Emne

rugemødre

Det nyfødte barns tarv bør vægte højest i spørgsmålet om rugemoderskab

Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg

Kvinder som børnebeholdere

Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem

’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt

Rugemødre splitter regeringspartier

I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti

Altruistiske rugemødre giver håb, men kun for de få

Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?

Indiens rugemoderindustri omsætter for milliarder

Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder

Mexicanske rugemødre er retsløse

I Mexico er surrogatmoderskab blevet et blomstrende erhverv for fattige kvinder, der har brug for penge, men branchen opererer i en juridisk gråzone, hvor rugemødrene ikke er sikret honoraret og sågar risikerer at få stjålet deres æg

Må graviditet ikke være et job?

En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?

Det at lægge krop til en rugemor

Skuespilleren Nanna Bøttcher gør ’Made in India’ til en højst seværdig debatforestilling om rugemødre og købemødre på Teater Grob. Heldigvis uden nemme svar

Klap i, og fød!

En indisk rugemor bliver ikke spurgt, når lægerne disponerer med hendes krop. De betalende forældre har mere indflydelse på de medicinske beslutninger end rugemoren, siger Malene Tanderup Kristensen, der har forsket på New Delhis klinikker

Sider

Mest læste

  1. Hvert år føder indiske kvinder tusinder af børn til vestlige ’patienter’, der enten ikke kan eller vil føde dem selv. Den danske sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg er rejst til fertilitetsøkonomiens mekka, Gujarat, for at samle materiale til et nyt doku-teater
  2. Det er ulovligt, men velstående kinesiske par hyrer i stigende grad rugemødre – både for at slippe uden om etbarnspolitikken, og fordi det er bekvemt. Debatten kører i Kina, hvor det ses som tegn på voksende ulighed i samfundet, når fattige kvinder udlejer deres livmoder til rige
  3. Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
  4. Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
  5. 'Illusioner, mangel på klarsyn og erkendelse er næsten ubærlig. Sandheden er altid venligtsindet,' siger museumsinspektør Thorkild Kjærgaard. Han vil have et radikalt opgør med grænseløsheden INTERVIEW På slotspladsens brosten vender vi ryggen til byen, handelsstrøget, bilerne og det 20...
  6. Bonderøvs-tv, offerfjernsyn og provinsbæ? – 19direkte har mange navne. Selv kalder vi det public journalism, og her kommer danskerne til orde uden filter. Men hvor går grænsen til det private? Det virtuelle rum Vi vil forstå danskerne – ikke forklare dem! Sådan lyder mantraet, hver gang redaktionen på 19direkte samles...
  7. Den mest vedholdende myte om rugemødre er, at de ender med fysiske og følelsesmæssige ar. Jeg har været rugemor for tre velskabte børn, og jeg kan ikke genkende den udlægning. Børnenes vej til verden har været blandt de største oplevelser i mit liv
  8. Problemstillinger, som for blot få år siden blev betragtet som ren science fiction, hører i dag til virkelighedens dilemmaer