Menu
Log ind

Emne

sikkerhedspolitik

To procent er ikke i sig selv vejen til en mere fredelig verden

Selv i Trumps fravær virkede det transatlantiske fællesskab splittet ved årets Sikkerhedskonference i München. At Nato-alliancens eneste konkrete svar på sin egen krise og en verdensorden i uoverskueligt opbrud er »to procent af BNP til forsvar«, ligner en strategisk og menneskelig falliterklæring
Det dramaturgiske højdepunkt på konferencen blev den kølige konfrontation mellem Angela Merkel og den amerikanske vicepræsident, Mike Pence.

Sikkerhedskonference i München: Nato sværger sammenhold, og verden opruster

Trods synlige stridspunkter besvor amerikanere og europæere krampagtigt Natos sammenhold ved årets sikkerhedskonference i München. Imens bedyrede Kina sine gode hensigter, og Rusland rystede på hovedet i konfrontationen med et Nato, der også opruster flittigt
Claus Hjort Frederiksen (V) medgiver, at han ikke ved, hvad det forøgede forsvarsbudget skal bruges til.

Claus Hjort Frederiksen: »Vi har været under et vist pres fra amerikansk side i den her beslutning«

Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne
Ruslands annektering af Krim og engagement i de oprørskontrollerede dele af Ukraine skal ses i lyset af, at der stadig hersker en selvopfattelse i Rusland af, at man er den geografiske leder af Eurasien. På billedet er det medlemmer af seperatistbevægelsen LPR i Lugansk i det østlige Ukraine.

Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser

Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig

En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle

Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
Borgerkrigen i CAR har stået på siden 2013, hvor muslimske oprørere under navnet Seleka, der betyder alliance, erobrede hovedstaden og afsatte præsident Francois Bozizé. I dag kontrolleres 80 procent af landet stadig af bla. tidligere Seleka-militser, som kæmper om landets guld- og diamantminer. På billeder ses en interimistisk lejr ved lufthavnen i udkanten af hovedstaden Bangui, hvor folk, der er blevet fordrevet af Seleka-militsen, opholder sig.

Rusland er tilbage i Afrika, og som i Syrien spiller de efter egne regler

I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik
Ved at gå ud offentligt og presse EU til at sanktionere Iran for terroraktioner i Europa har den danske udenrigsminister politiseret efterretningsarbejdet – men også udstillet en retspolitisk problematik

Anders Samuelsens »svendestykke«

Ved at gå ud offentligt og presse EU til at sanktionere Iran for terroraktioner i Europa har den danske udenrigsminister politiseret efterretningsarbejdet – men også udstillet en retspolitisk problematik
Lørdag aften blev de indonesiske øer Java og Sumatra ramt af en tsunami, der indtil videre har kostet over 420 mennesker livet. Myndigheder frygter, at det ineffektive advarselssystem, som i praksis har været ude af drift siden 2012, kan have forværret ødelæggelserne og advarer om muligheden for endnu en tsunami

Uanvendeligt varslingssystem kan have forværret tsunamiødelæggelserne i Indonesien

Lørdag aften blev de indonesiske øer Java og Sumatra ramt af en tsunami, der indtil videre har kostet over 420 mennesker livet. Myndigheder frygter, at det ineffektive advarselssystem, som i praksis har været ude af drift siden 2012, kan have forværret ødelæggelserne og advarer om muligheden for endnu en tsunami

Digitale platforme skal holdes ansvarlige for hate speech og fake news

Der er et klart behov for at udvikle et praktisk anvendeligt ansvarsgrundlag for sociale medier, søgemaskiner og platforme. Men ud over risikoen for at krænke retsprincipper kan reguleringen af hate speech være kontraproduktiv. Derfor skal det gøres klogt

Regeringens nye udenrigsstrategi aflyser brud med internationale spilleregler

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år lægger forøget vægt på vigtigheden af tæt internationalt samarbejde inden for EU og FN. Dermed affejes tanken om et brud med de internationale spilleregler entydigt, mener tre forskere. Og det er bemærkelsesværdigt

Sider

Mest læste

  1. »Vi står ikke foran en ny verdenskrig. Men …«
    ... digitalisering og hybrid krigsførelse samt en komplet mangel på transparens og tillid mellem øst og vest stiller os over for en permanent fare for utilsigtede og måske endda atomare konfrontationer, mener lederen af sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger
  2. Macron satte fingeren på det ømme punkt på et Europa, der efterhånden er alene hjemme og alt andet end forenet
    Macrons antinationalistiske iscenesættelse af jubilæet for Første Verdenskrigs afslutning virkede som et ekko fra de sorgløse 1990’ere. Men faktisk satte han fingeren på Europas ømmeste punkt: Faren er i dag ikke krige mellem de europæiske nationer, men et nationalistisk og splittet Europa i en verden, hvor både Pax Americana og de multilaterale organisationer er i rivende opløsning
  3. Fås Europa snart også som hær?
    En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed
  4. Uanvendeligt varslingssystem kan have forværret tsunamiødelæggelserne i Indonesien
    Lørdag aften blev de indonesiske øer Java og Sumatra ramt af en tsunami, der indtil videre har kostet over 420 mennesker livet. Myndigheder frygter, at det ineffektive advarselssystem, som i praksis har været ude af drift siden 2012, kan have forværret ødelæggelserne og advarer om muligheden for endnu en tsunami
  5. Anders Samuelsens »svendestykke«
    Ved at gå ud offentligt og presse EU til at sanktionere Iran for terroraktioner i Europa har den danske udenrigsminister politiseret efterretningsarbejdet – men også udstillet en retspolitisk problematik
  6. Digitale platforme skal holdes ansvarlige for hate speech og fake news
    Der er et klart behov for at udvikle et praktisk anvendeligt ansvarsgrundlag for sociale medier, søgemaskiner og platforme. Men ud over risikoen for at krænke retsprincipper kan reguleringen af hate speech være kontraproduktiv. Derfor skal det gøres klogt
  7. Aktivisme - eller tilpasning til USA
    Uden nævneværdig folkelig debat er der siden Den Kolde Krigs ophør gradvist sket et historisk fundamentskred for væsentlige sider af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
  8. Regeringens nye udenrigsstrategi aflyser brud med internationale spilleregler
    Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år lægger forøget vægt på vigtigheden af tæt internationalt samarbejde inden for EU og FN. Dermed affejes tanken om et brud med de internationale spilleregler entydigt, mener tre forskere. Og det er bemærkelsesværdigt