Emne

seksuelle krænkelser

Indiens #MeToo har fået momentum

Et væld af anklager om krænkelser og seksuelle overgreb har sat liv i den indiske #MeToo-debat. Blandt de anklagede er en minister

Sider

Mest læste

  1. Jeg troede, at samtykke var et simpelt koncept. Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?
  2. Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg
  3. I februar fortalte syv unge kvinder fra Liberal Alliances Ungdom i anonyme vidnesbyrd om voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer, som de har oplevet i regi af ungdomspartiet – i flere tilfælde begået af ledende skikkelser i organisationen
  4. En cocktail af magt, alkohol og unge mennesker kan og har ført til krænkelsessager i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, siger organisationens formand. Han mener, at kulturen i dag er blevet bedre
  5. Jacob Thygesens Radiofortælling ’Når frie børn leger bedst’ fortæller på forbilledlig afbalanceret vis Børnemagts opløftende historie om fællesskab og frisind og nedslående historie om misbrug og svigt. Begge dele kan sige os noget om børns vilkår og potentiale – også i dag
  6. Jeg har oplevet på egen krop, at grænseoverskridende adfærd også kan komme fra kvinder. Derfor bør vi droppe den falske kønskamp mellem det kvindelige offer og den mandlige krænker, skriver Finn Janning i dette debatindlæg
  7. Vores lovgivning indfanger ikke voldtægter, som de er flest. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det kan være vanskeligt at genkende sin oplevelse som voldtægt, selv om det man oplevede, var et overgreb
  8. #MeToo-bevægelsen skal ses som et gennemgribende kulturelt nybrud og en af de vægtigste sociale bevægelser i det 21. århundrede. Det mener to amerikanske professorer, der har forsket i kulturelle forandringsmekanismer og civilsamfundsbevægelsernes historie