Den nye samtykkelov er mere end jura. Den skal også flytte holdninger og skabe en ny forståelse af ligeværd og overgreb, fortæller justitsminister Nick Hækkerup. Han er en af dem, den nye lov har flyttet et nyt sted hen. Det startede som en pligtopgave – i dag ser han den nye lov som »en af de virkelig manifeste ting«, regeringen har opnået
Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
Valget af ordet ’samtykke’ i stedet for ’frivillig’ i den nye voldtægtslov er vigtigt, for det betyder, at sex med en, der er totalt passiv, nu defineres som en voldtægt. Det giver mening, for i lyst er vi ikke passive, skriver jurist Lærke Assenbjerg i dette debatindlæg
Journalisterne til pressemødet om den nye samtykkelov formåede at slå skår i glæden ved blandt andet at bede Enhedslistens Rosa Lund lave sexlyde. Det må de kunne gøre bedre, skriver kandidatstuderende Trine Cosmus Nobel i dette debatindlæg
Denne episode af Radio Information handler om, hvorvidt vi kan forvente et fair og legitimt valg i USA. Om hvorfor det er rigtig, at Danmark får en ny voldtægtslovgiving. Om hvad chefredaktøren mener om finansloven. Og så spørger jeg: Hvad kan man sige om en brie?
Samtykkeloven var et vigtigt skridt, men kampen er ikke slut. Den kulturelle ændring kræver en specialuddannet taskforce i politiet og bedre seksualundervisning til både unge og voksne, skriver forperson i K. Vinders Fond, Kirstine Marie S. Thomsen, i dette debatindlæg
Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
Der er grund til at glæde sig over, at regeringen og dens støttepartier nu vil indføre samtykkelovgivning. Men det er vigtigt, at loven bliver formuleret med omhu, og at der bliver holdt nøje øje med, hvordan den kommer til at fungere
»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
Den nye samtykkelov er mere end jura. Den skal også flytte holdninger og skabe en ny forståelse af ligeværd og overgreb, fortæller justitsminister Nick Hækkerup. Han er en af dem, den nye lov har flyttet et nyt sted hen. Det startede som en pligtopgave – i dag ser han den nye lov som »en af de virkelig manifeste ting«, regeringen har opnået
»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
Amnesty International efterlyser samtykkelov i voldtægtssager, og regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på sagen. Men modstandere af forslaget har rejst tvivl om, hvorvidt det vil føre til flere domme. En gennemgang af 20 sager, ført efter den svenske lov om samtykke trådte i kraft sidste år, tyder ifølge anklagere imidlertid på, at den har haft en effekt
Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
Det vil formentlig ikke føre til flere domfældelser, at Danmark får en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Men det er heller ikke det, der er meningen. Forhåbentlig kan den være med til at sikre en holdningsændring i befolkningen, vurderer han
Det er allerede forbudt at gennemtvinge samleje, hvis man har indset muligheden for, at der er tale om en voldtægt, og alligevel har forholdt sig accepterende hertil
Folketinget har flere gange siden 2016 afvist at indføre en samtykkelov, men nu får vi alligevel en, så hvad har egentlig ændret sig på ganske få år? Vi opruller her historien om, hvordan samtykke gik fra at være noget, der blev latterliggjort, til virkelig at kunne mobilisere et land
