Udstillingen ’.gif’ findes kun på internettet, men der lykkes den så til gengæld med at belyse, hvad giffen – den korte animation, man bruger til at krydre sin digitale kommunikation med – kan
Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark
KUNSTEN-aktuelle Tino Sehgals værker findes ikke som andet end handlinger i et her og nu. Alligevel er han én af de mest succesfulde kunstnere på samtidskunstscenen. Han er dog ikke ene om at skabe kunst, der ikke har nogen fysisk form, er usynlig, eller som kun findes i det øjeblik, du oplever det. Her er kunstredaktørens erindringer om den bedste kunst, hun aldrig har set, men oplevet på nærmeste hold
Gennem den seneste måned har vi givet plads til den store og skønne russiske kulturhistorie i vores serie ’Det skønne Rusland’. Og som afslutning på vores kanon udlægger vi nu den kultur, der udspiller sig sideløbende med – og indflettet i – Putins regime. Kort sagt: Rusland anno 2018
Der er en næsten uovervindelig afstand mellem den moderne samfundskunsts ønske om at være politisk bevidstgørende og samfundsomstyrtende og så de mennesker, kunsten ønsker at redde. Den afstand viser filmen ’The Square’ os
Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Med sin afstikker i Athen satser den traditionsrige tyske samtidskunstudstilling documenta 14 stort på politisk relevans. Det får nogle steder ’documenta 14 – learning from Athens’ til at ligne et tredimensionelt, teksttungt katalog over krisehåndtering
I anledning af 500-året for Martin Luthers teser mod den katolske kirkes afladshandel har 25 samtidskunstnere forsøgt sig udi værker, der tematiserer Reformationen
Stafetten på Gl. Strand byder på spændende møder på tværs af kunstnergenerationer og -interesser, men er for pæn og ordentlig til for alvor at blive interessant
Det er først inden for de sidste tredive år, at virksomheder i større stil har knyttet an til samtidskunst i Frankrig, og det har ændret det kunstneriske landskab på rekordtid
Nicolas Bourriauds indflydelsesrige kunstkritik udkommer nu på dansk. Det er et energisk, opløftende, temmelig fortravlet og lidt modepræget forsvar for en udskældt samtidskunst
Grænsen mellem kunstner og kurator synes stadig mere udvisket. En farlig tendens, der marginaliserer kunstneren? Eller godt nyt for kulturformidlingen og derved for samtidskunsten?
Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak
Manden der satte Malmø på verdenskortet og gjorde museumsgæster til hoppebolde, forlader efter tre år Rooseum. En succeshistorie ender, men hvorfor så var det halvkedeligt undervejs?
Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark
