Emne

roman

Det er i litteraturen, man ved mest om at være menneske og europæer

Romanen er Europas værk. Europa er romanen. Hvis man kan tale om et kontinent og en genre, så er det romanen og Europa. Fra Cervantes til Édouard Louis har forfatterne formet og præget det europæiske. Bedre end nogen historiebøger eller antropologiske og sociologiske studier har litteraturen bid for bid som en opdagelsesrejsende afdækket ukendt land og gjort den til del af vores fælles sprog og erkendelse

Tre boganbefalinger fra det europæiske land, du snart skal besøge

Hvis man vil forstå Europas lande, er det oplagt at søge svar i litteraturen – så det har vi gjort. Her udpeger litteraturforskere fra en række europæiske lande hver tre nyere romaner, der indkapsler deres hjemlands særkender

Hos Jelinek tager Eurydike magten

Radikale østrigske Elfriede Jelinek vender Orfeus-myten om i bogen ’Skygger’

’Vi betragtede som en selvfølge jøderne som andenrangsmennesker’

Gregor von Rezzoris muntert underholdende og sindsoprivende ubehagelige selvbiografiske ’En antisemits erindringer’ – en bog til overvejelse af ildevarslende tegn i tiden

Tyske Andreas Maier skriver indlevende om selviagttagelsens små glansnumre i ’Stedet’

Tyske Andreas Maier skriver indlevende om selviagttagelsens små glansnumre i tiden mellem børnefødselsdagenes ballondans og en altforandrende sanselig forelskelse

Saabye suger læseren ind i 50’ernes Oslo

Man følger åndeløst med ind under huden på romanpersonerne, mens fortiden rejser sig af tågen i anden del af Lars Saabye Christensens indfølte og omsorgsfulde Oslo-trilogi

’Vi danser’ er mere søvndyssende end svimlende

Juliane Preislers nye roman er en gennemført begivenhedsløs, ensformig og langsom kredsen om livets begivenhedsløse, ensformige og langsomme tempo

Peter Høegs nye roman er stærk i sit budskab, men sløset i sin personskildring og svag i sin episke komposition

’Gennem dine øjne’ er et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge. Men bogen har også rod i sin struktur

Arbejdspladsen er et reservoir af meningskriser for romanforfattere

Arbejdspladsen er den perfekte ramme for romaner om, hvor og hvordan mennesker finder mening – eller mangel på samme – i tilværelsen. Med denne raske gennemgang af den danske arbejdspladsromans historie indleder Information sin sommerserie om, hvordan vi egentlig ser på arbejdspladsen

Jan Kjærstad: »Det farligste nu er at tænke: Vi har ham, gerningsmanden. Færdig med dét. Det vil aldrig ske igen«

Jan Kjærstad har brudt et tabu og skrevet en stor roman om massakren på Utøya og bombesprængningen i det norske regeringskvarter i 2011, men med en parallelforskydning af virkelighedens omstændigheder og personer

Sider

Mest læste

  1. ’Penge på lommen – Scandinavian Star Del 1’ er Asta Olivia Nordenhofs debutroman. Det er en historisk roman om de seneste 80 års danske samfund. Forhåbentlig går der ikke syv år, før hun beriger dansk litteratur med endnu en bog
  2. Budskabet står bøjet i neon i Hanne-Vibeke Holsts koldsindige skrækvision af Den Spanske Syge 2.0. Romanen er velkomponeret og grundigt researchet med foden på speederen og begge hænder på rattet
  3. Den tyske forfatter Sebastian Fitzek har skrevet en veritabel pageturner om børnemishandling og forældre i sorg
  4. Amerikanske Hanya Yanagihara skriver posttraumatisk romankunst om det liv, der skal leves efter skaden. I den internationale bestseller ’Et lille liv’ er hun skånselsløst emotionel i sin fortælling om Jude, der som barn blev solgt til sex med mænd af én af de munke, der opfostrede ham. Jude fortjener mere end den kølige distance, der præger amerikansk litteratur lige nu, mener hun
  5. For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
  6. Vi kommer skam vidt omkring rent miljømæssigt og episk i Michael Enggaards debutroman, og det er næppe sidste gang, vi hører fra den drevne fortællehåndværker
  7. Kristian Bang Foss’ fjerde roman, ’Frank vender hjem’, er hans hidtil mest forsonlige udstilling af arme fjolser og det besvær, de har med at finde deres plads i verden. Syv år har den været undervejs, og her fortæller han om, hvordan interessen for klasser, længslen mod naturen har præget romanen
  8. ’De uadskillelige’ fra 1954 om kærligheden til en død veninde er fremstår indlevet og sorgfuld; det er en tragisk ’coming of age’-bog med et stærk feministisk islæt. Nu på dansk