Folketingets velvilje over for at give mandlige homoseksuelle ret til juridisk medfaderskab kan føre til en lempelse af reglerne for rugemoderskab. Det vil være etisk forkert at lade mændenes ønske om børn gå ud over mødrenes og børnenes rettigheder, skriver landsformand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius i denne klumme
Det er åbenlyst rigtigt, at medfædre skal ligestilles med medmødre og heteroseksuelle par. Også selv om det indebærer svære dilemmaer om betalt rugemoderskab, som er ulovligt i Danmark
Kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, og det får nogle danske par til at benytte sig af ’surrogacy’-bureauer i Sverige og andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal. Vi har spurgt en række debattører og eksperter, om praksissen bør legaliseres, eller om de etiske problemer er for store
Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia
I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg
Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem
Folketingets velvilje over for at give mandlige homoseksuelle ret til juridisk medfaderskab kan føre til en lempelse af reglerne for rugemoderskab. Det vil være etisk forkert at lade mændenes ønske om børn gå ud over mødrenes og børnenes rettigheder, skriver landsformand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius i denne klumme
Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia
Det er åbenlyst rigtigt, at medfædre skal ligestilles med medmødre og heteroseksuelle par. Også selv om det indebærer svære dilemmaer om betalt rugemoderskab, som er ulovligt i Danmark
Kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, og det får nogle danske par til at benytte sig af ’surrogacy’-bureauer i Sverige og andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal. Vi har spurgt en række debattører og eksperter, om praksissen bør legaliseres, eller om de etiske problemer er for store
Hvert år føder indiske kvinder tusinder af børn til vestlige ’patienter’, der enten ikke kan eller vil føde dem selv. Den danske sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg er rejst til fertilitetsøkonomiens mekka, Gujarat, for at samle materiale til et nyt doku-teater
Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
