkeberg.
Leder
6. juli 2018

Frygten er, at indsatsen mod ungdomskriminalitet styrker retsfølelsen men svigter børnene

Man kan frygte at den aftale, som regeringen, DF og S i fredags indgik om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet i højere grad skal tilgodese det øvrige samfunds retsfølelse frem for børnenes og de unges retssikkerhed og at bringe dem tilbage i fællesskabet
Man kan frygte at den aftale, som regeringen, DF og S i fredags indgik om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet i højere grad skal tilgodese det øvrige samfunds retsfølelse frem for børnenes og de unges retssikkerhed og at bringe dem tilbage i fællesskabet
Interview
5. juli 2018

S: Der er ikke en systematik i håndteringen af kriminelle børn og unge

I fredags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet med tiltag om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge børn ned til 13-årsalderen at udføre samfundstjeneste. Det kunne lyde som straf til børn, men det afviser Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen
»Vi har omkring 740 unge, der begår alvorlig kriminalitet. Den gruppe svigter man, hvis man ikke tidligt får øje på dem og i stedet lader dem blive hårdkogte kriminelle. For os handler det om, at man får stoppet fødekæden til kriminaliteten og griber ind første gang, de begår lovbrud, og hjælper dem tilbage på rette køl.« siger Trine Bramsen til Information.
Kommentar
5. juli 2018

Zenia Stampe: Tænk at et flertal i Folketinget vil sende børn i fængsel

At man ikke straffer børn har været et grundliggende princip i dansk retspleje. Det er det, man kan kalde en dansk værdi. Alligevel har et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet valgt at lægge det princip i graven
»Det er ikke nyt, at de borgerlige sænker blikket og sjosker med i samme retning som Dansk Folkeparti. Det nye er, at Socialdemokratiet også gør det,« skriver Zenia Stampe.
Læserbrev
12. marts 2018

Vores liberale demokrati skal kunne rumme IS-fanger

Vi skal ikke ty til de samme midler som vores ekstremistiske fjender gør
Klumme
2. marts 2018

Intermetzo: Diskriminerende retfærdigt

Regering og ligesindede ofrer danske værdier for danske værdier
Nyhed
27. november 2017

Tænketank: Forsikringer til retshjælp forværrer fattiges muligheder for at føre sag

Mindrebemidlede med en retshjælpsforsikring står i mange tilfælde dårligere, end hvis de ingen forsikring havde. Årsagen er, at de med en forsikring mister muligheden for at søge om fri proces hos staten. Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken Justitia, der advarer om ulige adgang til domstolene
Det er helt fundamentalt i et retssamfund, at alle har adgang til retshjælp, lyder det fra Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund. Men Justitia har netop fremlagt en analyse, der viser, at mindre bemidlede borgere kan blive forhindret i at føre en sag pga. for høje omkostningerne, fordi de har en retshjælpsforsikring.
Nyhed
17. oktober 2017

Kritikere frygter regeringens plan om at sætte 12-årige for en dommer

Statsministeren har varslet en snarlig reform af området for ungdomskriminalitet. Der skal fremover være en dommer i spidsen for såkaldte ungdomskriminalitetsnævn for børn ned til 12 år. Det får flere kritikere til at advare om konsekvenserne
Ved Folketingets åbning adresserede statsministeren ikke direkte den kriminelle lavalder. Men han udtalte, at »børn er børn. Og vi vil ikke sætte børn i fængsel«. Den sætning fik hurtigt flere medier og iagttagere til at konkludere, at der altså ikke bliver tale om en sænkelse af den kriminelle lavalder. Men ifølge DF og Enhedslisten er der dog ingen grund til at tro, at statsministerens udtalelser på nogen måde er en garanti.
Nyhed
11. marts 2017

Konservativ juraprofessor: Pape nærmer sig populisme

’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
’Det er ikke værdigt for en konservativ minister på et område, hvor der findes betydelig forskning og ekspertise, helt at affærdige sagkundskaben og fremture, at der er en gruppe, man slet ikke kan resocialisere, efter han endda selv har gjort opmærksom på, at han ikke har nogen særlig viden på området. Det er området simpelthen for alvorligt til,’ siger professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.

Sider

  • Baggrund
    20. juli 2018

    I retspolitikken vil et flertal indskrænke friheden af hensyn til national sikkerhed

    Tyngdepunktet i dansk retspolitik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til individuelle rettigheder. En udvikling, som formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder »et voldsomt ryk«, der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet
    Dansk politik har ændret sig. Den kollektive tryghed har fået forrang over hensynet til de individuelle rettigheder. En udvikling der skal ses i lyset af de terrorangreb, den vestlige verden har gennemlevet. Som forman for Retspolitisk Forening Bjørn Elmq
  • Analyse
    21. oktober 2021

    Polen har regnet ud, hvordan man afvæbner EU: Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive

    I realiteten er der meget lidt, EU kan gøre for at stoppe den polske regerings frontalangreb på retsstatsprincipperne. Hvis Bruxelles optrapper konflikten ved at forsøge at ramme Polen økonomisk, kan landet obstruere EU’s grønne og digitale planer
    I realiteten er der meget lidt, EU kan gøre for at stoppe den polske regerings frontalangreb på retsstatsprincipperne. Hvis Bruxelles optrapper konflikten ved at forsøge at ramme Polen økonomisk, kan landet obstruere EU’s grønne og digitale planer
  • Kronik
    14. marts 2009

    Straf, straf og atter straf

    Straf er godt, og mere straf er endnu bedre. Denne indstilling blev luftet igen med regeringens bandepakke. Problemet er bare, at længere straffe ikke har en præventiv effekt. Snarere tværtimod
    Krimienelle er ligeglade med længere straffe - de frygter mere at blive opdaget. Mere politi og mere efterforskning øger risikoen for at blive opdaget og kan faktisk - i modsætning til længere straffe - have en effekt. I fængslet svækkes kontakten til sociale netværk uden for kriminelle miljøer, mens der til gengæld er rig lejlighed til at styrke netop relationen til kriminelle netværk i fængslet.
  • Baggrund
    3. oktober 2009

    Straf virker - men ikke på forbryderne

    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
    Spærret inde. Ungdomskommissionen, der i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten, har hverken hårdere straffe eller lavere kriminel lavalder på listen over løsninger. Men det sidste er nu en del af efterårets forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Billedet er fra Sønderbro Syd, en sikringsanstalt for unge.
  • Kronik
    26. marts 2010

    Værs'go, her er SF's retspolitik

    SF er ikke i tvivl om, at sociale vilkår, opvækstbetingelser, misbrug, stigmatisering, psykisk sygdom, manglende uddannelse og mangel på livsmuligheder er vigtige faktorer i forhold til, om en person kommer ud i en kriminel løbebane. Men når den kriminelle handling er begået, så skal der gribes ind: Både af hensyn til offeret, men også af hensyn til fællesskabet og samfundet
    SF vil bl.a. gøre mere ved de positive erfaringer, der er med forskellige former for mægling mellem ofre og gerningsmænd.
  • Leder
    14. november 2020

    Landsretten gør ret i at stadfæste LTF-forbud: Organiseret kriminalitet skal ikke beskyttes af grundloven

    Torsdag stadfæstede landsretten en dom fra byretten, der forbyder banden Loyal to Familia. Det er en kontroversiel, men rigtig beslutning, fordi LTF beviseligt anvender vold som en del af foreningens virke
    Det har aldrig været hensigten med den grundlovssikrede foreningsret, at der skulle eksistere organiseret kriminalitet under juridisk dække af at være en forening.
  • Nyhed
    11. marts 2017

    Konservativ juraprofessor: Pape nærmer sig populisme

    ’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
    ’Det er ikke værdigt for en konservativ minister på et område, hvor der findes betydelig forskning og ekspertise, helt at affærdige sagkundskaben og fremture, at der er en gruppe, man slet ikke kan resocialisere, efter han endda selv har gjort opmærksom på, at han ikke har nogen særlig viden på området. Det er området simpelthen for alvorligt til,’ siger professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.
  • 19. april 2010

    Resocialisering går dårligt i spænd med hårdere straffe

    Justitsminister Lars Barfoed (K) vil satse mere på resocialisering via bedre muligheder for uddannelse i fængslerne. Fagfolk klapper i hænderne, men påpeger, at forslaget spiller dårligt sammen med regeringens hidtil så hårde retspolitiske linie
    Der skal trænes andet end biceps i de danske fængsler. Justitsminister Lars Barfoed vil forbedre de indsattes muligheder for at uddanne sig.