Emne

samtykke

På intet tidspunkt af den aften havde jeg lyst. Jeg gjorde bare, hvad han bad mig om

Jeg havde måske ikke følt mig nødsaget til at overskride mine egne grænser for at opfylde en fyrs behov, hvis der dengang havde været det fokus på samtykke, som der er i dag. Jeg håber, vi nu får en forståelse for, at en afvisning hverken er pinlig at give eller modtage, skriver Vega Hultén-Pein i dette kronik

Vejen til samtykke: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land

Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige

Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg

Om Nick Hækkerup kalder det samtykke eller frivillighed er ikke hip som hap

Når justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer pressen, at det for ham »ikke er afgørende«, om man bruger ordet ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i den nye lovtekst, så løber han både fra regeringens valgløfte om en samtykkelov, og han negligerer den fundamentalt store forskel på de to nøgleord, skriver Lærke Cramon i dagens leder

Forstå debatten om en ny voldtægts-lovgivning

Straffelovrådet kom onsdag med en anbefaling om, at den danske voldtægtslovgivning skal ændres. Rådet vurderer, at den nuværende lovgivning ikke afspejler, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Men hvad med samtykket?

Sex skal ikke bare være ’frivilligt’ – der skal være klart samtykke fra begge parter

Den nye voldtægtslovgivning bør være baseret på samtykke og ikke frivillighed, da sidstnævnte vil videreføre stereotype forestillinger om kvinder som den passive part i sexakten, skriver Rosa Lund og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg

Ja, samtykkelov er rød symbolpolitik, men det er ikke en dårlig ting

Regeringen er på vej med et konkret lovforslag om samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Det vil være på sin plads, hvis man indrømmer, at det er symbollovgivning. Det betyder imidlertid ikke, at den ikke vil føre til flere domfældelser, skriver journalist Mette-Line Thorup i dette debatindlæg

Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag

Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg

Samtykkelov er ikke et vidundermiddel

Der er hårdt brug for en række tiltag, som kan myndiggøre voldtægtsofre, men der er også en fare for, at vi ukritisk kommer til at lovprise tanken om en samtykkelov. Regeringen ønsker at indføre et krav om samtykke, men har stadig til gode at besvare en lang række spørgsmål, som samtykkeloven rejser

Det skal være slut med samtykke, når vi diskuterer voldtægt. I stedet bør vi tale om frivillighed

Ordet ’samtykke’ bør efter svensk forbillede erstattes med ordet ’frivillighed’ i arbejdet mod en ny voldtægtsbestemmelse. I modsætning til et udtrykkeligt samtykke afhænger frivilligheden af den konkrete situation og sammenhæng, mener professor i strafferet i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Sex er alligevel ikke impulsivt, så hvorfor ikke forberede sig ordentligt? Med denne samtykkeerklæring ved din partner præcis, hvad du har lyst til og hvad du ikke er med på
  2. Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg
  3. Jeg troede, at samtykke var et simpelt koncept. Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?
  4. Den nye voldtægtslovgivning bør være baseret på samtykke og ikke frivillighed, da sidstnævnte vil videreføre stereotype forestillinger om kvinder som den passive part i sexakten, skriver Rosa Lund og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg
  5. Jeg havde måske ikke følt mig nødsaget til at overskride mine egne grænser for at opfylde en fyrs behov, hvis der dengang havde været det fokus på samtykke, som der er i dag. Jeg håber, vi nu får en forståelse for, at en afvisning hverken er pinlig at give eller modtage, skriver Vega Hultén-Pein i dette kronik
  6. At dele nøgenbilleder af sig selv og andre på nettet er blevet så normalt blandt unge, at de moralske alarmklokker ikke ringer, når der trykkes send uden samtykke. Andres nøgenbilleder er social kapital, siger ph.d-studerende
  7. Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
  8. Der kan fra politisk side gøres meget for at håndtere hævnporno langt bedre, men grundlæggende skal der en kulturændring til. Unge skal rustes til at sige fra over for spredningen af billederne, og så skal det kritiske blik rettes mod dem, der krænker eller videresender materialet. Og aldrig de kvinder, der tager nøgenbilleder