Emne

sikkerhedspolitik

Artikler
Analyse
30. april 2022

Fødevarepolitik er også blevet sikkerhedspolitik efter Ukrainekrigen

Prisen på en baguette var et vigtigt tema i den netop overståede franske valgkamp, og herhjemme taler venstrefløjen nu for særlig økonomisk hjælp til borgere, der blandt andet rammes af højere priser på basisfødevarer. Det er et forvarsel om de vidtrækkende politiske konsekvenser, som stigende fødevarepriser og global madmangel kan få for Europa
En dreng fra Yemen skubber en trillebør gennem et lager af nødrationer. Yemen er som de fleste andre afrikanske lande voldsomt afhængig af import af fødevarer fra Rusland og Ukraine. Så EU’s fokus på at sikre fødevareforsyningen i nærområderne hænger sammen med de potentielle flygtningestrømme, som en sultkatastrofe i Afrika vil medføre.
Nyhedsbrev
29. april 2022

En aftale med Rusland er af vital betydning for Israel. Nu risikerer den at falde fra hinanden

I dagens nyhedsbrev om krigen i Ukraine ser vi nærmere på den yderst vanskelige sikkerhedspolitiske situation, som krigen i Ukraine efterlader Israel i
I begyndelsen af krigen bestræbte den israelske premierminister Naftali Bennett sig på at undgå at lægge sig ud med det russiske styre. Landet har forsøgt at indtage en rolle som mægler mellem parterne, men efterhånden som krigen er skredet frem, er den position blevet stadigt vanskeligere at opretholde.
Krig i Ukraine
28. april 2022

Sikkerhedspolitiske tænkere: Uden at kende Putins motiver er det svært at slutte fred

Den kommende militære styrkeprøve mellem Ukraine og Rusland i Donbas-regionen kan blive det, der former krigens slutspil. Tre sikkerhedspolitiske tænkere kommer her med bud på forskellige modeller til en fredsslutning
»På et eller andet tidspunkt kan enten Ukraine eller Rusland ikke acceptere flere ofre. Prisen for en sejr er blevet for høj. Kampviljen er svækket. Det er på det tidspunkt, forhandlingerne begynder,« siger professor i statskundskab Barry Posen. Fotoet viser smadrede huse i byen Kharkiv.
Krigen i Ukraine
16. april 2022

Historisk har krige vist sig at polarisere den offentlige debat. Ukraine er ingen undtagelse

Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Ifølge en historieprofessor er det krigens psykologi, at den påvirker debattens form og indhold
Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Ifølge en historieprofessor er det krigens psykologi, at den påvirker debattens form og indhold
Klumme
12. april 2022

Sikker adgang til mad er også sikkerhedspolitik, og målet er madsuverænitet

Stigende priser på det globale fødevaremarked kan betyde sult i mange lande. Vi må erkende, at en stabil forsyning af mad også er sikkerhedspolitik. Og dermed må vi omlægge landbruget, så det sikrer folk mad på bordet. Vi må kræve madsuverænitet, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme
Mad skal grundlæggende slet ikke tænkes som føde’varer’, men som, ja, mad. Ikke noget man sælger, men noget man spiser, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme.
Langsomme Samtaler
13. april 2022

Helen Thompson: Krigen i Ukraine bliver et gennembrud for vores forståelse af energi

Den globale kamp om magt har i hundrede år været drevet af kampen om energi, forklarer den britiske historiker Helen Thompson, som netop har udgivet bogen Disorder: ’Hard Times in the 21st Century’ om energipolitik og geopolitik. Vi må ifølge Thompson forstå, at den grønne omstilling ikke handler om bare at erstatte beskidt energi med grøn energi, men om at bruge mindre energi
Den globale kamp om magt har i hundrede år været drevet af kampen om energi, forklarer den britiske historiker Helen Thompson, som netop har udgivet bogen Disorder: ’Hard Times in the 21st Century’ om energipolitik og geopolitik. Vi må ifølge Thompson forstå, at den grønne omstilling ikke handler om bare at erstatte beskidt energi med grøn energi, men om at bruge mindre energi
Læserbrev
23. marts 2022

SF bliver aldrig militarismens parti, Preben Wilhjelm. Men vi tager ansvar

Det er usandt, når Preben Wilhjelm påstår, at SF ikke har et eneste forbehold eller kritisk ord at sige om det nationale forsvarskompromis. Tværtimod sikrer vi reelle forbedringer. Krudt og kugler kan være et nødvendigt onde, men det kan aldrig stå alene, skriver økonomistuderende og medlem af SF Anton Thorell Steinø i dette debatindlæg
Forsvaret
20. marts 2022

Preben Wilhjelm: Sørgeligt, at venstrefløjen ikke kan vise et alternativ til oprustning

I weekenden afholdt SF landsmøde i Kolding, og en stor del af tiden blev brugt til at fremlægge partiets forsvars- og sikkerhedspolitik, som ligger på linje med de store partier, men er et brud på partiets historiske position. En falliterklæring, mener medstifter af partiet
I weekenden afholdt SF landsmøde i Kolding, og en stor del af tiden blev brugt til at fremlægge partiets forsvars- og sikkerhedspolitik, som ligger på linje med de store partier, men er et brud på partiets historiske position. En falliterklæring, mener medstifter af partiet
Krig i Europa
19. marts 2022

Sverige og Finland i sikkerhedspolitisk limbo: Hvordan nærmer man sig NATO uden at påkalde sig Putins vrede?

Frygten for russisk aggression er vokset i den svenske og finske befolkning efter Ukraineinvasionen. Spørgsmålet er, om folkeligt pres vil få politikerne til at opgive årtiers sikkerhedspolitiske strategi og gøre den ene ting, Rusland har sagt, de ikke må: gå efter et NATO-medlemskab
Frygten for russisk aggression er vokset i den svenske og finske befolkning efter Ukraineinvasionen. Spørgsmålet er, om folkeligt pres vil få politikerne til at opgive årtiers sikkerhedspolitiske strategi og gøre den ene ting, Rusland har sagt, de ikke må: gå efter et NATO-medlemskab
Ukraine og venstrefløjen
18. marts 2022

Krigen i Ukraine er blevet en skæbnetime for den europæiske venstrefløj

Venstrefløjspartier i hele Europa har haft svært ved at finde ud af, hvordan de har skullet forholde sig til krigen i Ukraine. Det skyldes blandt andet manglende sikkerhedspolitisk ekspertise og en intern splittelse, lyder det fra to eksperter, der kritiserer venstrefløjens mangel på konkrete svar under krigen
Venstrefløjspartier i hele Europa har haft svært ved at finde ud af, hvordan de har skullet forholde sig til krigen i Ukraine. Det skyldes blandt andet manglende sikkerhedspolitisk ekspertise og en intern splittelse, lyder det fra to eksperter, der kritiserer venstrefløjens mangel på konkrete svar under krigen

Sider