Menu
Log ind

Emne

sikkerhedspolitik

Fokus rettes med tiltagende styrke mod Nordpolen og den arktiske region. Det handler om potentielt store forretningsområder, og det handler især om sikkerhedspolitik. Øst kommer tættere på vest, og i kulissen står kineserne, der ikke helt ved, hvordan de skal komme ind i kampen om at dominere Arktis.

Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads

Danmark og Grønland må forberede sig på øget rivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, konkluderer ny rapport bestilt af Udenrigsministeriet. Her fortæller Information historien om, hvordan stormagternes interessekamp kom til at true den arktiske stabilitet
»Ideen om Arktis som et særligt fredeligt sted, hvor interessekonflikter bliver løst i mindelighed og dialog mellem stater, har været fremherskende i mange år. Fra 2014 og frem er denne opfattelse imidlertid kommet under pres,« siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS og projektleder på analysen 'Stormagtskonflikternes indtog i Arktis'.

Stormagternes øgede rivalisering presser Danmark og Grønland i Arktis

USA’s forstærkede interesse for Grønland og Arktis udfordrer den dansk-grønlandske position, selv om USA er Danmarks allierede. Derfor er regeringen nødt til at forholde sig til den stigende stormagtsrivalisering i den arktiske region, lyder en ny ekspertanbefaling

Det er urealistisk at tro, at klimakrisen ikke vil forårsage internationale konflikter

Når man advarer mod, at dystre sikkerhedspolitiske forudsigelser kan ende som selvopfyldende profetier, er jeg enig. Men jeg mener også, at det er uansvarligt ikke at åbne øjnene og forholde sig til de geopolitiske problemer, klimakrisen skaber, skriver lektor Christian Kaarup Baron
Som så mange gange før er Grønland reduceret til en storpolitisk brik, som amerikanerne kan flytte rundt med, mens danske regeringer bare dukker nakken og håber på det bedste, skriver Lars Trier Mogensen i denne analyse.

Dollardiplomati skal sikre Trump fodfæste i Grønland

Grønland skal bindes tættere til USA med ny hjælpepakke. På durkdreven vis kan præsident Donald Trump dermed være ved at få held med det, som han mislykkedes med i sommer: Mens hele det danske regeringsapparat er fuldt optaget af andre problemer kløves Rigsfællesskabet nu indefra
Mere end 5.000 demonstranter var samlet under sikkerhedskonferencen i München i weekenden. De protesterede imod selve konferencen og imod NATO.

Sikkerhedskonferencen i München: Verden ruster op, så Europa må ruste med op

Trods forsonende retorik blev årets Sikkerhedskonference i München endnu en opvisning i Vestens splittelse og globale nedtur. Vi europæere må sørge for vores egen sikkerhed, lød mantraet, der især for de tyske gæstgivere vil betyde en massiv oprustning
På det seneste har Danmark tilsluttet sig flere militære missioner, som ikke er ledet af USA, men derimod ledet af europæiske lande – for eksempel i Hormuzstrædet og i Libyen, Her ses danske soldater på vej til en anden mission i Libyen.

Forsker: Danmark er ved at flytte sine sikkerhedspolitiske brikker i retning af EU

Selv om Mette Frederiksen flere gange har sagt, at USA er vores nærmeste sikkerhedspolitiske partner, så er Danmark ved at bevæge sig i retning af EU, siger seniorforsker Lars Erslev Andersen
Siden præsident Trump i 2017 begyndte at bruge toprocentmålet som en pisk over for andre NATO-lande, er alliancens samlede udgifter til forsvaret steget.

Trump vil have europæerne til at bruge mere på forsvaret – og at indkøbene skal ske i USA

Inden fejringen af NATO’s 70-års jubilæum i London tirsdag og onsdag hersker der nervøsitet omkring, hvad præsident Trump kan finde på at sige om de europæiske partneres forsvarsbudgetter. USA’s underliggende budskab er i bund og grund: Køb amerikanske våbensystemer
»Vi skal holde op med at være naive og tro, at amerikanerne vil os det godt. Selv da folk blev tvangsflyttet fra Thule, havde vi et venskabeligt forhold til dem. Det er da utroligt,« siger den grønlandske politiker og forfatter Aqqaluk Lynge.

Aqqaluk Lynge: Hvis grønlænderne skal overleve som folk, skal de blive sammen med Danmark

Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
Ifølge udenrigsministeren vil en dansk sømilitær indsats skulle drøftes med Folketinget. Under normale omstændigheder vil Folketinget så skulle indkaldes i sommerferien. Det er imidlertid ikke nødvendigt, hvis der er tale om udsendelse af en enhed fra søværnet – hvis ellers missionsopgaven sættes i den rette kontekst, skriver Niels Ole-Mannerup i dette debatindlæg.

Danske krigsskibe kan udsendes til Den Persiske Golf uden Folketingets konkrete godkendelse

Krisen i Hormuzstrædet har fået Storbritannien til at efterspørge dansk deltagelse i en europæisk flådestyrke, hvilket regeringen ser positivt på. Hvis regeringen vil, kan den efterkomme ønskerne helt uden at inddrage Folketinget, skriver sekretariatschef i Tænketanken Atlantsammenslutningen Niels-Ole Mannerup i dette debatindlæg

Eksperter: Iran vil opfatte europæisk operation i Hormuzstrædet som en aggression

Hvis europæiske lande sender en flåde til Den Persiske Golf, vil iranerne opfatte det som støtte til amerikanerne i konflikten mellem USA og Iran. Det kan eskalere situationen, vurderer eksperter

Sider

Mest læste

  1. Respekt sætter skub i integrationen
    Hvad kommer først: street credit fra minoriteterne til samfundet eller respekt fra samfundet til minoritetsgrupperne? Man kan ikke få anerkendelse fra nogen, man ikke selv anerkender. Men hvem skal egentlig anerkende først, og hvor langt skal vi gå i håndsrækningen mod ekstremistiske grupper?
  2. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Fattigdom og sult
    »Mål for 2015: Halvér andelen af mennesker, der lever for under en dollar om dagen og som lider af sult.« Mål nummer ét i FN’s såkaldte Millenium-plan for bekæmpelse af fattigdom...
  4. Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser
    Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  5. Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’
    Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  6. Dollardiplomati skal sikre Trump fodfæste i Grønland
    Grønland skal bindes tættere til USA med ny hjælpepakke. På durkdreven vis kan præsident Donald Trump dermed være ved at få held med det, som han mislykkedes med i sommer: Mens hele det danske regeringsapparat er fuldt optaget af andre problemer kløves Rigsfællesskabet nu indefra
  7. Thule - en sag
    Underholdende og kritisk bog om Grønland i dansk sikkerhedspolitik - i journalistisk og ahistorisk fortolkning NY BOG En af de meget få danske journalister, som længe inden den såkaldte Thule-sag eksploderede i offentligheden i sommeren 1995 havde fattet mere end almindelig interesse for det amerikanske militærs aktiviteter i Grønland i efterkrigstiden, er TV-Avisens Poul Brink...
  8. Politisk terrorisme hører moderniteten til
    I Informations kronik "Islamisk terrorisme og vestlige værdier" (den 23. august) bruger Kai Sørlander sin fagfilosofi til at artikulere tidens herskende tanker i en stringent logisk argumentation...