Emne

samfundskritik

Klassekamp er – stadig – vejen til et bedre samfund

Kampen for et mere progressivt og retfærdigt samfund – også for minoritetsgrupper – må nødvendigvis tage udgangspunkt i den konflikt, der går på tværs af alle samfundets skillelinjer: klasseforholdene

Kristian Leths forsvar for fremtiden er sympatisk, selvom det ikke overbeviser

Leths formidlingsiver og -evne og beundringsværdige brede inddragelse af alt fra religionshistorie til arkæologi og statistik er som altid forbilledlig. Men hans forsvar for fremtiden er ikke overbevisende

Ingen hellige køer i Kerteminderevyen

Trine Gadeberg løfter Kerteminderevyen til tops med sin ublu samfundssatire
Arundhati Roy

»Nogle gange kan jeg få en bange anelse om, at man en dag beslutter sig for at udrydde en stor del af verdens befolkning«

Ægteskabet mellem højrepopulisme og teknologi er for Arundhati Roy den største trussel i vores tid. For hvad sker der, når en betydelig del af befolkningen ikke længere er vigtig som arbejdskraft? Den indiske forfatterinde er aktuel på dansk med sin første roman i 20 år. I sidste uge besøgte hun København

Demokratiets endeligt bliver en stille og langstrakt dødsrallen

Vil vi genkende det, når demokratiet går under? Ny bog argumenterer for, at vores historiske erfaring gør, at demokratiet kan dø for øjnene af os, uden at vi opdager det

Tarek Husseins bog er nødvendig læsning for unge muslimer

I sin nye bog pisker Tarek Hussein mod imamer, der ikke har levet op til deres store autoriteter, og mod radikale miljøer, der udnytter sårbarhedens søgen efter simple svar. Den stiller krav til de unge og planter kritik. Den er en nødvendig provokation

Olga Ravns nye fremtidsroman er et tankevækkende advarselsbrev til sin samtid

Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik

Udlændingedebatten hudflettet og blotlagt

På mange måder er udlændingedebatten forstummet herhjemme. Afværgemanøvrerne med påklæbning af mærkater på folk, de politisk korrekte, de kulturradikale (hvem fanden dét så er) med indvendinger mod den farligt forenklende udlændingedebat lander diskussionen, før dén om substansen er begyndt

Jobs bog genfortalt som markedskritik

Filosoffen Christoph Türcke har genskrevet Jobs Bog som en fortælling om ækvivalens. Det er spændende læsning, men forbindelsen til hans afsluttende kritik af markedet bliver aldrig helt klar
Statskritik

Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det

Sider

Mest læste

  1. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  2. Selvom meget har forandret sig i Sverige, lever landet stadig i eftervirkningerne af ’folkhemmet’. Hvad Sverige er blevet til i dag, kan aflæses i omgangen med den epoke. Vi har bedt den svenske forfatter Lena Andersson forklare os folkhemmets skæbne lige før det svenske skæbnevalg på søndag
  3. Trafficking, terror, og narkohandel. Faktiske begivenheder danner rammen om tidens krimier. Men ofte bliver samfundskritikken påklistret og virkelighedens ofre reduceret til pynt på plottet
  4. Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
  5. Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik
  6. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  7. I sin nye bog vil Svend Brinkmann slå et slag for mådeholdet i vores grænseløse tid. Hans tilsyneladende samfundskritik er dog ikke andet end en perfekt forfægtelse af vores nuværende livsform minus et par procent
  8. Samfundskritik. Hvordan skal folket kunne vælge de styrende på et sagligt grundlag, hvis det ikke bliver fyldestgørende orienteret om, hvordan det styres? Så hvor bliver kulturisternes samfundskritik af?