Emne

Rohingya-krisen

Coronasmitten stiger igen i Sydeuropa og tre andre historier fra verden

Samfundsåbningerne i Sydeuropa hen over sommeren har på ny ført til markant flere coronasmittede, men antallet af døde forbliver relativt lavt
Fra arkivet

Det var Vesten, der gjorde Aung San Suu Kyi til et demokratiikon. Ikke just hende selv

Gennem årene har Myanmars nu detroniserede leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen, skriver dokumentaristen Karen Stokkedal Poulsen i dette portræt fra januar 2020

Prøvesag om rohingya: Nu skal Flygtningenævnet vurdere, om Anowar er statsløs

Siden 2013 har udlændingemyndighederne forsøgt at få hjemsendt 32-årige Mohammed Anowar, men hverken Myanmar eller Bangladesh vil have ham, fordi han er rohingya. Med henvisning til en særlig FN-regel, som ikke tidligere er brugt i en asylsag, beder Dansk Flygtningehjælp nu om at få vurderet, om manden må betegnes som statsløs

Danmark sender 100 mio. kr. i humanitær bistand til rohingyaerne – og støtter fortsat regimet i Myanmar

Situationen i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er trøstesløs, siger minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S). Men selv om FN vurderer, at risikoen for et nyt folkemord mod de tilbageværende rohingyaer i Myanmar er høj, fortsætter den danske bistand til landet

I Rakhine er blodet størknet efter Rohingya-udrensningen, men minderne står stadig friske

Det var en af de værste folkefordrivelser i moderne tid, da hundredtusindvis af rohingyaer i 2017 blev drevet på flugt fra delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar. Journalister har længe været forment adgang, men som et af få internationale medier er det lykkedes Information at få indrejse

Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder

Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk

Korte arbejdsbevillinger blokerer for, at NGO’er kan hjælpe Rohingya-muslimer

Når ngo’er giver nødhjælp til flygtninge, besværliggøres arbejdet af korte arbejdsbevillinger på få måneder. Vi får ikke mulighed for meget mere end at holde rohingyaerne i live med de mest basale fornødenheder, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp i dette debatindlæg

I en flygtningelejr i Bangladesh er rohingyaerne ikke længere kede af det – de er vrede og kræver handling

Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen

Måske var Aung San Suu Kyi aldrig den helgen, Vesten gerne ville gøre hende til

Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden

Folkemordet på rohingyaerne er udført i Aung San Suu Kyis skygge

Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende

Sider

Mest læste

  1. Gennem årene har Myanmars nu detroniserede leder og modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, selv givet os ledetrådene til at læse hende som alt andet end en politisk helgen, skriver dokumentaristen Karen Stokkedal Poulsen i dette portræt fra januar 2020
  2. Nobelprisvinder Aung San Suu Kyis opgave i Myanmar har aldrig været nem – militæret står stadig stærkt, og nationalfølelsen er ikke rohingyaerne venlig stemt. Men at hendes regering ligefrem benægter de mange overgreb og ødelægger bevismateriale, er beskæmmende
  3. Tre år efter den tidligere vinder af Nobels Fredspris kom til magten, er Myanmars styre lige så repressivt som før. Måske har vi bare ikke set, at advarselslamperne har blinket hele tiden
  4. Når ngo’er giver nødhjælp til flygtninge, besværliggøres arbejdet af korte arbejdsbevillinger på få måneder. Vi får ikke mulighed for meget mere end at holde rohingyaerne i live med de mest basale fornødenheder, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp i dette debatindlæg
  5. Siden 2013 har udlændingemyndighederne forsøgt at få hjemsendt 32-årige Mohammed Anowar, men hverken Myanmar eller Bangladesh vil have ham, fordi han er rohingya. Med henvisning til en særlig FN-regel, som ikke tidligere er brugt i en asylsag, beder Dansk Flygtningehjælp nu om at få vurderet, om manden må betegnes som statsløs
  6. Frustrationerne vokser i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, hvor rohingyaerne strømmede til for to år siden på flugt fra etnisk udrensning i Myanmar. Fremtidsudsigterne er dystre. De er de facto statsløse og uønskede på begge sider af grænsen
  7. Situationen i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er trøstesløs, siger minister for udviklingsarbejde, Rasmus Prehn (S). Men selv om FN vurderer, at risikoen for et nyt folkemord mod de tilbageværende rohingyaer i Myanmar er høj, fortsætter den danske bistand til landet