Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

rugemødre

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Feature
18. september 2021

Martin og Nicolai vil have et barn. Efter flere års tilløb har de sparet op til en rugemor

Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.
Kommentar
18. september 2021

Når barnløse tyer til rugemødre, er det barnet og rugemoren, der betaler prisen

Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
Mette Kofoed (på billedet) har brugt en indisk rugemor til at få sin datter. Vi ved for lidt om, hvordan adoptionsprocessen, hvor danskere betaler udenlandske kvinder for at føde børn for dem, påvirker rugemoder og rugebarn, mener forfatter Marion Thorning.
Kommentar
9. marts 2019

Det nyfødte barns tarv bør vægte højest i spørgsmålet om rugemoderskab

Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
Leder
11. august 2017

Kvinder som børnebeholdere

Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem
Baggrund
10. august 2017

’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.
Nyhed
15. december 2016

Rugemødre splitter regeringspartier

I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
Feature
22. september 2016

Altruistiske rugemødre giver håb, men kun for de få

Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Baggrund
14. april 2016

Indiens rugemoderindustri omsætter for milliarder

Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
En sygeplejerske undersøger en rugemor på en klinik i Indien. Godt 12.000 udlændinge kommer til Indien hvert år for at finde surrogatmødre, en stor del af dem fra Europa. Arkiv
Baggrund
12. december 2014

Mexicanske rugemødre er retsløse

I Mexico er surrogatmoderskab blevet et blomstrende erhverv for fattige kvinder, der har brug for penge, men branchen opererer i en juridisk gråzone, hvor rugemødrene ikke er sikret honoraret og sågar risikerer at få stjålet deres æg
Nancy, en af rugemødrene på Planet Hospital i Cancun, læser en sms på sin mobil. Hun bor sammen med de andre unge fattige rugemødre på sovesal.
Klumme
31. december 2013

Må graviditet ikke være et job?

En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?

Sider

  • Feature
    18. september 2021

    Martin og Nicolai vil have et barn. Efter flere års tilløb har de sparet op til en rugemor

    Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
    Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.
  • Kommentar
    18. september 2021

    Når barnløse tyer til rugemødre, er det barnet og rugemoren, der betaler prisen

    Det er let for omgivelserne at leve sig ind i det barnløse pars sorg og desperation. Men hvad med den rugemor, der skal aflevere et nyfødt barn uden at vide, hvad der sker med det i fremtiden? Eller det barn, der vokser op uden at kende den mor, der har født det, skriver forfatter Marion Thorning i dette debatindlæg
    Mette Kofoed (på billedet) har brugt en indisk rugemor til at få sin datter. Vi ved for lidt om, hvordan adoptionsprocessen, hvor danskere betaler udenlandske kvinder for at føde børn for dem, påvirker rugemoder og rugebarn, mener forfatter Marion Thorning.
  • 7. marts 2003

    Jeg kan min metiér

    Gennem et langt liv med film er Søren Kragh-Jacobsen blevet så sikker på sig selv, at han præcis ved, hvad han vil have, fortæller den danske instruktør her i et interview om sin nye film, den engelsksprogede ‘Skagerrak’
  • Baggrund
    10. august 2017

    ’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

    Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
    Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.
  • Kronik
    6. oktober 2000

    Uden filter

    Bonderøvs-tv, offerfjernsyn og provinsbæ? – 19direkte har mange navne. Selv kalder vi det public journalism, og her kommer danskerne til orde uden filter. Men hvor går grænsen til det private? Det virtuelle rum Vi vil forstå danskerne – ikke forklare dem! Sådan lyder mantraet, hver gang redaktionen på 19direkte samles...
  • 21. august 2008

    Hjemmeside formidler ulovlig kontakt til rugemødre

    I Danmark er det ikke tilladt at betale en kvinde for at være rugemor. Alligevel henviser en dansk hjemmeside til klinikker i Indien, hvor man kan leje en livmoder. Men det er ulovligt, vurderer dansk professor i strafferet
  • Kommentar
    9. marts 2019

    Det nyfødte barns tarv bør vægte højest i spørgsmålet om rugemoderskab

    Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
    Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
  • Feature
    22. september 2016

    Altruistiske rugemødre giver håb, men kun for de få

    Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
    Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?