Emne

roman

Andrej Nikolaidis ’Sønnen’ er kristuspap i lorteland og under forlagets normale niveau

Montenegrinsk-græsk roman er intellektuel spekulationslitteratur, som man sjældent møder den – men man kan være så uheldig at falde over den

Anita Furus anden roman tager tråden op fra den stærke debut

Det er både trist og forløsende at læse om, hvordan det siden gik den jødiske flygtning Ruth, som vi første gange mødte i Furus ’Mit halve liv’

Den østrigske forfatter Robert Seethaler giver de døde stemme og minder os om, at et liv aldrig slutter helt

Nu ved jeg, hvordan døden er, siger en af de døde. ’Men jeg siger ikke noget. Det er forbudt at fortælle om døden’

Nicklas Buchs debutroman havde fungeret bedre som kronik

Nicklas Buch skulle have skrevet en regelret erindrings- eller debatbog, så kunne hans vidnesbyrd stå præcist og fokuseret uden at blive forvansket af litterære dikkedarer, fjollede krydsklip og sproglige uheldigheder

Et bombardement af historier, sidehistorier og flere historier i romanen ’Enden på tragedie’

Ingen kan skabe kinesiske æskesystemer fra fremtiden som Svend Åge Madsen. Men i hans nye roman, ’Enden på tragedie’, bliver der alligevel lidt for mange historier at holde styr på

Romanen ’Efter’ bliver heldigvis mere interessant undervejs

Det er Lis Vibeke Kristensens psykologiske indsigt og de problemer, personerne roder sig ud i, der bærer romanen
Interview
Kristian Bang Foss’ fjerde roman, ’Frank vender hjem’, er hans hidtil mest forsonlige udstilling af arme fjolser og det besvær, de har med at finde deres plads i verden. Syv år har den været undervejs, og her fortæller han om, hvordan interessen for klasser, længslen mod naturen har præget romanen
Kristian Bang Foss’ fjerde roman, ’Frank vender hjem’, er hans hidtil mest forsonlige udstilling af arme fjolser og det besvær, de har med at finde deres plads i verden. Syv år har den været undervejs, og her fortæller han om, hvordan interessen for klasser, længslen mod naturen har præget romanen

Venindegruppens giftige magtudøvelser

Margaret Atwoods hårde roman ’Katteøje’ om livet som mobbeoffer er god, men man kommer til at savne den politiske romanforfatter
Kristina Stoltz

»Claude Cahun viser, at queer er mere end seksualitet. Det er en måde at være i livet på, som er mere organisk og flydende«

Poetisk aktivisme, politisk modstandskamp, leg med køn og identitet, galskab. Forfatteren Kristina Stoltz om at skrive en biografisk roman om den franske kunstner Claude Cahun

Grøndahl giver fuckfingeren til autofiktionen i sin nye roman ’Inde fra stormen’

Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum

Sider

Mest læste

  1. Det er både trist og forløsende at læse om, hvordan det siden gik den jødiske flygtning Ruth, som vi første gange mødte i Furus ’Mit halve liv’
  2. Kristian Bang Foss’ fjerde roman, ’Frank vender hjem’, er hans hidtil mest forsonlige udstilling af arme fjolser og det besvær, de har med at finde deres plads i verden. Syv år har den været undervejs, og her fortæller han om, hvordan interessen for klasser, længslen mod naturen har præget romanen
  3. Amerikanske Hanya Yanagihara skriver posttraumatisk romankunst om det liv, der skal leves efter skaden. I den internationale bestseller ’Et lille liv’ er hun skånselsløst emotionel i sin fortælling om Jude, der som barn blev solgt til sex med mænd af én af de munke, der opfostrede ham. Jude fortjener mere end den kølige distance, der præger amerikansk litteratur lige nu, mener hun
  4. Ingen kan skabe kinesiske æskesystemer fra fremtiden som Svend Åge Madsen. Men i hans nye roman, ’Enden på tragedie’, bliver der alligevel lidt for mange historier at holde styr på
  5. Kaspar Colling Nielsen bakser med et idékatalog over emner, der kan skabe ’heftig debat’: kriminelle muslimer på Nørrebro og handel med kvinder især, en del om fiduskunst og menneskets unatur. Informations anmelder er ikke provokeret eller bare rokket lidt
  6. Man følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, mens fortiden rejser sig af tågen i anden del af Lars Saabye Christensens indfølte og omsorgsfulde Oslo-trilogi
  7. Christina Hesselholdt viser igen, at hun er en af Danmarks bedste prosaister. Men der noget principielt ufølsomt ved hendes måde at lege med virkelige menneskers liv på
  8. Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum