Emne

samtykke

Historien Genfortalt
12. september 2020

Vejen til samtykkelov: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
Demonstration i København i februar 2019 for en samtykkelov. Kun en måned efter, på kvindernes kampdag 8. marts, brød den daværende konservative justitsminister Søren Pape den borgerlige modstand ved at erklære sig som tilhænger af samtykke.
Kronik
8. juni 2020

Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige

Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
Leder
22. februar 2020

Om Nick Hækkerup kalder det samtykke eller frivillighed er ikke hip som hap

Når justitsminister Nick Hækkerup (S) svarer pressen, at det for ham »ikke er afgørende«, om man bruger ordet ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i den nye lovtekst, så løber han både fra regeringens valgløfte om en samtykkelov, og han negligerer den fundamentalt store forskel på de to nøgleord, skriver Lærke Cramon i dagens leder
»Justitsminister Nick Hækkerup (S) underspiller ordenes betydning, fordi han og regeringen gik til valg på at få en samtykkelov, som han ikke kan få Straffelovrådets opbakning til,« skriver Lærke Cramon i dagens leder.
Baggrund
21. februar 2020

Forstå debatten om en ny voldtægts-lovgivning

Straffelovrådet kom onsdag med en anbefaling om, at den danske voldtægtslovgivning skal ændres. Rådet vurderer, at den nuværende lovgivning ikke afspejler, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Men hvad med samtykket?
En ny voldtægtslovgivning skal gøre det nemmere at afgøre, hvornår der er tale om voldtægt. Debatten går nu på, om en ny lovgivning skal baseres på samtykke og frivillighed, men et centralt spørgsmål er, om det overhovedet ændrer noget. Det ville i hvert fald ikke have ændret så meget for Shani Pedersen, som i en kronik i Information har beskrevet, hvordan samtykke langtfra er et simpelt koncept. »Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?«
Kommentar
19. februar 2020

Sex skal ikke bare være ’frivilligt’ – der skal være klart samtykke fra begge parter

Den nye voldtægtslovgivning bør være baseret på samtykke og ikke frivillighed, da sidstnævnte vil videreføre stereotype forestillinger om kvinder som den passive part i sexakten, skriver Rosa Lund og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg
En gruppe demonstrerende i København forsøgte tilbage i 2019, at sætte fokus på vigtigheden af samtykke i alle seksuelle relationer. Demonstrationen blev blandt andet arrangeret af Amnesty International.
Klumme
8. oktober 2019

Ja, samtykkelov er rød symbolpolitik, men det er ikke en dårlig ting

Regeringen er på vej med et konkret lovforslag om samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Det vil være på sin plads, hvis man indrømmer, at det er symbollovgivning. Det betyder imidlertid ikke, at den ikke vil føre til flere domfældelser, skriver journalist Mette-Line Thorup i dette debatindlæg
Kronik
8. oktober 2019

Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag

Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg
Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg
Leder
15. juli 2019

Samtykkelov er ikke et vidundermiddel

Der er hårdt brug for en række tiltag, som kan myndiggøre voldtægtsofre, men der er også en fare for, at vi ukritisk kommer til at lovprise tanken om en samtykkelov. Regeringen ønsker at indføre et krav om samtykke, men har stadig til gode at besvare en lang række spørgsmål, som samtykkeloven rejser
Demonstration i forbindelse med at sætte fokus på vigtigheden af samtykke i seksuelle relationer.
Kronik
5. juli 2019

Det skal være slut med samtykke, når vi diskuterer voldtægt. I stedet bør vi tale om frivillighed

Ordet ’samtykke’ bør efter svensk forbillede erstattes med ordet ’frivillighed’ i arbejdet mod en ny voldtægtsbestemmelse. I modsætning til et udtrykkeligt samtykke afhænger frivilligheden af den konkrete situation og sammenhæng, mener professor i strafferet i dette debatindlæg
Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra De Radikale blev ved regeringsforhandlinger enige om, at der skal indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Kronikøren glæder sig over, at frivillighed er nøglebegrebet i kommissoriet og ikke samtykke. Der er en vigtig skelen.
Anmeldelse
29. marts 2019

Manden, der ikke kunne væltes

Medrivende roman om samtykke og privilegiemisbrug

Sider