Emne

samfundskritik

25 år efter

(2. sektion) FREMTIDEN fik fingeren, da punken for 25 år siden så dagens mørke i efterbrænderen fra blomsterbørnenes regeringstid. Fra lyse og indimellem syrede drømme om fred og retfærdighed til en villet grim vrængen ad fremtiden...

Lever Elvis?

Mad med Elvis ender som en morbid farce, men er hverken provokerende eller chokerende

’De er anderledes på vegne af os alle sammen’

siger Petter Næss om hovedpersonerne i sin nye film, ’Elling’, om to psykisk syge mænd, der skal sluses ud i den virkelige verden. Information har talt med norske Næss og den ene hovedrolleindehaver, Sven Nordin

Jovist, Pia Kjærsgaard har et program, men...

Dansk Folkeparti har netop fremlagt et 120 siders arbejdsprogram. Hvor alvorligt mener partiet det, der ikke handler om bekæmpe truslerne fra ’de fremmede’: udlændinge og EU?

Opråb til eliten

Prøv at tænke tyve år tilbage: Dengang var kulturkritikken fremadrettet, mens den konventionelle tænkning var konservativ. I dag er rollerne byttet om, og selv de spædeste forsøg på nytænkning jordes øjeblikkelig af ledere i Information

På for enhver pris

Den nyslåede teaterdirektør Ole Bornedal vil skabe underholdningsteater med mening. Åbningsstykket Skrigerne er underholdende, men meningerne når aldrig ud over det forudsigelige

Med kameraet som goddag

Colonel fortsætter på DR2 sin rolle som hofnar. Hans humoristiske kritik af den kulturelle konformisme har vinger og vinder hjerter, men en del af kunstmiljøet, det bliver han aldrig, erkender han

Information – om en verden i forandring

Dagbladet, der lever af at smide al den overflødige information væk, så læserne kan koncentrere sig om det vigtige: Det nye, der sker med verden og med det nære liv

Antorini forlader SF i protest

Christine Antorini har meldt sig ud af SF i protest mod partiets forældede samfundskritik. Holger K. Nielsen kalder udmeldelsen ’helt naturlig’

Skudt forbi

De kulturradikale er bekvemme syndebukke

Sider

Mest læste

  1. Samfundsvidenskaben har en rig tradition for selvkritik og faglig udvikling, men det gælder ikke for økonomerne. Manglen på faglig pluralisme betyder, at grundlæggende antagelser ikke udfordres og udvikles, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  2. Den britiske premierminister og hans Brexit-tilhængere er ikke andet end modbydelige kryb i den store britiske forfatters lille og skuffende genfortælling af Kafkas ’Forvandlingen’
  3. Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
  4. Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik
  5. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  6. På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  7. Er postmodernismens epoke ved at lakke mod enden? I sin nye bog gør professor i politisk æstetik Mikkel Bolt status over et halvt århundredes svækkelse af den kritiske tænkning og plæderer for en tilbagevenden til marxismens grundindsigter
  8. Med sin anden film, gyseren ’Us’, understreger instruktør og manuskriptforfatter Jordan Peele, at han for tiden er en af amerikansk films mest spændende og originale stemmer. Inspirationen fra filmskabere som Spielberg og Haneke er tydelig, men blandet med populærkulturelle referencer fra 1980’erne og Peeles eget temperament og ikke mindst sans for humor bliver det både uhyggeligt, morsomt og tankevækkende