Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

romaner

Sofi Oksanens roman ’Hundeparken’ er en spændingsroman og en samfundsroman, men den er måske allermest fiktiv socialreportage.

Sofi Oksanen har skrevet en begavet roman om ægdonorer og surrogatmødre i Ukraine

Sofi Oksanens ’Hundeparken’ er en spændende og begavet roman om sociale forskelle
Alt bliver væk i ’Sørgemarchen’: livet, hustruen, kærligheden, meningen med det hele.

’Sørgemarchen’ er en stille roman med en stærk og lang efterklang

’Sørgemarchen’ er islandske Gyrðir Elíassons sidste i en trilogi af kortromaner om kunstnere, der afsondrer sig fra verden. Den er en skildring af livets lethed og dets tragedier
Måske er Hanne Højgaard Viemoses ’HHV, Frshwn’ i virkeligheden et portræt af kvinden som abekat.

Niels Frank: Hanne Højgaard Viemoses ’HHV, Frshwn’ er en forstyrret roman, man kun kan holde af

Måske er ’HHV, Frshwn’ mest af alt en forstyrret roman, også litterært, hvad man tydeligst ser de steder, hvor teksten bogstaveligt talt flænses op, og sætningerne knækker eller knækker sig. I januar modtog Hanne Højgaard Viemose Montanas Litteraturpris 2019, og i denne uge blev hun nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Vi har bedt Niels Frank skrive om hendes roman ’HHV, Frshwn’
’Stiklingen’ af Audur Ava Ólafsdóttirer er en pudsig feel good-roman med enkelte stærke øjeblikke, men romanen hæver sig så sjældent over det mekaniske eller sentimentale.

’Stiklingen’ fremstiller faderskabet som en hyggelig tur i rutsjebanen

Islandsk forældreroman er mekanisk og sentimental
Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.

Merete Pryds Helle lyder tydeligt som Merete Pryds Helle i sin nyfortolkning af Ibsen

... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Johan Harstads 1.066 sider lange roman er dybt betagende

Murstensromanen ’Max, Mischa & Tet-offensiven’ er noget af det mest vidunderlige længe

Johan Harstads 1.066 sider lange roman er dybt betagende
Knud Romer debuterede med den meget omtalte autofiktive roman Den som blinker er bange for døden om barndommen på Falster i 2006, som blev voldsomt eksponeret. Ikke mindst fordi gamle naboer eller bekendte ringede aviser op og påpegede fejl i romanens virkelighed, ’for sådan var det altså slet ikke’

Knud Romers projekt er sympatisk, men romanen er simpelthen ikke gennemarbejdet nok

Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet

Fornem afrunding på Kim Blæsbjergs trilogi om Danmark i opbrud

Spændingskurven stiger voldsomt i ’Desertørerne 3’, der fermt sætter de sidste streger i et skarpt og underholdende portræt af den globale økonomiske krise og vor egen slidte moral og skarpe klasseskel
Analyse
Det er bemærkelsesværdigt at af Leonora Christina Skovs to bøger med den samme kernehistorie, er det børnebogen Glashuset, der er den mest kunstneriske.

Det, der gør børnelitteratur til kunst, er også det, der gør voksenlitteratur til kunst

Man kan blive klogere på børnelitteraturens egenart ved at sammenligne Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’ med børneudgaven af samme historie i ’Glashuset’ fra 2008
En ny bølge skyller ind over Frankrig: Nu skal litteraturen fortælle en helt særlig skæbne, og biografisk fiktion er måden at gøre det på. I en sprudlende omfavnelse af sproget kaster forfatterne sig over den sidste nye genre: exofiktionen

Forfatterens eget liv er på retur, nu gælder det de andres

En ny bølge skyller ind over Frankrig: Nu skal litteraturen fortælle en helt særlig skæbne, og biografisk fiktion er måden at gøre det på. I en sprudlende omfavnelse af sproget kaster forfatterne sig over den sidste nye genre: exofiktionen

Sider

Mest læste

  1. Sofi Oksanen har skrevet en begavet roman om ægdonorer og surrogatmødre i Ukraine
    Sofi Oksanens ’Hundeparken’ er en spændende og begavet roman om sociale forskelle
  2. Dynamit-detektiven vender tilbage
    Den franske tegneserieskaber Jacques Tardis album om privatdetektiven Nestor Burma er kongeniale fortolkninger af landsmanden Léo Malets kulørte romanforlæg
  3. Sidenius som skiderik
    Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
  4. Sisyfos var en lykkelig mand
    Albert Camus så Sisyfos som ideal for det humanistiske menneske DET FILOSOFISKE RUM Sisyfos er en mærkelig og fascinerende skikkelse i de græske gudesagn. Han havde fornærmet guderne, og som straf måtte han skubbe en vældig sten op ad bjerget...
  5. Knud Romers projekt er sympatisk, men romanen er simpelthen ikke gennemarbejdet nok
    Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  6. Forfattere med fokus på familien
    Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
  7. Mennesket: et miskmask
    Nyoversættelsen af Dostojevskijs ’’Forbrydelse og straf’ yder sit farlige forlæg æstetisk retfærdighed
  8. Brun morgen
    Charlie og jeg sad med benene strakt frem i solskinnet, uden at tale med hinanden, vi udvekslede bare tanker som løb igennem hovedet på os, uden egentligt at lægge mærke til, hvad den anden sagde...