Emne

rugemødre

Leder
11. august 2017

Kvinder som børnebeholdere

Lad os i stedet for at tale om rugemødre få en åben debat om, hvorfor mange kvinder vælger at få børn med sig selv, når så mange mænd gerne vil have dem
Baggrund
10. august 2017

’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.
Nyhed
15. december 2016

Rugemødre splitter regeringspartier

I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
Feature
22. september 2016

Altruistiske rugemødre giver håb, men kun for de få

Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Baggrund
14. april 2016

Indiens rugemoderindustri omsætter for milliarder

Den indiske regering forsøger at begrænse brugen af rugemødre til indiske par – men branchen er stort set ureguleret, og for Indiens fattige kvinder, der i nogle tilfælde tvinges af mænd eller alfonser, er der store penge at tjene ved at udleje sin livmoder
En sygeplejerske undersøger en rugemor på en klinik i Indien. Godt 12.000 udlændinge kommer til Indien hvert år for at finde surrogatmødre, en stor del af dem fra Europa. 
 Arkiv
Baggrund
12. december 2014

Mexicanske rugemødre er retsløse

I Mexico er surrogatmoderskab blevet et blomstrende erhverv for fattige kvinder, der har brug for penge, men branchen opererer i en juridisk gråzone, hvor rugemødrene ikke er sikret honoraret og sågar risikerer at få stjålet deres æg
Nancy, en af rugemødrene på Planet Hospital i Cancun, læser en sms på sin mobil. Hun bor sammen med de andre unge fattige rugemødre på sovesal.
Klumme
31. december 2013

Må graviditet ikke være et job?

En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?
Anmeldelse
20. november 2013

Det at lægge krop til en rugemor

Skuespilleren Nanna Bøttcher gør ’Made in India’ til en højst seværdig debatforestilling om rugemødre og købemødre på Teater Grob. Heldigvis uden nemme svar
Nyhed
22. juni 2013

Klap i, og fød!

En indisk rugemor bliver ikke spurgt, når lægerne disponerer med hendes krop. De betalende forældre har mere indflydelse på de medicinske beslutninger end rugemoren, siger Malene Tanderup Kristensen, der har forsket på New Delhis klinikker
Rugemødre. Rugemor skannes på en klinik i Anand i Indien. Rugemødrene er typisk ikke med til at beslutte, om fødslen skal foregå vaginalt eller ved kejsersnit, og mange er ikke klar over, om de bærer et enkelt barn, tvillinger eller trillinger, forklarer Malene Tanderup Kristensen.
17. november 2012

For en rugemor handler det om mere end rettigheder

Det er ikke de ulige magtforhold i den internatinale rugemorindustri, der gør folk i Nordeuropa oprørte, siger sociologen Amrita Pande. Det er det, at kvinder får penge for noget, de forventes at gøre gratis
Arbejdskamp. Diskussionen handler ikke om moral, men om det globale arbejdsmarked, for der kan vi tale styrkeforhold. I det moralske landskab bliver rugemødrene ikke anerkendt som handlende individer, der kan stille krav. De forbliver sårbare, umælende, ansigtsløse, siger Amrita Pande.

Sider