Emne

rugemødre

Uden filter

Bonderøvs-tv, offerfjernsyn og provinsbæ? – 19direkte har mange navne. Selv kalder vi det public journalism, og her kommer danskerne til orde uden filter. Men hvor går grænsen til det private? Det virtuelle rum Vi vil forstå danskerne – ikke forklare dem! Sådan lyder mantraet, hver gang redaktionen på 19direkte samles...

En gruelig global historie på Internettet

Der alligevel ender mere end godt - det vil sige tvetydigt DER VAR ENGANG for kort tid siden en italiener og en portugiser af hvert sit køn som giftede sig og gerne ville have børn men ikke kunne få bare et...

Er moderskab en menneskeret

Af BENTE HOLM NIELSEN cand.med. og medlem for Dansk Kvindesamfund af styrelsen i FN-Forbundet Vor tids brug af forplantningsteknik giver de gamle ord om fødsel, frihed og lighed en hul klang - der bliver manipuleret med menneskerettighederne før fødslen 50-JUBILÆUM Vi har haft en erklæring om menneskerettigheder i 50 år...

Nye læsere kan begynde her

Fra: 'Gør gode tider bedre' (Louisiana 1960) til: 'Gør dem dog ikke værre' (Louisiana 1997) - i mangel på grænser og forskelle, der gør en forskel og forgylder vores tilværelse Frie ord Som annonceret afholder Informations venner i morgen et debatmøde på Louisiana...

Grænseløshed er selvmorderisk

'Illusioner, mangel på klarsyn og erkendelse er næsten ubærlig. Sandheden er altid venligtsindet,' siger museumsinspektør Thorkild Kjærgaard. Han vil have et radikalt opgør med grænseløsheden INTERVIEW På slotspladsens brosten vender vi ryggen til byen, handelsstrøget, bilerne og det 20...

Det grønne håb efter festen

Undertiden, når tiden har fart på, kan ideologi og virkelighed fjerne sig så meget fra hinanden, at ideologierne bliver uvirkelige og virkeligheden uden idé. Hermed forsvinder incitamentet for det politiske kald - for engagementet, indignationen og overbevisningen...

Sider

Mest læste

  1. Når Etisk Råd i debatten om reproduktion tager afstand fra nye familieformer med følelsesladede ord som ’morbidt’ og ’forkert’, er rådet med til at stigmatisere borgere, der har valgt alternative familieformer, mener eksperter, fagfolk og organisationer
  2. Indien er blevet et paradis for barnløse par, der søger en rugemor. De barnløse par beskyldes for at udnytte fattige indere
  3. Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
  4. Ny dokumentarudsendelse om supermusikstjernen Michael Jackson tilbyder et dybt kig ind i en gal mands verden. En verden, hvor musik, barndomserindringer, shopping og – uheldigvis – rigtige børn er omdrejningspunktet
  5. Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
  6. Det er ikke helt gratis, når Etisk Råd konsekvent tager afstand fra den teknologiske udvikling inden for reproduktion. For dermed er Rådet med til at bremse mulighederne for alternative familieformer, mener flere eksperter, fagfolk og organisationer, der desuden kritiserer rådet for ikke at have tilstrækkelig føling med den praktiske virkelighed
  7. En indisk rugemor bliver ikke spurgt, når lægerne disponerer med hendes krop. De betalende forældre har mere indflydelse på de medicinske beslutninger end rugemoren, siger Malene Tanderup Kristensen, der har forsket på New Delhis klinikker
  8. Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?