Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har skrevet et omfattende værk om dansk samtidskunst efter årtusindskiftet, der er rigt på viden og giver et grundigt overblik – men er også præget af opremsninger og overvældende mange navne og detaljer
Velkommen til ugens udgave af Informations lille revy, hvor klimajournalist Jørgen Steen Nielsen fortæller om Finansministeriets nye regnevejledning, featurejournalist Line Vaaben fortæller om juridisk tvivlsomme adoptioner af grønlandske børn i 1950’erne, og kunstanmelder Maria Kjær Themsen giver anden lektion i kunstteoriens problemer
I denne udgave af Radio Information handler det om De Radikale og den sag, der fældede partiets leder. Lars Trier Mogensen fortæller. Det gør også kunstredaktør Maria Kjær Themsen. Hun fortæller om samtidskunsten, for hvor går efterhånden grænsen mellem kunst og ikkekunst? Rune Lykkeberg derimod, han appellerer til klimahandling nu
Nogle gange kan det føles som at blive stillet over for et fremmed sprog, når man læser om kunst. Vi har bedt fire kunstnere fortælle om en konkret udstilling og læst, hvordan det blev beskrevet af kuratoren, for at undersøge kunsten over for kunstens sprog
Man får altid mere ud af kunst, hvis man ved lidt om det. Og man får mere ud af at vide lidt om det, hvis man præsenteres for spændende måder at reflektere over denne viden på. Så forstå, hvad samtidskunst er – forfra. Start her
Samtidskunst har det med at ligne noget nogenlunde ordinært, kunstneren har slæbt ind ude fra verden og modereret en smule. Den har det også med at inddrage beskuerne, så man kan blive helt forlegen. Professor i filosofi og æstetik Juliane Rebentisch har skrevet en bog, der nu udkommer på dansk, om hvordan man forstår en samtidskunst, der ikke er skarpt afgrænset fra resten af verden
Savner du et sprog for, hvad det er, du ser, når du ser på kunst? Gennem egne yndlingseksempler giver Informations kunstredaktør, Maria Kjær Themsen, dig her forklaringen på syv begreber, som den anerkendte kunstteoretiker Juliane Rebentisch koncentrerer sig om i sin indføring i samtidskunst. Så er du bedre klædt på til dit næste udstillingsbesøg
Ifølge den tyske forfatter og videokunstner Hito Steyerl er sammenfiltringen af kunst, magtstrukturer og spekulation øget de seneste årtier. Hendes blik på kunsten er gennemgående præget af en interesse for, hvordan en så feteret disciplin, der ofte fejres som uafhængig, autonom og frigørende, spiller sammen med alt det uskønne i verden
Informations Forlag og Ny Carlsbergfondet vil med en serie af kunstteoretiske udgivelser danne ny offentlighed og indsigt i samtidskunsten og dens teorier. Det starter godt med Hito Steyerls ’Toldfri kunst’ og særligt Juliane Rebentischs ’Samtidskunstens teorier’
Olafur Eliasson er den mest magtfulde i dansk kunst, og det er han, fordi han blandt andet forstår at spille magtspillet, som har afgørende indflydelse på, hvem der bliver til noget
Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Ida Marie Hede eksperimenterer med tekster, med mennesker, maskiner og monstre. Hun henter ting ud af deres vante domæner for at lade dem brage sammen i nye omgivelser. Mød en af de afgangsstuderende fra Forfatterskolen anno 2008
Nicolas Bourriauds indflydelsesrige kunstkritik udkommer nu på dansk. Det er et energisk, opløftende, temmelig fortravlet og lidt modepræget forsvar for en udskældt samtidskunst
Der er en næsten uovervindelig afstand mellem den moderne samfundskunsts ønske om at være politisk bevidstgørende og samfundsomstyrtende og så de mennesker, kunsten ønsker at redde. Den afstand viser filmen ’The Square’ os
Grænsen mellem kunstner og kurator synes stadig mere udvisket. En farlig tendens, der marginaliserer kunstneren? Eller godt nyt for kulturformidlingen og derved for samtidskunsten?
Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak
