Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem
Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
I Mexico er surrogatmoderskab blevet et blomstrende erhverv for fattige kvinder, der har brug for penge, men branchen opererer i en juridisk gråzone, hvor rugemødrene ikke er sikret honoraret og sågar risikerer at få stjålet deres æg
En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?
Skuespilleren Nanna Bøttcher gør ’Made in India’ til en højst seværdig debatforestilling om rugemødre og købemødre på Teater Grob. Heldigvis uden nemme svar
En indisk rugemor bliver ikke spurgt, når lægerne disponerer med hendes krop. De betalende forældre har mere indflydelse på de medicinske beslutninger end rugemoren, siger Malene Tanderup Kristensen, der har forsket på New Delhis klinikker
Det er ikke helt gratis, når Etisk Råd konsekvent tager afstand fra den teknologiske udvikling inden for reproduktion. For dermed er Rådet med til at bremse mulighederne for alternative familieformer, mener flere eksperter, fagfolk og organisationer, der desuden kritiserer rådet for ikke at have tilstrækkelig føling med den praktiske virkelighed
Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer
Danske par benytter sig i stigende grad af rugemødre for at realisere drømmen om et barn, vurderer forsker og Etisk Råd. Dermed bevæger de sig ind i en juridisk gråzone, for i Danmark har en rugemor alle rettigheder til barnet. Advokat efterlyser ny lovgivning
Det aktuelle pres for at legalisere brugen af rugemødre tager udgangspunkt i en objektgørelse af børn som nogen, der er til for vores skyld. Og den åbner for en ladeport af overgreb mod nyfødte
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
