Menu
Log ind

Emne

sikkerhedspolitik

Donald Trump vil næppe rydde skrivebordet før tidligst den 20. januar, hvorfor han kan nå at iværksætte/godkende flere snubletråde for USA’s genindtræden i atomaftalen med Iran.

Trump & Co. forsøger at spænde ben for amerikansk genindtræden i atomaftale med Iran

Vil det lykkes for den trekantede front – Donald Trump, Saudi-Arabien og Israel – at spolere Joe Bidens mulighed for at genoptage atomaftalen med Iran?
Benjamin Netanyahu havde et indlysende egoistisk motiv til at møde op ved Det Røde Hav – kunne han vende tilbage og vifte med en aftale om diplomatiske forbindelser med Saudi-Arabien, ville han ved et nyvalg gå på vandet som superstatsmanden, nationen ikke havde råd til at undvære med trivielle retssager om smålige tyvagtigheder, skriver Lasse Ellegaard på lederplads.

Skæg og blå briller i Saudi-Arabien

Hvad var dagsordenen for Israels leder Benjamin Netanyahus ’hemmelige’ flyvetur til Saudi-Arabien? Alt tyder på udlægning af snubletråde til den kommende amerikanske præsident, Joe Biden
For bare få år siden var der officiel prestige i relationerne til Kina – der blandt andet førte til, at Zoo i København fik to pandaer. Sådan er det ikke længere: »Det, der før var en kilde til stolthed, er det modsatte nu,« konstaterer Andreas Bøje Forsby fra Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet.

Danmarks syn på kinesiske investeringer er gået fra logrende over ambivalent til negativt

Under det kinesiske statsbesøg i 2012 underskrev den daværende Thorning-regering en samarbejdsaftale med kæmpebanken China Development Bank. Indholdet har lige siden været fortroligt. Den var ikke gået i dag, hvor kinesiske investeringer bliver set som en potentiel trussel. Det her er historien om, hvor ivrige danske politikere tidligere har været for at handle med Kina, og hvordan det billede er ved at ændre sig
Det har været væsentligt nemmere for de europæiske ledere at stå sammen mod Trump, end det kan vise sig at være, at skulle stå sammen om Biden.

Bidens sejr har beroliget Berlin. Men de gode gamle dage vender ikke tilbage

Efter valget af Joe Biden gik et lettelsens suk gennem Tyskland. Men det gamle transatlantiske forhold kommer aldrig tilbage, og den fransk-tyske uenighed om ’europæisk autonomi’ viser, at Europas nøgleland får svært ved at finde en klar rolle uden det bekvemme samlingspunkt: foragten for Donald Trump
Det vil formentlig kunne mærkes mere på værdipolitikken end på økonomien, at USA’s næste præsident kommer til at hedde Joe Biden.

Biden vil næppe købe Grønland. Men Danmark vil mærke, at USA vil have mere magt i Arktis

USA med den kommende præsident Joe Biden ved roret bliver igen en værdipolitisk medspiller for Danmark, siger eksperter. Information bringer her et overblik over, hvad valget af Biden betyder for Danmark på tre centrale områder: Arktis, sikkerhedspolitik og økonomi
Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan

Klimaforandringer, jihadister og COVID-19: Afrikas Sahel-region har brug for en ny masterplan

Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan
Amerikanske tropper holder militærøvelse i den tyske by Grafenwöhr. Men hvor længe soldaterne skal blive der er uvist. I juli måned blev Grafenwöhr og byen Vilseck nemlig både en del af den amerikanske valgkamp og et ufrivilligt geopolitisk hotspot, efter Trump meldte ud, at han vil trække knap 12.000 af de 36.000 amerikanske NATO-soldater ud af Tyskland.

For to byer ude på bøhlandet i Bayern er Trump versus Biden et skæbnevalg

Præsidentvalget i USA er det vigtigste for NATO og Tyskland siden Anden Verdenskrig. Uden videre strategiske planer vil Donald Trump trække tusindvis af amerikanske NATO-soldater ud i en afstraffelse, der afspejler det transatlantiske opbrud
Nagorno-Karabakh
En mand står i en lejlighed, der er blevet ødelagt efter et påstået armensk angreb på byen Tartar.

Her er det, du skal vide om konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan

Det lille bjergområde Nagorno-Karabakh er centrum for væbnede kampe mellem Armenien og Aserbajdsjan. Senest har Rusland og Frankrig opfordret til »fuldstændigt« stop for kampene, og Ruslands udenrigsminister har tilbudt at mægle i konflikten. Men de to lande har indtil videre afvist forhandlingsbordet. Information giver her et overblik over konflikten
USA’s udenrigsminister Mike Pompeo lagde onsdag vejen forbi Rom, hvor han blandt andet mødtes med italiens premierminister Giuseppe Conte. Pompeo forsøger at få italienerne til at lægge afstand til Kina ved at gentage den advarsel om et stadig mere aggressivt kinesisk regime, som han de seneste par år er rejst Europa tyndt med.

Europa risikerer at blive reduceret til brikker i USA’s og Kinas stormagtsspil

Rivaliseringen mellem Kina og USA er nu så voldsom, at den truer med helt at definere Europas forhold til begge de stridende parter, og der er et presserende behov for, at EU-landene bliver enige om at stå sammen, så de ikke blot bliver brikker i et nulsumsspil mellem stormagter
Fokus rettes med tiltagende styrke mod Nordpolen og den arktiske region. Det handler om potentielt store forretningsområder, og det handler især om sikkerhedspolitik. Øst kommer tættere på vest, og i kulissen står kineserne, der ikke helt ved, hvordan de skal komme ind i kampen om at dominere Arktis.

Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads

Danmark og Grønland må forberede sig på øget rivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, konkluderer ny rapport bestilt af Udenrigsministeriet. Her fortæller Information historien om, hvordan stormagternes interessekamp kom til at true den arktiske stabilitet

Sider

Mest læste

  1. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  2. Lande som Kina og Rusland er en udfordring for EU
    Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
  3. Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser
    Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  4. Sverige gør klar til krise og krig
    I slutningen af maj udsendte Sverige den første brochure siden Den Kolde Krig, som skal forberede befolkningen på krig eller krise. Den sikkerhedspolitiske situation i landet har ændret sig på grund af Rusland, og borgerne anbefales nu at samle forråd og notere sig, hvor deres nærmeste beskyttelsesrum er. Information har været i Stockholm med den svenske beredskabsstyrelse for at blive klogere på, hvordan de gør sig klar
  5. Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’
    Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  6. Fattigdom og sult
    »Mål for 2015: Halvér andelen af mennesker, der lever for under en dollar om dagen og som lider af sult.« Mål nummer ét i FN’s såkaldte Millenium-plan for bekæmpelse af fattigdom...
  7. Biden vil næppe købe Grønland. Men Danmark vil mærke, at USA vil have mere magt i Arktis
    USA med den kommende præsident Joe Biden ved roret bliver igen en værdipolitisk medspiller for Danmark, siger eksperter. Information bringer her et overblik over, hvad valget af Biden betyder for Danmark på tre centrale områder: Arktis, sikkerhedspolitik og økonomi
  8. USA på dansk grund
    Grønlands-overenskomsten af 1951 trænger til en afløser