Menu
Log ind

Emne

sikkerhedspolitik

På sit CV har generalmajor Hemeti krigsforbrydelser i Darfur såsom henrettelser af mennesker uden rettergang, voldtægter, ødelæggelser af boliger og andre menneskerettighedskrænkelser.

(For) længe har EU satset på Afrikas gamle militsmænd

Oprøret i Sudan viser med al tydelighed, at Europas støtte til repressive regimer ikke er en holdbar løsning, siger forsker

Erdogan er klemt på den storpolitiske scene

Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem

Er du også bange for Tyskland? Så er der hjælp at hente i historien – og Europa

Moralsk stormagt og europæisk problem: Den tyske historiker Andreas Rödder har lyttet til Europa og skabt et pædagogisk spejlkabinet af en debatbog om Tyskland, der stadig er for stort til Europa
Donald Trump og Kim Jong-un ved de første drøftelser om atomvåben.

Mødet mellem Trump og Kim Jong-un kan føre til fredserklæring mellem USA og Nordkorea

Forud for topmødet i Hanoi forlyder det, at amerikanske og nordkoreanske diplomater har udarbejdet en fredserklæring mellem de to lande, som Donald Trump og Kim Jong-un ventes at underskrive. Men reelle skridt i retning af nordkoreansk nedrustning skal man ikke forvente, og selv Trumps nærmeste rådgivere tvivler på den nordkoreanske leders hensigter

To procent er ikke i sig selv vejen til en mere fredelig verden

Selv i Trumps fravær virkede det transatlantiske fællesskab splittet ved årets Sikkerhedskonference i München. At Nato-alliancens eneste konkrete svar på sin egen krise og en verdensorden i uoverskueligt opbrud er »to procent af BNP til forsvar«, ligner en strategisk og menneskelig falliterklæring
Det dramaturgiske højdepunkt på konferencen blev den kølige konfrontation mellem Angela Merkel og den amerikanske vicepræsident, Mike Pence.

Sikkerhedskonference i München: Nato sværger sammenhold, og verden opruster

Trods synlige stridspunkter besvor amerikanere og europæere krampagtigt Natos sammenhold ved årets sikkerhedskonference i München. Imens bedyrede Kina sine gode hensigter, og Rusland rystede på hovedet i konfrontationen med et Nato, der også opruster flittigt
Claus Hjort Frederiksen (V) medgiver, at han ikke ved, hvad det forøgede forsvarsbudget skal bruges til.

Claus Hjort Frederiksen: »Vi har været under et vist pres fra amerikansk side i den her beslutning«

Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne
Ruslands annektering af Krim og engagement i de oprørskontrollerede dele af Ukraine skal ses i lyset af, at der stadig hersker en selvopfattelse i Rusland af, at man er den geografiske leder af Eurasien. På billedet er det medlemmer af seperatistbevægelsen LPR i Lugansk i det østlige Ukraine.

Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser

Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig

En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle

Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
Borgerkrigen i CAR har stået på siden 2013, hvor muslimske oprørere under navnet Seleka, der betyder alliance, erobrede hovedstaden og afsatte præsident Francois Bozizé. I dag kontrolleres 80 procent af landet stadig af bla. tidligere Seleka-militser, som kæmper om landets guld- og diamantminer. På billeder ses en interimistisk lejr ved lufthavnen i udkanten af hovedstaden Bangui, hvor folk, der er blevet fordrevet af Seleka-militsen, opholder sig.

Rusland er tilbage i Afrika, og som i Syrien spiller de efter egne regler

I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik

Sider

Mest læste

  1. (For) længe har EU satset på Afrikas gamle militsmænd
    Oprøret i Sudan viser med al tydelighed, at Europas støtte til repressive regimer ikke er en holdbar løsning, siger forsker
  2. Marie Krarup: ’Jeg kan altså ikke få øje på nogen russisk trussel’
    Mens alle andre taler om Rusland som den store trussel mod Danmark, EU og NATO, er Dansk Folkepartis Marie Krarup gået den stik modsatte vej. Hun er i dag en af de stærkeste fortalere for en mere forsonende kurs over for Rusland
  3. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  4. Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser
    Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  5. EU's håbløse kamp
    Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  6. Sverige gør klar til krise og krig
    I slutningen af maj udsendte Sverige den første brochure siden Den Kolde Krig, som skal forberede befolkningen på krig eller krise. Den sikkerhedspolitiske situation i landet har ændret sig på grund af Rusland, og borgerne anbefales nu at samle forråd og notere sig, hvor deres nærmeste beskyttelsesrum er. Information har været i Stockholm med den svenske beredskabsstyrelse for at blive klogere på, hvordan de gør sig klar
  7. Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’
    Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  8. Erdogan er klemt på den storpolitiske scene
    Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem