Emne

sikkerhedspolitik

En række betingelser skal være opfyldt, hvis Danmark skal sende et krigsskib til Hormuzstrædet

Som en nation med en stor handelsflåde bør Danmark medvirke til at sikre den frie skibstrafik. Men der er samtidig grund til at frygte, at en international koalition i farvandet ud for Iran risikerer at eskalere konflikten

Uriasposten som tysk forsvarsminister vil næppe køre AKK i stilling som kansler

Kanslerhåbet Annegret Kramp-Karrenbauer er nødtvungent stemplet ind på øretævernes holdeplads i det tyske forsvarsministerium, hvor hun vil kæmpe for en stærk tysk oprustning. Den mission kan meget vel gå galt

Danmark kan blive trukket ind i konflikten i Den Persiske Golf

Danske soldater kan blive sendt til Mellemøsten på ny, denne gang til søs. Eksperter vurderer, at Danmark allerede er eller vil blive bedt af amerikanerne om at bidrage til en international flådestyrke i Den Persiske Golf. Dermed kan Danmark blive trukket ind i præsident Trumps konflikt med det iranske styre

(For) længe har EU satset på Afrikas gamle militsmænd

Oprøret i Sudan viser med al tydelighed, at Europas støtte til repressive regimer ikke er en holdbar løsning, siger forsker

Erdogan er klemt på den storpolitiske scene

Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem

Er du også bange for Tyskland? Så er der hjælp at hente i historien – og Europa

Moralsk stormagt og europæisk problem: Den tyske historiker Andreas Rödder har lyttet til Europa og skabt et pædagogisk spejlkabinet af en debatbog om Tyskland, der stadig er for stort til Europa

Mødet mellem Trump og Kim Jong-un kan føre til fredserklæring mellem USA og Nordkorea

Forud for topmødet i Hanoi forlyder det, at amerikanske og nordkoreanske diplomater har udarbejdet en fredserklæring mellem de to lande, som Donald Trump og Kim Jong-un ventes at underskrive. Men reelle skridt i retning af nordkoreansk nedrustning skal man ikke forvente, og selv Trumps nærmeste rådgivere tvivler på den nordkoreanske leders hensigter

To procent er ikke i sig selv vejen til en mere fredelig verden

Selv i Trumps fravær virkede det transatlantiske fællesskab splittet ved årets Sikkerhedskonference i München. At Nato-alliancens eneste konkrete svar på sin egen krise og en verdensorden i uoverskueligt opbrud er »to procent af BNP til forsvar«, ligner en strategisk og menneskelig falliterklæring

Sikkerhedskonference i München: Nato sværger sammenhold, og verden opruster

Trods synlige stridspunkter besvor amerikanere og europæere krampagtigt Natos sammenhold ved årets sikkerhedskonference i München. Imens bedyrede Kina sine gode hensigter, og Rusland rystede på hovedet i konfrontationen med et Nato, der også opruster flittigt

Claus Hjort Frederiksen: »Vi har været under et vist pres fra amerikansk side i den her beslutning«

Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne

Sider

Mest læste

  1. Danmark og Grønland må forberede sig på øget rivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, konkluderer ny rapport bestilt af Udenrigsministeriet. Her fortæller Information historien om, hvordan stormagternes interessekamp kom til at true den arktiske stabilitet
  2. USA’s forstærkede interesse for Grønland og Arktis udfordrer den dansk-grønlandske position, selv om USA er Danmarks allierede. Derfor er regeringen nødt til at forholde sig til den stigende stormagtsrivalisering i den arktiske region, lyder en ny ekspertanbefaling
  3. Grønland skal bindes tættere til USA med ny hjælpepakke. På durkdreven vis kan præsident Donald Trump dermed være ved at få held med det, som han mislykkedes med i sommer: Mens hele det danske regeringsapparat er fuldt optaget af andre problemer kløves Rigsfællesskabet nu indefra
  4. Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  5. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  6. Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  7. Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
  8. Telelogning er blevet kaldt det mest privatlivskrænkende instrument nogensinde indført af EU. Myndighederne kan finde ud af, hvor du bevæger dig, få overblik over hele dit sociale netværk og indsamle viden om, hvem du taler med hvor og hvornår. Informations journalist bad om indsigt i den overvågning, hans egen mobiltelefon havde udsat ham for.