Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem
Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
I Mexico er surrogatmoderskab blevet et blomstrende erhverv for fattige kvinder, der har brug for penge, men branchen opererer i en juridisk gråzone, hvor rugemødrene ikke er sikret honoraret og sågar risikerer at få stjålet deres æg
En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?
Skuespilleren Nanna Bøttcher gør ’Made in India’ til en højst seværdig debatforestilling om rugemødre og købemødre på Teater Grob. Heldigvis uden nemme svar
En indisk rugemor bliver ikke spurgt, når lægerne disponerer med hendes krop. De betalende forældre har mere indflydelse på de medicinske beslutninger end rugemoren, siger Malene Tanderup Kristensen, der har forsket på New Delhis klinikker
Det er ikke de ulige magtforhold i den internatinale rugemorindustri, der gør folk i Nordeuropa oprørte, siger sociologen Amrita Pande. Det er det, at kvinder får penge for noget, de forventes at gøre gratis
Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
Enhedslisten kommer ikke til at bakke op om en model, der gør det nemmere for store firmaer at tjene penge på at sælge børn født af kvinder fra mindre velstillede lande til danske par. Åbnes der for kommercielt rugemoderskab, skal vi tage ansvar her i Danmark, skriver social- og ligestillingsordfører Pernille Skipper i dette debatindlæg
Kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, og det får nogle danske par til at benytte sig af ’surrogacy’-bureauer i Sverige og andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal. Vi har spurgt en række debattører og eksperter, om praksissen bør legaliseres, eller om de etiske problemer er for store
Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Men mødet med de danske myndigheder går ikke som forventet
Folketingets velvilje over for at give mandlige homoseksuelle ret til juridisk medfaderskab kan føre til en lempelse af reglerne for rugemoderskab. Det vil være etisk forkert at lade mændenes ønske om børn gå ud over mødrenes og børnenes rettigheder, skriver landsformand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius i denne klumme
I dag har to mænd i Danmark meget få muligheder for at få børn sammen. Men lige nu sidder adskillige par med en nær ven eller et familiemedlem, som ønsker at bære barnet for dem uden betaling. Det burde vi give lov til, skriver sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen i dette debatindlæg
Efter fødslen af Storm bliver den colombianske rugemor Karen Julieth syg og kan ikke underskrive de nødvendige dokumenter, så Nicolai og Martin Køster Rimvall kan komme hjem til Danmark med sønnen. De er strandet i Colombia
Det er åbenlyst rigtigt, at medfædre skal ligestilles med medmødre og heteroseksuelle par. Også selv om det indebærer svære dilemmaer om betalt rugemoderskab, som er ulovligt i Danmark
