Emne

samfundskritik

Baggrund
16. marts 2018

Detektivromanen giver os gåder, vi ved, vi kan forstå

Forbrydelsen var, at det moderne samfund dræbte mysteriet. Redningen blev, at kriminalromanen gav os gåderne tilbage. Og nu giver de os fortællingen om en verden, hvor vi kan stole på, at vi kan finde ud af, hvem der har gjort det
Sherlock Holmes er detektiven par excellence. Han står ved sit vindue og venter på, at det banker på hans dør. Så snart en gåde melder sig, lægger han kokainen og morfinen fra sig og koncentrerer hele sin hjerne om at opklare forbrydelsen.
Kommentar
15. marts 2018

Pinkers sjusk er en hån imod de oplysningsprincipper, han hævder at forsvare

Steven Pinkers forsøg på at redde troen på fremskridt lever ikke op til hans egen højt besungne påkaldelse af logik, fornuft og fakta
Steven Pinkers forsøg på at redde troen på fremskridt lever ikke op til hans egen højt besungne påkaldelse af logik, fornuft og fakta
Anmeldelse
9. marts 2018

Depression kan ifølge ny bog ikke kureres med medicin

Johann Hari gør i ny bog op med forestillingen om, at depression skal ses som et symptom på kemiske ubalancer i hjernen, der kan kureres med den rette medicinering. I stedet ser han sygdommen som en reaktion på socialt og psykologisk pres, som det moderne samfund udsætter mennesker for
Anmeldelse
9. marts 2018

Pointen er mesterlig, men polemikken er jammerlig i Steven Pinkers nye bog

Steven Pinkers kritik af kritikken er ikke på niveau med hans hyldest til vaskemaskinen. I hans nye bog er pointen, at vi er omgivet af fremskridt, som vi ikke bemærker
Vaskemaskinen er eksempel på den bærende pointe i den amerikanske psykolog og offentlige intellektuelle Steven Pinkers nye bog ’Enlightenment Now’; Vi er omgivet af fremskridt, som vi ikke bemærker.
Anmeldelse
9. marts 2018

Bekvem og klichéfyldt gennemgang af det universitetspolitiske landskab

Universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft og fungere som eksperimenternes hus i det moderne samfund, skriver Maja Horst fra KU og Alan Irwin fra CBS. Det er svært at være uenig, men også forbløffende pauvert, hvad de to har at byde på
Universiteterne skal bidrage til at »skabe et godt samfund,« og de er »ikke en udgift for samfundet, men en investering i vores fælles fremtid,« er nogle af banaliteterne i den seneste bog i rækken af Moderne Ideer
Kommentar
2. marts 2018

»Den egentlige magt tilhører dem, der stiller sig op på direkte tv og erklærer, at folket er trætte af eksperter«

Bliver verden et bedre eller værre sted? Steven Pinker mener, at den bliver bedre. Populismeforsker Jan-Werner Müller er ikke enig og svarer igen i dette indlæg
Enhver husker tydeligt et forfærdeligt terrorangreb eller Donald Trumps valgsejr. Men alt det, der ikke sker – de afværgede terrorforsøg og populister, der ikke overtog magten – fylder ikke meget i vores bevidsthed efterfølgende. Helt systematisk overvurderer vi altså summen af dårlige nyheder – i øvrigt i fuld overensstemmelse med det bærende princip for mange nyhedsmedier, skriver Jan-Werner Müller. Her er besøgende ved en mindehøjtidelig ved mindesmærket for terrorangrebet den 11. september 2001.
Kronik
29. januar 2018

Illusionen om den fri vilje er kapitalismens farligste våben

Troen på en fri vilje er en liberalistisk illusion med store menneskelige konsekvenser. Samfundsforskere har gang på gang vist, hvordan vores livssituation er bestemt af vores opvækst og omgivelser. Konsekvensen af det er, at al ulighed er uretfærdig, og at venstrefløjen derfor må radikalisere sit projekt til et decideret opgør med kapitalismen
Syge arbejdsløse protesterer mod, at det er så svært at få fleksjob og førtidspension. For mange arbejdsløse, er situationen som arbejdsløs forbundet med en negativ selvopfattelse, skriver dagens kronikører.
Anmeldelse
20. januar 2018

Homo Economicus er død – så hvorfor eksisterer kapitalismen stadig?

Veloplagt pamflet kræver afprivatisering af den offentlige sfære og klassekamp fra de prekært ansatte
Kronik
8. januar 2018

Vi vil have samfundskritisk kunst, der ikke forstyrrer alt for meget

Der er en næsten uovervindelig afstand mellem den moderne samfundskunsts ønske om at være politisk bevidstgørende og samfundsomstyrtende og så de mennesker, kunsten ønsker at redde. Den afstand viser filmen ’The Square’ os
I filmen The Square bliver vores tids syn på samtidskunst karikeret. Både vores forventninger til dens provokatoriske formåen, vores dyrkelse af den store mandlige kunstnerprofil og vores oplevelse af, at dens verden befolkes af et kulturaristokrati uden jordforbindelse, skriver Mikkel Bogh.
Anmeldelse
6. januar 2018

Et lidenskabeligt forsvar for en ustyrlig demokratisk legekultur

Demokrati skal praktiseres som kollektivt selvstyre, og der må insisteres på ustyrlighedens paradoks, nemlig at den, der styrer, også må være den, der lader sig styre. Sådan skriver to uddannelsesvidenskabelige lektorer i en flerstemmig og samtidskritisk bog om (ud)dannelsessystemets veje og vildveje
’Hver gang jeg bliver spurgt, så svarer jeg, at eleverne skal have deres eget frirum,’ siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). ’Men det kan jeg jo ikke lovgive om.’

Sider

  • Anmeldelse
    24. maj 2018

    Olga Ravns ’De ansatte’ er et tankevækkende advarselsbrev til sin samtid

    Den danske forfatter Olga Ravn er sammen med oversætter Martin Aitken shortlistet til ’The International Booker Prize’ for ’The Employees’, den engelsksprogede udgave af ’De ansatte’. Her kan du læse den anmeldelse, Erik Skyum-Jensen skrev, da bogen kom i Danmark i 2018
    Olga Ravn har med sci-fi-romanen ’De ansatte’ endnu en gang formået at overraske som forfatter.
  • Essay
    9. september 2017

    ’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
    På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  • Anmeldelse
    27. oktober 2012

    Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
    Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til  i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.
  • Kronik
    29. januar 2018

    Illusionen om den fri vilje er kapitalismens farligste våben

    Troen på en fri vilje er en liberalistisk illusion med store menneskelige konsekvenser. Samfundsforskere har gang på gang vist, hvordan vores livssituation er bestemt af vores opvækst og omgivelser. Konsekvensen af det er, at al ulighed er uretfærdig, og at venstrefløjen derfor må radikalisere sit projekt til et decideret opgør med kapitalismen
    Syge arbejdsløse protesterer mod, at det er så svært at få fleksjob og førtidspension. For mange arbejdsløse, er situationen som arbejdsløs forbundet med en negativ selvopfattelse, skriver dagens kronikører.
  • Interview
    27. januar 2011

    Massemord i marmor

    Dødens blodige grusomheder forvandles til smukke, hvide marmorskulpturer i billedhuggeren Christian Lemmerz' særudstilling på ARoS i Aarhus. Det handler om at give værdigheden tilbage til de døde, siger han. Men er det etisk at gøre grusomheden æstetisk?
    Det flyder med pensler, tuber og gamle skitser. Tapetet på væggene hænger i laser, og der er malingpletter overalt på gulvet. Toilet er der ikke noget af, køkkenet består af en vask og et køleskab, og soveværelset er en madras. Men det går nok, for den spartanske bohemehybel er kun til at overnatte i, når Christian Lemmerz er i København.
  • Nyhed
    5. august 2010

    Anti-autoriteten er på retur

    Den samfundskritiske tilgang til autoriterne er ved at forsvinde, og danskerne holder af autoriteter som aldrig før. Det viser en ny stor undersøgelse
    I 1999 syntes 33 procent, at det var dårligt at vise respekt for autoriteter. Det tal var i 2008 faldet til 21 procent, hvorfor antiautoritære, som her under COP15, må lede længere, før de finder støtter i den danske befolkning.
  • Anmeldelse
    13. september 2017

    Lær at leve med Svend Brinkmann

    I sin nye bog vil Svend Brinkmann slå et slag for mådeholdet i vores grænseløse tid. Hans tilsyneladende samfundskritik er dog ikke andet end en perfekt forfægtelse af vores nuværende livsform minus et par procent
    Svend Brinkmann surfer i ’Gå glip’ hen over tidens fænomener, som han tilsyneladende syr elegant sammen, men når man går sømmene efter i detaljen, kan man se de grove sting.
  • Interview
    7. september 2018

    Den svenske velfærdsstat var et materialistisk fænomen, et svar på fattigdom. Den var på ingen måde idealistisk

    Selvom meget har forandret sig i Sverige, lever landet stadig i eftervirkningerne af ’folkhemmet’. Hvad Sverige er blevet til i dag, kan aflæses i omgangen med den epoke. Vi har bedt den svenske forfatter Lena Andersson forklare os folkhemmets skæbne lige før det svenske skæbnevalg på søndag
    Lena Andersson er vokset op midt i det svenske folkhem. Og for fem år siden flyttede hun tilbage til Tensta.