Emne

samtykkelov

Vejen til samtykke: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land

En samtykkelov beskytter også ofre, der er passive under en voldtægt

Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg

Lumre mandlige journalister nåede et nyt lavpunkt under pressemødet for samtykkeloven

Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg

Podcast: Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?

Samtykkeloven kan ikke stå alene – følg op med specialuddannet politi og seksualundervisning

Samtykkeloven var et vigtigt skridt, men kampen er ikke slut. Den kulturelle ændring kræver en specialuddannet taskforce i politiet og bedre seksualundervisning til både unge og voksne, skriver forperson i K. Vinders Fond, Kirstine Marie S. Thomsen, i dette debatindlæg

Juraprofessor: Det er signalværdien, der gør ny samtykkelov betydningsfuld

Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han

Ja tak til samtykkelov

Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere

Danmarks nye samtykkelov kaldes en »historisk milepæl«. Ekspert tvivler på effekten

»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme

Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige

Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg

Kriminologer: Ny voldtægtslov vil nok ikke føre til markant flere domme

Selv om en samtykke- eller frivillighedsbaseret lov næppe vil føre til mange domme, kan den gøre en kæmpe forskel for især socialt udsatte kvinder. Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder, skriver kriminologerne Frida Marie Lybech og Annick Prieur i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
  2. »Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
  3. Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg
  4. Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?
  5. Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg
  6. Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
  7. Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
  8. Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere