Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

sikkerhedspolitik

Årets NATO-møde har været præget af en forsonende stemning, hvor ikke mindst generalsekretær Jens Stoltenberg havde svært ved at skjule sin optimisme i mødet med den amerikaske præsident Joe Biden, hvilket står i skarp kontrast til det anstrengte topmøde med Donald Trump i 2018.

NATO er vågnet fra »hjernedøden« og hvæsser de geopolitiske kløer

Ved mandagens topmøde bekræftede Joe Biden NATO’s musketered som »en hellig pligt«. Men alliancen går stadig i en mere politisk retning og ser Kina som en »systemisk udfordring«, Rusland som et aggressivt problem og selv verdensrummet som en kampzone
USA er tilbage. Men for præsident Joe Biden er Europa mest af alt en løftestang i den amerikanske rivalisering med Kina

Bidens charmeoffensiv i Europa er mere strategisk kinapolitik end demokratisk idealisme

USA er tilbage. Men for præsident Joe Biden er Europa mest af alt en løftestang i den amerikanske rivalisering med Kina
Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU’s politik over for Kina.

Tysklands kinapolitik: Verden skal, bitte, løse sine problemer uden os, så vi kan sælge biler i fred

Kansler Merkels bløde linje og Tysklands hårde industriinteresser kan blokere for den demokratialliance mellem Europa og Joe Bidens USA, som skal dæmme op for det frembrusende Kina – men den tyske taktik kan samtidig også være med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina
Den varme relation, som Recep Tayyip Erdogan opnåede med Donald Trump under dennes præsidentskab, er blevet erstattet af en kold skulder fra præsident Joe Biden, der eftersigende endnu ikke har svaret den tyrkiske præsidents telefonopkald.

Erdogan på charmeoffensiv i EU

Efter præsidentskiftet i USA har den tyrkiske præsident travlt med at justere sine politiske signaler med henblik på at undvige smertelige sanktioner
Donald Trump vil næppe rydde skrivebordet før tidligst den 20. januar, hvorfor han kan nå at iværksætte/godkende flere snubletråde for USA’s genindtræden i atomaftalen med Iran.

Trump & Co. forsøger at spænde ben for amerikansk genindtræden i atomaftale med Iran

Vil det lykkes for den trekantede front – Donald Trump, Saudi-Arabien og Israel – at spolere Joe Bidens mulighed for at genoptage atomaftalen med Iran?
Benjamin Netanyahu havde et indlysende egoistisk motiv til at møde op ved Det Røde Hav – kunne han vende tilbage og vifte med en aftale om diplomatiske forbindelser med Saudi-Arabien, ville han ved et nyvalg gå på vandet som superstatsmanden, nationen ikke havde råd til at undvære med trivielle retssager om smålige tyvagtigheder, skriver Lasse Ellegaard på lederplads.

Skæg og blå briller i Saudi-Arabien

Hvad var dagsordenen for Israels leder Benjamin Netanyahus ’hemmelige’ flyvetur til Saudi-Arabien? Alt tyder på udlægning af snubletråde til den kommende amerikanske præsident, Joe Biden
For bare få år siden var der officiel prestige i relationerne til Kina – der blandt andet førte til, at Zoo i København fik to pandaer. Sådan er det ikke længere: »Det, der før var en kilde til stolthed, er det modsatte nu,« konstaterer Andreas Bøje Forsby fra Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet.

Danmarks syn på kinesiske investeringer er gået fra logrende over ambivalent til negativt

Under det kinesiske statsbesøg i 2012 underskrev den daværende Thorning-regering en samarbejdsaftale med kæmpebanken China Development Bank. Indholdet har lige siden været fortroligt. Den var ikke gået i dag, hvor kinesiske investeringer bliver set som en potentiel trussel. Det her er historien om, hvor ivrige danske politikere tidligere har været for at handle med Kina, og hvordan det billede er ved at ændre sig
Det har været væsentligt nemmere for de europæiske ledere at stå sammen mod Trump, end det kan vise sig at være, at skulle stå sammen om Biden.

Bidens sejr har beroliget Berlin. Men de gode gamle dage vender ikke tilbage

Efter valget af Joe Biden gik et lettelsens suk gennem Tyskland. Men det gamle transatlantiske forhold kommer aldrig tilbage, og den fransk-tyske uenighed om ’europæisk autonomi’ viser, at Europas nøgleland får svært ved at finde en klar rolle uden det bekvemme samlingspunkt: foragten for Donald Trump
Det vil formentlig kunne mærkes mere på værdipolitikken end på økonomien, at USA’s næste præsident kommer til at hedde Joe Biden.

Biden vil næppe købe Grønland. Men Danmark vil mærke, at USA vil have mere magt i Arktis

USA med den kommende præsident Joe Biden ved roret bliver igen en værdipolitisk medspiller for Danmark, siger eksperter. Information bringer her et overblik over, hvad valget af Biden betyder for Danmark på tre centrale områder: Arktis, sikkerhedspolitik og økonomi
Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan

Klimaforandringer, jihadister og COVID-19: Afrikas Sahel-region har brug for en ny masterplan

Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan

Sider

Mest læste

  1. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  2. Aqqaluk Lynge: Hvis grønlænderne skal overleve som folk, skal de blive sammen med Danmark
    Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
  3. Klimaforandringer, jihadister og COVID-19: Afrikas Sahel-region har brug for en ny masterplan
    Klimaforandringer, fejlslagne stater, jihadister og COVID-19 har forværret situationen i Sahel-regionen betydeligt de senere år. Men trods krisens massive omfang har det internationale samfund endnu ikke en masterplan
  4. Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’
    Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  5. Dine mindste bevægelser kan følges skridt for skridt
    Telelogning er blevet kaldt det mest privatlivskrænkende instrument nogensinde indført af EU. Myndighederne kan finde ud af, hvor du bevæger dig, få overblik over hele dit sociale netværk og indsamle viden om, hvem du taler med hvor og hvornår. Informations journalist bad om indsigt i den overvågning, hans egen mobiltelefon havde udsat ham for.
  6. Sverige gør klar til krise og krig
    I slutningen af maj udsendte Sverige den første brochure siden Den Kolde Krig, som skal forberede befolkningen på krig eller krise. Den sikkerhedspolitiske situation i landet har ændret sig på grund af Rusland, og borgerne anbefales nu at samle forråd og notere sig, hvor deres nærmeste beskyttelsesrum er. Information har været i Stockholm med den svenske beredskabsstyrelse for at blive klogere på, hvordan de gør sig klar
  7. Madam Secretary
    Som flygtning fra nazismen til et af USA’s højeste embeder – Madeleine Albrights erindringer på dansk
  8. Lande som Kina og Rusland er en udfordring for EU
    Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?