Menu
Log ind

Emne

Rohingya-krisen

Metroen i Milano har ikke mange rejsende i disse dage, efter at antallet af coronasmittede i Italien den seneste måned er firdoblet fra nu at ligge på 1000 nye tifælde pr. dag.

Coronasmitten stiger igen i Sydeuropa og tre andre historier fra verden

Samfundsåbningerne i Sydeuropa hen over sommeren har på ny ført til markant flere coronasmittede, men antallet af døde forbliver relativt lavt
Som datter af general Aung San, Myanmars grundlægger og store helt, var Aung San Suu Kyi fra den dag, hun trådte op på scenen, udråbt som landets frelser. Befolkningen kaldte hende for deres mode.

Hvordan endte Vestens darling Aung San Suu Kyi på anklagebænken for folkemord?

Gennem årene har Myanmars leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen
Der er ingen udsigter til, at 32-årige Mohammed Anowar kan blive sendt tilbage til Myanmar, selv om han ønsker det. På ottende år er han fanget i det danske asylsystem og forsøger forgæves at få svar på, hvad han skal gøre for at blive sendt hjem.

Prøvesag om rohingya: Nu skal Flygtningenævnet vurdere, om Anowar er statsløs

Siden 2013 har udlændingemyndighederne forsøgt at få hjemsendt 32-årige Mohammed Anowar, men hverken Myanmar eller Bangladesh vil have ham, fordi han er rohingya. Med henvisning til en særlig FN-regel, som ikke tidligere er brugt i en asylsag, beder Dansk Flygtningehjælp nu om at få vurderet, om manden må betegnes som statsløs
En undersøgelseskommissionen har konkluderet, at seksuelle overgreb udført af sikkerhedsstyrker var del af en »bevidst, velplanlagt strategi for at skræmme, terrorisere og straffe civilbefolkningen«. Her ofre for overgreb på et hospital i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Danmark sender 100 mio. kr. i humanitær bistand til rohingyaerne – og støtter fortsat regimet i Myanmar

Situationen i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er trøstesløs, siger minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S). Men selv om FN vurderer, at risikoen for et nyt folkemord mod de tilbageværende rohingyaer i Myanmar er høj, fortsætter den danske bistand til landet
I dag er den eneste chance for at få et glimt af livet efter den etniske udrensning i Myanmar at tage på de officielt godkendte rejser, som Myanmars regering arrangerer. Det er netop, hvad Information har gjort – under stadig overvågning af militæret og regeringens agenter.

I Rakhine er blodet størknet efter Rohingya-udrensningen, men minderne står stadig friske

Det var en af de værste folkefordrivelser i moderne tid, da hundredtusindvis af rohingyaer i 2017 blev drevet på flugt fra delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar. Journalister har længe været forment adgang, men som et af få internationale medier er det lykkedes Information at få indrejse
Kaos er ved at blive hverdag i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. På en bakketop har en familie åbnet en lille butik, hvor børnene indtager deres aftensmad. Rohingyaerne drømmer dog om at komme hjem, men de er ikke velkomne i Myanmar.

Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder

Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk

Korte arbejdsbevillinger blokerer for, at NGO’er kan hjælpe Rohingya-muslimer

Når ngo’er giver nødhjælp til flygtninge, besværliggøres arbejdet af korte arbejdsbevillinger på få måneder. Vi får ikke mulighed for meget mere end at holde rohingyaerne i live med de mest basale fornødenheder, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp i dette debatindlæg

I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling

Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
Der har altid været en kløft mellem den mytiske skikkelse Aung San Suu Kyi, som hun blev skildret i medierne, og virkelighedens Aung San Suu Kyi. Frem til valget i 2015 var hun kendt verden over som en helgenfigur, der var beundret af både Vesten og Myanmars mange forskellige etniske grupper. Men i de seneste tre år er glansen gået af hende.

Måske var Aung San Suu Kyi aldrig den helgen, Vesten gerne ville gøre hende til

Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
Aung San Suu Kyis vej til magten gav håb om en fredelig transition fra autoritært regime til demokrati i en region, hvor adskillige lande bevæger sig i den anden retning. I dag virker den tidligere frihedskæmper ude af stand til at sætte sig op imod de generaler, der holdt hende i husarrest i 15 år.

Folkemordet på rohingyaerne er udført i Aung San Suu Kyis skygge

Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende

Sider

Mest læste

  1. Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder
    Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
  2. Måske var Aung San Suu Kyi aldrig den helgen, Vesten gerne ville gøre hende til
    Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
  3. I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling
    Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
  4. Hverken Burma, Bangladesh eller Danmark vil have Anowar. Flygtningehjælpen kræver nu sagen genoptaget
    Samtidig med, at FN anklager Burma for etnisk udrensning af landets muslimske mindretal, rohingyaerne, forsøger danske myndigheder at slippe af med en 31-årig flygtning. Selv siger han, at han er rohingya fra Burma, men det tror de danske myndigheder ikke på. Trods årelange anstrengelser er det dog ikke lykkedes for Nordsjællands Politi at finde et land, som han kan udsendes til
  5. Folkemordet på rohingyaerne er udført i Aung San Suu Kyis skygge
    Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende
  6. Hvordan endte Vestens darling Aung San Suu Kyi på anklagebænken for folkemord?
    Gennem årene har Myanmars leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen
  7. Prøvesag om rohingya: Nu skal Flygtningenævnet vurdere, om Anowar er statsløs
    Siden 2013 har udlændingemyndighederne forsøgt at få hjemsendt 32-årige Mohammed Anowar, men hverken Myanmar eller Bangladesh vil have ham, fordi han er rohingya. Med henvisning til en særlig FN-regel, som ikke tidligere er brugt i en asylsag, beder Dansk Flygtningehjælp nu om at få vurderet, om manden må betegnes som statsløs
  8. Coronasmitten stiger igen i Sydeuropa og tre andre historier fra verden
    Samfundsåbningerne i Sydeuropa hen over sommeren har på ny ført til markant flere coronasmittede, men antallet af døde forbliver relativt lavt