Emne

samtidskunst

Med ny gif-udstilling tager Museet for Samtidskunst sin rolle alvorligt på en sjov måde

Udstillingen ’.gif’ findes kun på internettet, men der lykkes den så til gengæld med at belyse, hvad giffen – den korte animation, man bruger til at krydre sin digitale kommunikation med – kan

Der er grund til at frygte identitetspolitikkens angreb på friheden

Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark

Indrømmet, det er ikke første gang, jeg skriver om en udstilling, jeg ikke har set

KUNSTEN-aktuelle Tino Sehgals værker findes ikke som andet end handlinger i et her og nu. Alligevel er han én af de mest succesfulde kunstnere på samtidskunstscenen. Han er dog ikke ene om at skabe kunst, der ikke har nogen fysisk form, er usynlig, eller som kun findes i det øjeblik, du oplever det. Her er kunstredaktørens erindringer om den bedste kunst, hun aldrig har set, men oplevet på nærmeste hold

Hvor skønt ser det skønne Rusland ud i dag?

Gennem den seneste måned har vi givet plads til den store og skønne russiske kulturhistorie i vores serie ’Det skønne Rusland’. Og som afslutning på vores kanon udlægger vi nu den kultur, der udspiller sig sideløbende med – og indflettet i – Putins regime. Kort sagt: Rusland anno 2018

Vi vil have samfundskritisk kunst, der ikke forstyrrer alt for meget

Der er en næsten uovervindelig afstand mellem den moderne samfundskunsts ønske om at være politisk bevidstgørende og samfundsomstyrtende og så de mennesker, kunsten ønsker at redde. Den afstand viser filmen ’The Square’ os

Mikkel Bolt: ’Kunst er altid politisk’

Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Dokumenta 14

Kunst som kriseturisme

Med sin afstikker i Athen satser den traditionsrige tyske samtidskunstudstilling documenta 14 stort på politisk relevans. Det får nogle steder ’documenta 14 – learning from Athens’ til at ligne et tredimensionelt, teksttungt katalog over krisehåndtering

Samtidskunstens dialog med Reformationen er mumlende og uklar

I anledning af 500-året for Martin Luthers teser mod den katolske kirkes afladshandel har 25 samtidskunstnere forsøgt sig udi værker, der tematiserer Reformationen

Tæmmet leg på Gl. Strand

Stafetten på Gl. Strand byder på spændende møder på tværs af kunstnergenerationer og -interesser, men er for pæn og ordentlig til for alvor at blive interessant

Luksus og kunst

Det er først inden for de sidste tredive år, at virksomheder i større stil har knyttet an til samtidskunst i Frankrig, og det har ændret det kunstneriske landskab på rekordtid

Sider

Mest læste

  1. Nicolas Bourriauds indflydelsesrige kunstkritik udkommer nu på dansk. Det er et energisk, opløftende, temmelig fortravlet og lidt modepræget forsvar for en udskældt samtidskunst
  2. Dansk poesi kan sige tak til Per Højholt, fordi han ikke åd solsorten, men lod den flyve tilbage til naturen
  3. Grænsen mellem kunstner og kurator synes stadig mere udvisket. En farlig tendens, der marginaliserer kunstneren? Eller godt nyt for kulturformidlingen og derved for samtidskunsten?
  4. Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak
  5. Manden der satte Malmø på verdenskortet og gjorde museumsgæster til hoppebolde, forlader efter tre år Rooseum. En succeshistorie ender, men hvorfor så var det halvkedeligt undervejs?
  6. Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
  7. Til politisk kunstdiskussion i Overgaden, hvor Leni Riefensthal var med uden at være til stede, og Erik A. Frandsen gik i vrede
  8. Vi er givetvis nogle sombrerofjolser, som har beskrevet identitetspolitikken som en større fare, end den reelt er. Men det ændrer ikke ved, at samtidens store fokus på identitet er et reelt problem – også i Danmark