Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg
Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg
Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?
Samtykkeloven var et vigtigt skridt, men kampen er ikke slut. Den kulturelle ændring kræver en specialuddannet taskforce i politiet og bedre seksualundervisning til både unge og voksne, skriver forperson i K. Vinders Fond, Kirstine Marie S. Thomsen, i dette debatindlæg
Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere
»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
Selv om en samtykke- eller frivillighedsbaseret lov næppe vil føre til mange domme, kan den gøre en kæmpe forskel for især socialt udsatte kvinder. Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder, skriver kriminologerne Frida Marie Lybech og Annick Prieur i dette debatindlæg
Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg
Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?
Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg
Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere
