Emne

samfundsøkonomi

Vi kan ikke bare låne mere planet. Derfor er samfundsøkonomien faktisk en husholdningsøkonomi

Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen

Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?

Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet

Hjælpepakker risikerer at gøre nye krisetiltag mindre effektive

Det er svært at lave effektiv stimulering af økonomien, så længe de omfattende hjælpepakker stadigvæk gælder. Derfor gør politikerne klogt i at være tilbageholdende, mener overvismand

Få virksomheder får stadigt større magt i USA – og det koster amerikanske arbejdere dyrt

Der sker en øget monopoldannelse på det amerikanske marked – til gavn for ejere og investorer og til skade for samfundsøkonomien. Der er derfor behov for bedre og mere offensiv regulering. Det skriver den franske økonomiprofessor Thomas Philippon i en ny bog, der også illustrerer, hvorfor myten om mainstreamøkonomers blinde tiltro til markedet er forskruet

Et rigt kulturliv er ikke kun flødeskum på den velstillede borgers lagkage – det er en forudsætning for, at vi kan forholde os seriøst til klimakrisen

Klimakrisen kan ikke løses med overfladisk symptombehandling, men kræver en grundlæggende ændring i vores kulturs verdensopfattelse, lyder hovedargumentet i fysiker og musiker Anders Holst Bodins bog ’Klimakrisens rødder’

Kritikken af Finansministeriets metoder er afgørende for demokratiet

En kommende socialdemokratisk regering skal bruge kritikken af Finansministeriets regnemodeller til at genåbne samtalen om dansk økonomi

Babyer som samfundsøkonomisk profit

Måske er den allerstørste skadevirkning af, at vi italesætter hinanden, inklusiv nyfødte babyer, som samfundsøkonomiske profitobjekter, at vi mister evnen til at elske det, der er

Professor: Regeringen ved, det er blevet sværere at øge arbejds-udbuddet

Regeringen vil have 60.000 flere i arbejde frem mod 2025. Det er imidlertid blevet meget vanskeligere at øge arbejdsudbuddet, end det var for blot ti år siden. Siden 2009 er de fleste lavthængende frugter høstet, og økonomer peger på, at det bliver svært. AE Rådet mener ikke, selv drastiske midler kan indfri målsætningen

Manifest for en ny form for økonomi

En stadigt voksende gruppe af økonomer i Frankrig har siden finanskrisen arbejdet på at ændre betingelserne for samfundsøkonomien

Sider

Mest læste

  1. Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
  2. Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
  3. Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
  4. Jeg er ikke socialist af misundelse. Lad blot de velaflagte bruge deres penge på luksustosserier. Når jeg taler for et systemskifte, er det, fordi kapitalismen med markedsmekanismen som styringsinstrument har haft sin tid
  5. Den vildtvoksende gæld er en tidsindstillet bombe under økonomien. Spørgsmålet er, om EU kan spare og arbejde sig ud af den onde cirkel og tilbage til orden i regnskaberne, uden at det koster sociale opstande
  6. Med Kim Jong-ils død er der igen kommet fokus på modsætningerne mellem det fattige planøkonomiske diktatur i Nordkorea og det rige kapitalistiske demokrati i Sydkorea. Men en ny tvivl er begyndt at nage selv liberalister og konservative i syd: Kan den galopperende ulighed, som vækstkapitalismen også har skabt, blive for meget af det gode?
  7. Det, der mangler i dette tilfælde og generelt i den økonomiske debat, er mere klarhed om eksperternes motiver. Det er usikkerheden om motiverne, der forvirrer i den økonomiske debat
  8. 60 spørgsmål til journalistspirerne Danmarks Journalisthøjskole har i år haft 1.210 ansøgere til 225 pladser. De 60 spørgsmål indgår som en af flere opgaver under optagelsesprøven...