Emne

rugemødre

Kommentar
6. maj 2022

Rugemoderskab er en etisk gråzone, der bør begrænses – ikke udbredes

Folketingets velvilje over for at give mandlige homoseksuelle ret til juridisk medfaderskab kan føre til en lempelse af reglerne for rugemoderskab. Det vil være etisk forkert at lade mændenes ønske om børn gå ud over mødrenes og børnenes rettigheder, skriver landsformand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius i denne klumme
Christian Vigilius mener ikke, at mandlige homoseksuelle par bør få lov at få børn via en rugemor: »Al forskning peger på, at barnet knytter nogle helt særlige biologiske bånd til moderen, allerede mens det ligger i maven,« skriver han.
Leder
12. januar 2022

Muligheden for medfaderskab er vigtigt for både ligestillingen, fædrene og børnenes skyld

Det er åbenlyst rigtigt, at medfædre skal ligestilles med medmødre og heteroseksuelle par. Også selv om det indebærer svære dilemmaer om betalt rugemoderskab, som er ulovligt i Danmark
I dag er det muligt for to kvinder at blive registreret som forældre til et barn. Men den tilsvarende mulighed eksisterer ikke for mænd.
Interview
16. oktober 2021

Debat om rugemoderskab: »Det er på ingen måde en menneskeret at få børn«

Kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, og det får nogle danske par til at benytte sig af ’surrogacy’-bureauer i Sverige og andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal. Vi har spurgt en række debattører og eksperter, om praksissen bør legaliseres, eller om de etiske problemer er for store
Kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, og det får nogle danske par til at benytte sig af ’surrogacy’-bureauer i Sverige og andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal. Vi har spurgt en række debattører og eksperter, om praksissen bør legaliseres, eller om de etiske problemer er for store
Feature
9. oktober 2021

Martin og Nicolais søn kom til verden med en colombiansk rugemor. Nu er han turist i Danmark

Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Feature
2. oktober 2021

Martin og Nicolais rugemor bliver alvorligt syg efter fødslen. Familien er strandet i Colombia

Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia
Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia
Kronik
30. september 2021

Giv danske kvinder lov til at bære et barn for ufrivilligt barnløse

I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg
I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg
Feature
18. september 2021

Martin og Nicolai vil have et barn. Efter flere års tilløb har de sparet op til en rugemor

Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.
Kommentar
18. september 2021

Når barnløse tyer til rugemødre, er det barnet og rugemoren, der betaler prisen

Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
Mette Kofoed (på billedet) har brugt en indisk rugemor til at få sin datter. Vi ved for lidt om, hvordan adoptionsprocessen, hvor danskere betaler udenlandske kvinder for at føde børn for dem, påvirker rugemoder og rugebarn, mener forfatter Marion Thorning.
Kommentar
9. marts 2019

Det nyfødte barns tarv bør vægte højest i spørgsmålet om rugemoderskab

Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Leder
11. august 2017

Kvinder som børnebeholdere

Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem

Sider