Emne

samfundsøkonomi

Analyse
14. november 2022

Jeppe Druedahl: Regeringsforhandlingerne føres på et fejlagtigt økonomisk grundlag

En såkaldt »arbejdskraftkrise« er blevet central i de igangværende regeringsforhandlinger. Men manglen på arbejdskraft er ikke det samfundsproblem, det gøres til. Øget udbud af arbejdskraft er ikke et mål i sig selv, som trumfer alle andre hensyn
Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Ole Birk Olesen møder pressen efter at have været til regeringsforhandlinger på Marienborg i begyndelsen af november.
Kronik
6. september 2022

Behandling til børn med høretab skal på finansloven. Andet kan ikke betale sig

372 millioner per årgang. Så mange penge er der at hente for samfundsøkonomien, hvis den nuværende behandling af de hundredvis af børn med høretab og døve børn, der fødes hvert år, gøres permanent. Men politikerne har kun sat midler af frem til årsskiftet
Høreteknologier som cochlearimplantater har gjort det muligt for døve børn at lære at høre og tale. Men de midler, der skal sikre behandling og genoptræning, står til at udløbe ved årsskiftet, skriver dagens kronikører.
Klumme
12. januar 2022

Få alle med ind på arbejdsmarkedet i stedet for at åbne for mere social dumping

Socialdemokratiet går arbejdsgivernes ærinde, når det vil gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft. Mette Frederiksen har selv sagt, vi skal hjælpe de mange unge, der står uden for arbejdsmarkedet. Hun burde fokusere på at hjælpe dem i job først, skriver tømrer Helga Mathiassen i denne klumme
»Debatten om beløbsgrænsen og det tilsyneladende enorme behov for at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft virker nærmest surrealistisk, set fra byggepladsen,« skriver Helga Mathiassen.
Kronik
14. oktober 2021

Emma Holten har ikke opdaget, hvor feministisk moderne økonomi kan være

Emma Holtens ensidige kritik af økonomi risikerer at spænde ben for hendes feministiske mission. Vi er bange for, at Holten med sine karikaturer af faget skræmmer folk med en passion for at løse ligestillingsproblemer væk, skriver feminister og økonomer Anne Sophie Lassen og Sofie Dalum i denne kronik
Stort set dagligt kan man læse beretninger om personalemangel inden for sundhedsvæsenet, og analyser af sundhed, velfærd og ulighed har fået en prominent plads inden for økonomisk tænkning. Holtens ensidige kritik skaber en falsk modsætning med økonomi og økonomer på den ene side og ligeløn og højere værdisætning af omsorgsarbejde på den anden, skriver dagens kronikører.
Analyse
28. september 2021

Emma Holtens foredrag om feministisk økonomi er vigtigt, men rammer til tider også skævt

Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
Kommentar
10. juni 2021

Alle taler om Udkantsdanmark, men ingen ved, hvad det i virkeligheden er

Udkantsdanmark er blevet en fast vending i medierne. Men det er et upræcist begreb fyldt med stigma, der begrænser debatten og vender fokus fra den væsentligste faktor i den økonomiske geografi, nemlig eksistensen af byregionerne, skriver samfundsforsker David Kempel i dette debatindlæg
Statsminister Mette Frederiksen besøgte fredag den 4. Juli Sæby for at tale med de lokale erhvervsdrivende om, hvilke tiltag der skal til for at skabe en levende og attraktiv bymidte. Her ses hun sammen med borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S).
Kommentar
27. januar 2021

Vi kan ikke bare låne mere planet. Derfor er samfundsøkonomien faktisk en husholdningsøkonomi

Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
Kronik
22. juni 2020

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Når den private opsparing er stor, og arbejdsløsheden er høj, er det fornuftigt at foretage store offentlige investeringer, skriver Jesper Jespersen. I den tilsvarende situation i begyndelsen af 1990’erne gik den daværende regering meget fornuftigt i gang med at etablere Storebæltsforbindelsen, udbygge fjernvarmenettet, elektrificere jernbaner, (udbygge nogle jyske motorveje), rulle bredbåndsnettet ud og opsætte vindmøller.«
Interview
15. juni 2020

Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?

Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
»Keynes var stærkt optaget af at forsvare arbejderklassens rettigheder,« mener forfatteren til en ny biografi, Zachary Carter. »I hans øjne var det statens ansvar at sørge for det arbejdende folks velfærd, ellers ville arbejderklassen støtte en marxistisk revolution eller et højrenationalt kup, og autoritære styreformer ville ødelægge det liberale samfund med dets avancerede vestlige kultur, som han ønskede, at alle borgere skulle kunne deltage i.«
Nyhed
12. juni 2020

Hjælpepakker risikerer at gøre nye krisetiltag mindre effektive

Det er svært at lave effektiv stimulering af økonomien, så længe de omfattende hjælpepakker stadigvæk gælder. Derfor gør politikerne klogt i at være tilbageholdende, mener overvismand
Affolkede gader og stræder ved Amagertorv i København.

Sider

  • Analyse
    14. november 2022

    Jeppe Druedahl: Regeringsforhandlingerne føres på et fejlagtigt økonomisk grundlag

    En såkaldt »arbejdskraftkrise« er blevet central i de igangværende regeringsforhandlinger. Men manglen på arbejdskraft er ikke det samfundsproblem, det gøres til. Øget udbud af arbejdskraft er ikke et mål i sig selv, som trumfer alle andre hensyn
    Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Ole Birk Olesen møder pressen efter at have været til regeringsforhandlinger på Marienborg i begyndelsen af november.
  • Analyse
    28. september 2021

    Emma Holtens foredrag om feministisk økonomi er vigtigt, men rammer til tider også skævt

    Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
    Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
  • Kommentar
    10. juni 2021

    Alle taler om Udkantsdanmark, men ingen ved, hvad det i virkeligheden er

    Udkantsdanmark er blevet en fast vending i medierne. Men det er et upræcist begreb fyldt med stigma, der begrænser debatten og vender fokus fra den væsentligste faktor i den økonomiske geografi, nemlig eksistensen af byregionerne, skriver samfundsforsker David Kempel i dette debatindlæg
    Statsminister Mette Frederiksen besøgte fredag den 4. Juli Sæby for at tale med de lokale erhvervsdrivende om, hvilke tiltag der skal til for at skabe en levende og attraktiv bymidte. Her ses hun sammen med borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S).
  • Kronik
    14. oktober 2021

    Emma Holten har ikke opdaget, hvor feministisk moderne økonomi kan være

    Emma Holtens ensidige kritik af økonomi risikerer at spænde ben for hendes feministiske mission. Vi er bange for, at Holten med sine karikaturer af faget skræmmer folk med en passion for at løse ligestillingsproblemer væk, skriver feminister og økonomer Anne Sophie Lassen og Sofie Dalum i denne kronik
    Stort set dagligt kan man læse beretninger om personalemangel inden for sundhedsvæsenet, og analyser af sundhed, velfærd og ulighed har fået en prominent plads inden for økonomisk tænkning. Holtens ensidige kritik skaber en falsk modsætning med økonomi og økonomer på den ene side og ligeløn og højere værdisætning af omsorgsarbejde på den anden, skriver dagens kronikører.
  • 1. november 2005

    Ledigheden er ved at blive faretruende lav

    Køen af arbejdsløse bliver snart så kort, at vi risikerer overophedning, advarer økonomer på baggrund af nye tal. I Beskæftigelsesministeriet er man også bekymret, viser internt papir
  • Leder
    30. maj 2008

    Oxymoronet

    Det, der mangler i dette tilfælde og generelt i den økonomiske debat, er mere klarhed om eksperternes motiver. Det er usikkerheden om motiverne, der forvirrer i den økonomiske debat
  • Kronik
    1. juni 2013

    Hvem har ret til at lave vores penge?

    Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
    Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.
  • Nyhed
    4. februar 2013

    Studiegælden i USA er en trussel mod økonomien

    Renterne på studiegæld i USA er fordoblet, ligesom brugerbetalingen på universitetet er øget markant. Færre færdiguddannede betaler deres månedlige afdrag på op til 2.000 dollar af. Den amerikanske studiegældsboble får nu flere til at tænke, om det mest fornuftige i virkeligheden er slet ikke at tage en uddannelse
    22-årige Joseph Greenwood, studerer geografi på det offentlige universitet . ’Jeg valgte mit universitet, fordi det var offentligt, selv om jeg var meget tiltrukket af flere private universiteter, der havde den helt rigtige studieretning for mig. Men de var bare for dyre,’ siger Joseph Greenwood.