Emne

sikkerhedspolitik

Trumps modsigende signaler skaber ekstrem usikkerhed om krigsplaner

Onsdag blev det klart, at præsidentens forvarsel om et militært angreb på Syrien som gengæld for et giftgasangreb mod civile ikke ville blive gennemført indenfor den tidsfrist, han havde sat på to døgn. Rent faktisk syntes hans rådgivere at trække beslutningen i langdrag. Resultatet er kaos. Hverken allierede eller fjender aner, hvem der træffer beslutningerne i Washington

Professor: Det er ikke et samlet EU, der lægger pres på Rusland

Danmark er blandt 16 EU-lande, der mandag udviste russiske diplomater på baggrund af giftangrebet på en tidligere russisk spion i den engelske by Salisbury. Med beslutningen om at udvise to ud af landets 37 russiske diplomater placerer Danmarks sig som moderat kritisk i forhold til de andre europæiske lande, mener professor

Det tyrkiske problem

For Vesten og Europa er Mellemøsten og særligt Syrien vokset som sikkerhedspolitisk problem af primært to årsager: terror og flygtninge. For Tyrkiet er der i stigende grad to andre prioriteter: At kvase kurdiske bevægelser og fremme Tyrkiets regionale indflydelse og politiske projekt

Trump gør en krigsmager til sin sikkerhedsrådgiver

Med udnævnelsen af den rabiate, højrenationalistiske høg John Bolton til USA’s nationale sikkerhedsrådgiver gør Donald Trump – med sikkerhed – verden farligere

EU i internt slagsmål om russisk gas i Østersøen

Ministerrådet modsiger EU-Kommissionen i spillet om den russiske gasledning Nord Stream 2, der skal løbe gennem dansk farvand. Samtidig lukker Rusland for gassen til Ukraine

Nordkorea kommer ikke til at opgive sit atomprogram

Der er ingen garanti for at forhandlinger med Nordkorea vil føre til atomafrustning. Langtfra. Men dialog er den eneste vej til den stabilitet, der er forudsætningen for, at Nordkorea kan skabe økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for landets forarmede befolkning

Imperiernes kirkegård

Steve Colls ’Directorate S’ er historien om USA’s hemmelige krige i Afghanistan og Pakistan siden 9/11. Og med Afghanistan som eksempel er det en lektion i ydmyghed over for hvilke problemer ude i verden, civile som militære, vi overhovedet kan samle os om at fikse

USA og Israels krigsretorik over for Iran ansporer til konfliktoptrapning

Både Trump og Netanyahu anklager Iran for at være den største trussel mod verdensfreden på trods af synlig diplomatisk samarbejdsvillighed fra regeringen i Teheran. Retorikken er ikke blot usaglig, men også farlig

Kinas indflydelse i New Zealand viser, hvad der venter os i Europa

Kina bruger både pression og soft power til at sikre sig international indflydelse. Et indbrud hos en kendt Kina-forsker i New Zealand sender ildevarslende signaler om, hvad der kan vente Europa, når Kina skruer bissen på for at få opbakning til sin politik

En verden på afgrundens rand marcherer videre efter sikkerhedskonferencen i München

Hverken selve sikkerhedskonferencen i München eller reaktionerne på den giver anledning til optimisme. Især Mellemøsten og Rusland giver grund til bekymringer, som de splittede europæere ikke er i nærheden af at have svar på

Sider

Mest læste

  1. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  2. Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  3. Vådeskuddet på betjenten ved Københavns Synagoge er ikke bare et tragisk uheld. Det er også en konsekvens af den frygtbaserede sikkerhedspolitik, vi accepterer, selvom den ødelægger demokratiet
  4. En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed
  5. »Mål for 2015: Halvér andelen af mennesker, der lever for under en dollar om dagen og som lider af sult.« Mål nummer ét i FN’s såkaldte Millenium-plan for bekæmpelse af fattigdom...
  6. Sekularisme, den principielle adskillelse af religion og politik, har et problem: Nemlig at vi – som debatten føres – ikke ved, hvad der skal adskilles
  7. Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  8. Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...