Emne

samfundskritik

Den svenske velfærdsstat var et materialistisk fænomen, et svar på fattigdom. Den var på ingen måde idealistisk

Selvom meget har forandret sig i Sverige, lever landet stadig i eftervirkningerne af ’folkhemmet’. Hvad Sverige er blevet til i dag, kan aflæses i omgangen med den epoke. Vi har bedt den svenske forfatter Lena Andersson forklare os folkhemmets skæbne lige før det svenske skæbnevalg på søndag
Ny bog

Lars Olsen er stadig venstrefløjens forfatterkonge, men han bringer ikke meget nyt til torvs

Lars Olsen har begået endnu en debatbog, der retter et kritisk blik mod uligheden i samfundet. Denne gang er den stigende utryghed i fokus. Men hvordan skal man anmelde en debatbogsforfatter, der bliver ved at fremsætte den samme kritik?

’Omar – og de andre’ handler egentlig kun om de andre

Aydin Soei giver et interessant historisk blik på de danske indvandrerbander. Nutiden mangler

Det er en fejl at gøre embedsmanden til syndebuk – og i værste fald farligt

De fleste kan indse, at det er skadeligt, når Trump angriber de statslige institutioner, fordi det undergraver demokratiet. Men kritikken af bureaukratiet er også så heftig i Danmark, at der er brug for at mane til besindelse

Kapitalisterne behøver ikke frygte hæren af kaospiloter og storbymennesker

Venstrefløjens fokus på identitetspolitiske spørgsmål er i perfekt symbiose med kapitalismen. Hvad blev der af kampen mod, at magt og rigdom koncentreres hos nogle få?

Det er absurd, at politikerne tillader afhængighedsskabende kemikalier i smøger

Det giver ingen mening, at politikerne giver tobaksproducenterne lov til at tilsætte afhængighedsskabende stoffer, mens de bruger massevis af penge på rygestopkurser

Klassekamp er – stadig – vejen til et bedre samfund

Kampen for et mere progressivt og retfærdigt samfund – også for minoritetsgrupper – må nødvendigvis tage udgangspunkt i den konflikt, der går på tværs af alle samfundets skillelinjer: klasseforholdene

Kristian Leths forsvar for fremtiden er sympatisk, selvom det ikke overbeviser

Leths formidlingsiver og -evne og beundringsværdige brede inddragelse af alt fra religionshistorie til arkæologi og statistik er som altid forbilledlig. Men hans forsvar for fremtiden er ikke overbevisende

Ingen hellige køer i Kerteminderevyen

Trine Gadeberg løfter Kerteminderevyen til tops med sin ublu samfundssatire
Arundhati Roy

»Nogle gange kan jeg få en bange anelse om, at man en dag beslutter sig for at udrydde en stor del af verdens befolkning«

Ægteskabet mellem højrepopulisme og teknologi er for Arundhati Roy den største trussel i vores tid. For hvad sker der, når en betydelig del af befolkningen ikke længere er vigtig som arbejdskraft? Den indiske forfatterinde er aktuel på dansk med sin første roman i 20 år. I sidste uge besøgte hun København

Sider

Mest læste

  1. Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik
  2. På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  3. Er postmodernismens epoke ved at lakke mod enden? I sin nye bog gør professor i politisk æstetik Mikkel Bolt status over et halvt århundredes svækkelse af den kritiske tænkning og plæderer for en tilbagevenden til marxismens grundindsigter
  4. Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
  5. Den 22-årige Jamaika rapper og synger fra et kunstnerisk sted i bluesen og et konkret sted i betonen i Finlandsparken i Vejle. Det gør han både med en klaustrofobisk realisme og en ekstatisk passion
  6. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  7. Mange mennesker kender ikke til kærlighed, de kender kun til seksuel nydelse, siger Alain Badiou, der anses for Frankrigs vigtigste, nulevende filosof. Men at begrænse sig til seksuel nydelse narcissistisk. Man behøver ikke at indgå nogen forbindelse med den anden, men kan nøjes med at tage, hvad man vil have, siger han
  8. De store kritiske samfundsdiagnoser er afløst af selvkritik. Konsekvensen er, at de store samfundstænkere er byttet ud med et selvrealiseringskatalog