Emne

sikkerhedspolitik

To procent er ikke i sig selv vejen til en mere fredelig verden

Selv i Trumps fravær virkede det transatlantiske fællesskab splittet ved årets Sikkerhedskonference i München. At Nato-alliancens eneste konkrete svar på sin egen krise og en verdensorden i uoverskueligt opbrud er »to procent af BNP til forsvar«, ligner en strategisk og menneskelig falliterklæring

Sikkerhedskonference i München: Nato sværger sammenhold, og verden opruster

Trods synlige stridspunkter besvor amerikanere og europæere krampagtigt Natos sammenhold ved årets sikkerhedskonference i München. Imens bedyrede Kina sine gode hensigter, og Rusland rystede på hovedet i konfrontationen med et Nato, der også opruster flittigt

Claus Hjort Frederiksen: »Vi har været under et vist pres fra amerikansk side i den her beslutning«

Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne

Vi skal lære at forstå Rusland på Ruslands egne præmisser

Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt

En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle

Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig

Rusland er tilbage i Afrika, og som i Syrien spiller de efter egne regler

I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik

Anders Samuelsens »svendestykke«

Ved at gå ud offentligt og presse EU til at sanktionere Iran for terroraktioner i Europa har den danske udenrigsminister politiseret efterretningsarbejdet – men også udstillet en retspolitisk problematik

Uanvendeligt varslingssystem kan have forværret tsunamiødelæggelserne i Indonesien

Lørdag aften blev de indonesiske øer Java og Sumatra ramt af en tsunami, der indtil videre har kostet over 420 mennesker livet. Myndigheder frygter, at det ineffektive advarselssystem, som i praksis har været ude af drift siden 2012, kan have forværret ødelæggelserne og advarer om muligheden for endnu en tsunami

Digitale platforme skal holdes ansvarlige for hate speech og fake news

Der er et klart behov for at udvikle et praktisk anvendeligt ansvarsgrundlag for sociale medier, søgemaskiner og platforme. Men ud over risikoen for at krænke retsprincipper kan reguleringen af hate speech være kontraproduktiv. Derfor skal det gøres klogt

Regeringens nye udenrigsstrategi aflyser brud med internationale spilleregler

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år lægger forøget vægt på vigtigheden af tæt internationalt samarbejde inden for EU og FN. Dermed affejes tanken om et brud med de internationale spilleregler entydigt, mener tre forskere. Og det er bemærkelsesværdigt

Sider

Mest læste

  1. Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
  2. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne
  4. Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  5. »Mål for 2015: Halvér andelen af mennesker, der lever for under en dollar om dagen og som lider af sult.« Mål nummer ét i FN’s såkaldte Millenium-plan for bekæmpelse af fattigdom...
  6. Som de seneste måneders valgkampsjournalistik udstiller, har Obamas dronemissioner, fleksible ’åkandebaser’ og hemmelige missioner overrasket Europa. Det burde de ikke
  7. Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
  8. Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med