Menu
Log ind

Emne

sexisme

Som det ofte er tilfældet, når fokus er på #MeToo-bevægelsen, var der i tv-programmet Deadline ingen modkandidat til at repræsentere den efterhånden voksende fløj, der forholder sig kritisk til denne bevægelse, mener Marianne Stidsen.

Journalistiske dyder om upartiskhed og flere vinkler gælder tilsyneladende ikke for #MeToo

Det er ikke ualmindeligt, at #MeToo-tilhængere inviteres i tv-studiet helt uden nogen modpart at argumentere imod. Således kan de med monopol fremføre deres påstande i nogle medier, der tilsyneladende har glemt de klassiske journalistiske dyder om upartiskhed, skriver forfatter Marianne Stidsen i dette debatindlæg

#MeToo har vist os, at uanset hvordan man fremfører sine oplevelser, får man ørerne i maskinen

De seneste måneders opgør med sexisme har ikke bare vist, at kvinder bliver hængt ud og udskammet, når de står frem med deres historier, men har tilmed også givet kvinder ringere karrieremuligheder, skriver folketingsmedlem Samira Nawa (R) i dette debatindlæg
»Siden den seneste bølge af #MeToo ramte Danmark i 2020, har vi set mange eksempler på, hvad personer på sociale medier og i nyhedsmedier mener, sexisme er. Senest med fyringen af Jes Dorph-Petersen, som skabte en heftig debat.« skriver Ditte Bjerregaard. Det er Jes Dorph-Pedersen der ses på billedet.

Vi skal ikke stille kritiske spørgsmål til ofre for seksuel vold, men lytte til dem

Vi må ikke stille kritiske spørgsmål, når ofre for vold deler deres oplevelser. For offerbebrejdende spørgsmål og vurdering af sexisme gør det umuligt nogensinde at komme til at tale om vold som et generelt problem, skriver antropolog og stifter af foreningen Center for Magtanalyse Ditte Bjerregaard i dette debatindlæg.
»Hej, din liderlige røv«, »Vil du gifte dig med mig, din luder?«, og »I er jo smaskliderlige, 50 euro for et hurtigt nummer« er nogle af de ting, som kvinder skal lægge øre til i det tyske gadebillede. Tyske aktivist-grupper skriver de nedværdigende udsagn ned med kridt på gaden og poster det på Instagram, for at gøre opsmærksom på hverdagssexisme. 

I Tyskland tegner de kridtstreger på fortovet for at mindes seksuelle krænkelser

Med internetfænomenet ’kridtning’ tegner aktivister i Tyskland kridtstreger på fortove, som gengiver seksuelle tilråb, der er sket netop der. Det er både en munter aktionsform og et billede af den råhed og truende adfærd, der ligger i hverdagssexisme, skriver klummeskribent Karen Syberg i dette debatindlæg
Maher el Youssef (t.v.) og Ian Valentin Christensen oplever, at de står noget alene blandt de andre på gymnasiet, når det handler om interessen for #MeToo- og kønsdebatten.

»Her er det helt normalt, at fyrene gramser på pigerne. Det bliver der ikke set ned på, ligesom jeg tror, der gør i storbyen«

Er sexismedebatten gået for vidt? Kørt af sporet? En stor del af danskerne mener i hvert fald, at den har udviklet sig problematisk. Information tog på danmarksturné for at lodde holdningerne uden for de store byer. De viste sig at være ganske mangfoldige

#MeToo-bevægelsen er navlebeskuende og mangler dybde

#MeToo har ikke samme succes som ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, fordi den ikke involverer en grundlæggende samfundskritik. I stedet kommer #MeToo med sin manglende dybde til at symptombehandle sexchikane frem for at opnå ægte ligestilling, skriver antropolog Bernhard Blierlich i dette debatindlæg
Tidligere i år satte tv-værten Sofie Linde ved Zulu Comedy Galla gang i en ny bølge af #MeToo. Og denne gang er vi på en måde ved at bevæge os væk fra ’lærredet’, skriver antropolog Katrine Bindelsbøl Holm Johansen i denne kronik.

Hverdagens sexistiske tankemønstre skaber grobund for seksuel vold

Seksuel vold er ikke nødvendigvis bare udtryk for gerningsmandens dårlige dømmekraft som individ. Hverdagens sexistiske opfattelser, normer og værdier er også med til at muliggøre og understøtte seksuelle overgreb, skriver antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen i denne kronik
Er det sværere at være mand og stå frem med sine erfaringer om overgreb og krænkelser? Ja, det er det, og det skyldes formentlig det kulturelle dogme om den stærke mand og den følsomme kvinde, skriver dagens kronikør.

Mænd skal også kunne tale om, at de bliver voldtaget. Det ved jeg som voldtægtsoffer

Der gik syv år, før det gik op for mig, at jeg havde været udsat for en voldtægt. Fortællingen om den stærke mand gør det sværere for mænd at stå frem og vedkende os, at også vi udsættes for overgreb. Vi skal lære af de stærke kvinder, der gør op med tabuet, skriver André Borges-Nielsen i dette debatindlæg
Den første større tekstsamling af Sara Ahmed, der her signerer sin tidligere bog ’Killjoy Manifestet’ ved en forelæsning på Malmö Universitet i oktober 2019, udkommer nu på dansk under titlen ’Et ulydigt arkiv. Udvalgte tekster’. Mikkel Thorup anmelder den og to andre nylige bøger, der viser bredden i, hvordan en kritisk undersøgelse af privilegier kan se ud i dag.

Det mandlige privilegium lever stadig i bedste velgående, lyder det i tre nye bøger

Privilegier er svære at se og svære at snakke stille og roligt om. Tre feministiske bøger åbner forskellige perspektiver på, hvordan vi opdager privilegier, deres former og konsekvenser
Nu, hvor ligestillingsområdet er blevet placeret hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, er det vigtigt, at håndteringen af udfordringer lige fra social kontrol til æresrelaterede konflikter også overdrages til ham, skriver Khaterah Parwani.

Stop med at reducere krænkelser af minoritetskvinder til udøverens integrationsudfordringer

Lige når det kommer til minoritetsetniske kvinder, bliver individets rettigheder pludselig genstand for en debat om kulturen og religionens berettigelse. Men kulturelle hensyn skal ikke inviteres med til bords over for min ret til at tænke frit, tale frit og til at bestemme over min egen krop, skriver Khaterah Parwani i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. »Her er det helt normalt, at fyrene gramser på pigerne. Det bliver der ikke set ned på, ligesom jeg tror, der gør i storbyen«
    Er sexismedebatten gået for vidt? Kørt af sporet? En stor del af danskerne mener i hvert fald, at den har udviklet sig problematisk. Information tog på danmarksturné for at lodde holdningerne uden for de store byer. De viste sig at være ganske mangfoldige
  2. Vi skal ikke stille kritiske spørgsmål til ofre for seksuel vold, men lytte til dem
    Vi må ikke stille kritiske spørgsmål, når ofre for vold deler deres oplevelser. For offerbebrejdende spørgsmål og vurdering af sexisme gør det umuligt nogensinde at komme til at tale om vold som et generelt problem, skriver antropolog og stifter af foreningen Center for Magtanalyse Ditte Bjerregaard i dette debatindlæg.
  3. #MeToo har vist os, at uanset hvordan man fremfører sine oplevelser, får man ørerne i maskinen
    De seneste måneders opgør med sexisme har ikke bare vist, at kvinder bliver hængt ud og udskammet, når de står frem med deres historier, men har tilmed også givet kvinder ringere karrieremuligheder, skriver folketingsmedlem Samira Nawa (R) i dette debatindlæg
  4. Islam er ikke løsningen på noget som helst
    Det er en mainstreamfortælling i islamiske kredse, at Vesten er moralsk afsporet, og at islam er løsningen. Men islams løsninger er forbud og undertrykkelse. Måske ikke i teorien, men det er sådan, islam manifesterer sig ude i den virkelige verden, skriver Christian Marcussen i denne kronik
  5. I Tyskland tegner de kridtstreger på fortovet for at mindes seksuelle krænkelser
    Med internetfænomenet ’kridtning’ tegner aktivister i Tyskland kridtstreger på fortove, som gengiver seksuelle tilråb, der er sket netop der. Det er både en munter aktionsform og et billede af den råhed og truende adfærd, der ligger i hverdagssexisme, skriver klummeskribent Karen Syberg i dette debatindlæg
  6. Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag
    Årligt bliver cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller oplever forsøg på det. Men ser man på antallet af domme, svarer det til, at lige knap 0,4 procent af dem, der udsætter andre for tvangssamleje eller -forsøg, dømmes for voldtægt. Der skal mere end en samtykkelov til at rette op på det, skriver jurist Zen Donen i dette debatindlæg
  7. To ledende medlemmer af DSU trækker sig på grund af krænkende beskeder
    Efter opfordring fra ledelsen i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har to ledende medlemmer i sidste uge valgt at trække sig fra deres tillidsposter. Det sker, efter ledelsen har set en facebooktråd fra 2015, hvor de to mænd sammen med otte andre skrev krænkende beskeder om flere kvinder, mens kvinderne stod på talerstolen under et møde. Tråden blev senere delt med kvinderne
  8. Fødende kvinder bliver krænket psykisk og fysisk af det system, der skal hjælpe dem
    Som jordemødre står vi sammen med de mange kvinder, der nu siger fra over for de overgreb, de udsættes for i sundhedsvæsenet. Systemet gør det umuligt for os at yde individuel omsorg og efterlader kvinden med en følelse af kun at have overlevet sin fødsel, skriver seks jordemødre i dette debatindlæg