Emne

samtykkelov

I retten: »Jeg vågnede ligesom meget sløvt og havde ikke kræfter til at gøre noget«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne. Den angiveligt første sag om voldtægt efter den nye bestemmelse om samtykke blev i sidste uge afgjort ved Retten i Holbæk. Her var en 26-årig mand tiltalt for at have voldtaget en 20-årig kvinde, mens hun sov

I starten så Nick Hækkerup samtykkeloven som en pligtopgave. Nu er han blevet klogere

Den nye samtykkelov er mere end jura. Den skal også flytte holdninger og skabe en ny forståelse af ligeværd og overgreb, fortæller justitsminister Nick Hækkerup. Han er en af dem, den nye lov har flyttet et nyt sted hen. Det startede som en pligtopgave – i dag ser han den nye lov som »en af de virkelig manifeste ting«, regeringen har opnået

Mand bag udskældt samtykkeapp mener, at den kan være værn mod overgreb

Det kan hjælpe mod overgreb, hvis man giver samtykke til sex via en app, mener medstifter af samtykkeappen iConsent, Carsten Schellenbauer Nielsen

Vejen til samtykkelov: »Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede«

Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land

En samtykkelov beskytter også ofre, der er passive under en voldtægt

Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg

Lumre mandlige journalister nåede et nyt lavpunkt under pressemødet for samtykkeloven

Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg

Podcast: Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?

Samtykkeloven kan ikke stå alene – følg op med specialuddannet politi og seksualundervisning

Samtykkeloven var et vigtigt skridt, men kampen er ikke slut. Den kulturelle ændring kræver en specialuddannet taskforce i politiet og bedre seksualundervisning til både unge og voksne, skriver forperson i K. Vinders Fond, Kirstine Marie S. Thomsen, i dette debatindlæg

Juraprofessor: Det er signalværdien, der gør ny samtykkelov betydningsfuld

Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han

Ja tak til samtykkelov

Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere

Sider

Mest læste

  1. Selv om en samtykke- eller frivillighedsbaseret lov næppe vil føre til mange domme, kan den gøre en kæmpe forskel for især socialt udsatte kvinder. Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder, skriver kriminologerne Frida Marie Lybech og Annick Prieur i dette debatindlæg
  2. Både tilhængere og modstandere af samtykkeloven overdriver dens betydning. Loven er oppe imod en kultur, der accepterer, at seksuel fornedrelse af kvinder er stimulerende underholdning – og at porno er de unges primære seksualundervisning, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg
  3. Ønsket om at få Harvey Weinstein dømt for voldtægt kan næppe overdrives – tænk bare på #MeToo-sloganet ’Believe All Women’. Dette skred, hvor man glemmer princippet om uskyld, indtil det modsatte er bevist, er dybt problematisk, skriver lektor Marianne Stidsen i dette debatindlæg
  4. »Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
  5. Amnesty International efterlyser samtykkelov i voldtægtssager, og regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på sagen. Men modstandere af forslaget har rejst tvivl om, hvorvidt det vil føre til flere domme. En gennemgang af 20 sager, ført efter den svenske lov om samtykke trådte i kraft sidste år, tyder ifølge anklagere imidlertid på, at den har haft en effekt
  6. Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne. Den angiveligt første sag om voldtægt efter den nye bestemmelse om samtykke blev i sidste uge afgjort ved Retten i Holbæk. Her var en 26-årig mand tiltalt for at have voldtaget en 20-årig kvinde, mens hun sov
  7. Den nye samtykkelov er mere end jura. Den skal også flytte holdninger og skabe en ny forståelse af ligeværd og overgreb, fortæller justitsminister Nick Hækkerup. Han er en af dem, den nye lov har flyttet et nyt sted hen. Det startede som en pligtopgave – i dag ser han den nye lov som »en af de virkelig manifeste ting«, regeringen har opnået
  8. Vores lovgivning indfanger ikke voldtægter, som de er flest. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det kan være vanskeligt at genkende sin oplevelse som voldtægt, selv om det man oplevede, var et overgreb