Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
Det er svært at lave effektiv stimulering af økonomien, så længe de omfattende hjælpepakker stadigvæk gælder. Derfor gør politikerne klogt i at være tilbageholdende, mener overvismand
Der sker en øget monopoldannelse på det amerikanske marked – til gavn for ejere og investorer og til skade for samfundsøkonomien. Der er derfor behov for bedre og mere offensiv regulering. Det skriver den franske økonomiprofessor Thomas Philippon i en ny bog, der også illustrerer, hvorfor myten om mainstreamøkonomers blinde tiltro til markedet er forskruet
Klimakrisen kan ikke løses med overfladisk symptombehandling, men kræver en grundlæggende ændring i vores kulturs verdensopfattelse, lyder hovedargumentet i fysiker og musiker Anders Holst Bodins bog ’Klimakrisens rødder’
Måske er den allerstørste skadevirkning af, at vi italesætter hinanden, inklusiv nyfødte babyer, som samfundsøkonomiske profitobjekter, at vi mister evnen til at elske det, der er
Regeringen vil have 60.000 flere i arbejde frem mod 2025. Det er imidlertid blevet meget vanskeligere at øge arbejdsudbuddet, end det var for blot ti år siden. Siden 2009 er de fleste lavthængende frugter høstet, og økonomer peger på, at det bliver svært. AE Rådet mener ikke, selv drastiske midler kan indfri målsætningen
Det er en god forretning at opfylde regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal i Danmark, viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Men produktionen falder, hvis den bliver økologisk
Ikke alt i Emma Holtens feministiske kritik af økonomi og økonomer er berettiget, men den rejser nogle vigtige samfundsøkonomiske spørgsmål. Økonomi er for afgørende til at blive overladt til økonomer
Længere overenskomstperiode, mere automatik i løndannelsen, kædeansvar i byggebranchen og fordele til de fagforeninger, der løfter forhandlingsbyrden. Hvis parterne kan blive enige om nogle af disse tiltag, kan det være, at lønstridighederne ikke bliver afgørende
Emma Holtens ensidige kritik af økonomi risikerer at spænde ben for hendes feministiske mission. Vi er bange for, at Holten med sine karikaturer af faget skræmmer folk med en passion for at løse ligestillingsproblemer væk, skriver feminister og økonomer Anne Sophie Lassen og Sofie Dalum i denne kronik
Besparelsen ved at forkorte kandidatuddannelser ser ud til ikke kun at komme universiteterne til gode, men skal også finansiere andre dele af uddannelsessektoren
Udkantsdanmark er blevet en fast vending i medierne. Men det er et upræcist begreb fyldt med stigma, der begrænser debatten og vender fokus fra den væsentligste faktor i den økonomiske geografi, nemlig eksistensen af byregionerne, skriver samfundsforsker David Kempel i dette debatindlæg
En såkaldt »arbejdskraftkrise« er blevet central i de igangværende regeringsforhandlinger. Men manglen på arbejdskraft er ikke det samfundsproblem, det gøres til. Øget udbud af arbejdskraft er ikke et mål i sig selv, som trumfer alle andre hensyn
Selv om der lige nu er inflation og energikrise, må vi ikke glemme, at virksomhederne de seneste år har haft store overskud, uden at det har kunnet mærkes synderligt på lønningerne. Det er kun retfærdigt, at vi nu kræver vores del
Det, der mangler i dette tilfælde og generelt i den økonomiske debat, er mere klarhed om eksperternes motiver. Det er usikkerheden om motiverne, der forvirrer i den økonomiske debat
